Tine Lindhardt og Cecilie Vestergaard Raaberg
Påskemorgen vinder livet over døden
Livets sejr over døden gør påskedag til den vigtigste dag i den kristne kirke. Her står Jesus op fra de døde som et løfte om, at dødens magt er brudt, og at hans opstandelse skal føre til alles opstandelse
Hvordan fortæller man om opstandelsen? Det Nye Testamente beretter, at nogle af kvinderne, som fulgte Jesus, blandt andre Maria Magdalene, påskemorgen tager ud til hans grav for at stryge olie og parfume på hans lig. Men de finder graven tom, og en engel fortæller dem, at Jesus er stået op fra de døde og er gået foran dem til Galilæa. Det skal de gå tilbage til hans disciple og fortælle.
Den tomme grav
Selve opstandelsen kan man altså ikke læse noget om i Det Nye Testamente. Den tomme grav er det eneste tegn på, at Gud har oprejst Jesus fra de døde. Det er det, som intet menneske har set, men som alle mennesker lever af. Det, man kan læse i Det Nye Testamente, er, at det er sket, og om den betydning, det fik for Jesus’ tilhængere og mange, mange andre.
Kvinderne reagerer umiddelbart ved at blive kede af det, da de ser den tomme grav, fordi de tror, at der er nogen, der har fjernet den døde Jesus og lagt ham et andet sted. Alligevel er den tomme grav udtryk for den allerstærkeste glæde, man kan forestille sig. Det skyldes, at den tomme grav bliver et tegn på, at Jesus stadig lever, og at dødens magt er brudt.
Alle er lige i forhold til Kristus
Det er kvinder, som er de første, der fortæller evangeliet om Jesus og hans opstandelse videre – på samme måde, som det var hyrderne, der var de første til at møde det nyfødte Jesusbarn. Hverken hyrder eller kvinder blev regnet for en del af samfundet på den tid. Det understreger, at i forhold til Jesus er der ikke forskel på, om man er mand eller kvinde, jøde eller græker, slave eller fri, som Paulus skriver i Galaterbrevet kapitel 3, vers 28. Alle er lige i forhold til Kristus. Hans død og opstandelse var for alle menneskers skyld.
Opstandelse
Paulus skriver, at Jesus er opstået som førstegrøden af dem, der er døde (Første Korintherbrev kapitel 15, vers 20). Det betyder, at det ikke kun er Jesus, der skal opstå, men at det gælder for alle.
Der er ikke nogen, der kan sige præcist, hvordan det vil foregå, heller ikke ud fra Bibelen. Men kirkens historie fortæller, hvordan troen på Jesus’ opstandelse fra den allerførste påskemorgen har betydet håb og glæde for mennesker, både i forhold til den død, man møder midt i livet, når alting går i stykker for én, og den død, man møder, når livet slutter.
Døden er overvundet
Døden er i enhver forstand et fælles vilkår for alle mennesker, og det er noget, de fleste er bange for, netop fordi døden skiller os fra de mennesker, vi elsker, og sætter en grænse for livet.
Men påskemorgen giver et løfte om, at der er mere at sige. Mennesker kan ikke sige det, men det kan Gud, og det gør han. Livet rejser sig af døde i påskemorgenrøde. Derfor er påskedags liturgiske farve hvid eller guld, som er glædens og festens farve.
