De gammeltestamentlige Pseudepigrafer
Pseudepigraf betyder skrift med falsk overskrift. Pseudepigraferne har fået dette navn, fordi mange af dem er tilskrevet en kendt person fra Bibelen. De er ikke på samme måde som de gammeltestamentlige apokryfer en afgrænset gruppe. De er snarere en samling af skrifter, der går under den samme betegnelse. De er affattet fra 300 f. Kr. - 200 e. Kr. og omfatter omkring 50 skrifter.
De fleste har et jødisk forlæg, men er blevet oversat til græsk og bevaret af de første kristne. Man betragtede dem som opbyggelige skrifter. De fandt dog ingen egentlig plads i den bibelske kanon, som tilfældet var med de gammeltestamentlige Apokryfer, der er en del af den ortodokse og katolske kirkes kanon. En undtagelse er det skrift, der hedder 1. Enoksbog, der er en del af den etiopiske kirkes bibel.
Genremæssigt har Pseudepigraferne meget forskellig karakter. Der er legendeberetninger med personer fra 1. Mosebog, testamenter, hvor den bibelske fortids store skikkelser kommer med forudsigelser og formaninger samt åbenbaringsskrifter, der giver indblik i de himmelske hemmeligheder. Derudover finder man også poetiske og filosofiske skrifter.
Æslet der fik en historie
Forfatter: | Kim Fupz Aakeson |
---|---|
Illustrator: | Signe Kjær |
Sidetal: | 32 sider |
Forlag: | Bibelselskabets Forlag |
Varenummer: | 978-87-7232-329-9 |
---|---|
Mål: | 21 x 21 cm. |