Ordet kanon er græsk og betyder målestok, hvilket vil sige “rettesnor”. Det er det samme ord, der også ligger til grund for krigsanretningen kanon, der er et rør, hvorfra man kan affyre kanonkugler. Kanon på græsk er nemlig et tyndt, hult rør, man kan puste igennem. Luften, der kommer ud af røret, kan derved rettes et bestemt sted hen. Man kan derfor sige, at en kanon retter fokus til, ligesom en lommelygtes lyskegle gør det i mørket.

Tradition og anvendelse

Det har været en lang proces at finde ud af, hvilke bøger og skrifter, der skulle med i Bibelen, og hvilke, der ikke skulle. Det har formodentlig i høj grad været praksis, der har afgjort det. Det vil sige, at man har udvalgt de bøger og skrifter, som folk i forvejen brugte, og som var en vigtig del af deres fortællinger og historie.

De tidlige kristne menigheder holdt sandsynligvis gudstjeneste efter jødisk forbillede. Man efterlignede den praksis, man kendte fra synagogen, hvor man mødtes en gang om ugen og læste op fra hellige skrifter. Man mener, at oprindelsen til evangelierne er opstået på denne baggrund, at man havde brug for sine egne kristne tekster at læse op fra.

Udover de skrifter, man brugte i gudstjenesten, valgte man også en række skrifter, som man tillagde stor autoritet. Det drejer sig primært om de apostolske breve, det vil sige, de breve, der er skrevet af Paulus. Det ses blandt andet af, at 13 af de 21 breve, man finder i Det Nye Testamente, er skrevet af eller tilskrevet netop Paulus.

Teologiske begrundelser

Et andet aspekt, der spillede ind på samlingen af den nytestamentlige kanon, var teologien. Her var det af yderste vigtighed at slå to væsentlige ting fast. Det ene var, at Jesus både var sandt menneske og sand Gud. Det andet var, at han døde og opstod. 

En del af de skrifter, som kaldes de nytestamentlige apokryfer, giver udtryk for noget andet, nemlig at Jesus ikke var et sandt menneske, men kun Gud, eller at han slet ikke døde rigtigt på korset, hvilket betyder, at han heller ikke opstod fra de døde. Det er en af grundene til, at disse skrifter er udeladt af kanon.