Påsken er et drama i fire akter
Påske er den vigtigste og ældste kristne fest. Her fejrer man, at Jesus står op fra de døde
Påsken er et drama på liv og død, som udspiller sig over flere dage:
- Palmesøndag rider Jesus ind i Jerusalem og hyldes som en konge.
- Skærtorsdag spiser han sammen med sine disciple for sidste gang og indstifter nadveren.
- Langfredag bliver han korsfæstet på Golgata og dør.
- Påskedag står han op fra de døde, og 2. påskedag fortælles det blandt andet, hvordan han møder to disciple på vej til landsbyen Emmaus og vender op og ned på deres liv, så de ender med at vende om og gå tilbage til deres liv.
Påske i Det Gamle Testamente
Påske kommer fra det hebraiske ord pesach, som betyder at gå forbi. Derfor hedder den jødiske påske på engelsk også passover.
I Det Gamle Testamente er påsken en fest, som fejres hvert år til minde om dengang israelitterne blev udfriet af Egypten.
I Anden Mosebog kapitel 5 fortælles det, at den egyptiske Farao ikke ville lade israelitterne forlade Egypten. Derfor sendte Gud ti plager over det egyptiske folk. Den tiende plage betød, at Gud sendte en dødsengel igennem Egyptens gader, som dræbte alle førstefødte drenge.
Israelitterne var dog gennem Moses blevet advaret i forvejen af Gud og havde slagtet et lam, hvis blod de smurte på dørstolpen til deres huse. De huse, der havde blod på dørene, gik Herrens engel forbi – deraf pesach: at døden gik husene forbi. Farao gav sig, og Moses samlede israelitterne og førte dem gennem Det Røde Hav og ørkenen, men det er en anden historie.
Derfor kan vi læse i Det Gamle Testamente, at den jødiske påske skal fejres for at mindes denne flugt, og at påskemåltidet derfor skal spises i hast og stående. Udover lammet spiser man usyret brød - brød bagt uden gær - for at mindes, at forfædrene i Egypten ikke kunne nå at bage hævet brød. Derfor kaldes påsken også både i Det Gamle Testamente og i evangelierne for De usyrede brøds fest.
Påske i Det Nye Testamente
I Det Nye Testamente fejrer Jesus og hans disciple også påske som alle andre jøder – sin sidste påske fejrer Jesus i Jerusalem. Han spiser påskelammet med sine disciple, bliver henrettet, men står op fra graven, og derfor bliver påsken også den vigtigste kristne højtid. Du kan få mere at vide om alt dette ved at læse om de enkelte påskedage.
Påsken findes altså både i en jødisk og i en kristen sammenhæng, og selvom de handler om forskellige ting og fejres på forskellige måder, kan ordet pesach – at gå forbi – også hjælpe os til at forstå, hvad den kristne påske betyder.
Jesus' blod på korset betyder nemlig, at døden går forbi vores dør - ligesom lammets blod betød, at dødsenglen gik forbi israelitternes.
Syndebuk
Begrebet syndebuk minder i sin oprindelse om billedet af Jesus som offerlammet.
På den jødiske helligdag Yom Kippur (Forsonelsesdagen) udvalgte præsterne en sund og fejlfri ged eller et gedekid. Ved byens grænse placerede de alle folkets synder på denne ged. Geden blev derefter sendt ud i ørkenen.
Syndebukken tog på den måde straffen for de synder, jøderne havde begået.
