Ebenezer betyder ”hjælpens sten” på hebraisk og er navnet på den mindesten, som profeten og dommeren Samuel rejste efter sejren over filistrene, sådan som det er beskrevet i Første Samuelsbog i Det Gamle Testamente.



Teolog og sprogforsker Ebenezer Henderson, der var født i Skotland, levede gennem hele sit liv op til sit navn. Han var indstillet på at hjælpe, hvor han kunne, med at udbrede kendskabet til Bibelen.



Da den 20-årige skotte, der netop var blevet færdig med sine teologiske studier i Edinburgh, kom til Danmark med det gode handelsskib Fame en fredag morgen i september i 1805, var han egentlig kun på gennemrejse. Sammen med sin ven, præsten John Paterson, skulle han videre til Indien for at blive missionær.  



De var begge udsendt af to kongretionalistiske, det vil sige reformerte, menigheder i Edinburgh, Skotland. Men East India Company, et britisk handelskompagni, var modstander af kristendommens udbredelse i Indien og tillod derfor ikke missionærer at rejse med dets skibe. Deres hensigt var derfor at finde et dansk skib med destination til den danske besiddelse, Serampore, i Bengalen, Indien.



Imidlertid sejlede der først skibe det følgende forår, og sådan gik det til, at Ebenezer Henderson endte med at arbejde for Bibelens udbredelse i Norden i de næste 14 år. Og det endte han med at være tilfreds med. For som han skrev i et brev allerede kort efter sin ankomst:



”Der kunne være lige så stort et behov for missionærer i København som i Indien”. 



Hans tilstedeværelse i Danmark skulle vise sig at blive af afgørende betydning for oprettelsen af Det Danske Bibelselskab.

Fra fattige kår

Ebenezer Henderson var født i Dunfermline nordvest for Edinburgh 17. november 1784 under fattige kår. Hans far var landarbejder, men blev senere forpagter på en gård.  Af de i alt syv søskende overlevede kun Ebenezer og hans 15 år ældre bror.



Ved Ebenezer Hendersons fødsel citerede hans far fra Første Samuelsbog, kapitel  7, vers 12: ”Hidtil har Herren hjulpet os”.



Citatet blev senere Ebenezer Hendersons motto. Som voksen brugte han et segl, hvorpå der var graveret en stenstøtte med bibelcitatet på hebraisk. Efter sin ankomst til Island i 1814 skrev Ebenezer Henderson: ”Her vil jeg rejse en ny mindesten for at ihukomme Guds godhed, og jeg ville på den indridse mit sædvanlige motto: ”Hidtil har Herren hjulpet os”.



Den svære start i livet bevirkede, at Ebenezer Henderson sidenhen var udstyret med et udsædvanligt gåpåmod.



Familien tilhørte en skotsk frikirke, de såkaldte seceders, der havde udskilt sig fra Church of Scotland, og barndomshjemmet var præget af gudsfrygt og nøjsomhed, men også af en stor kærlighed og hengivenhed fra Ebenezer Hendersons side til forældrene, ikke mindst hans far.



Efter at have fuldført en uddannelse som skomager gennem tre år besluttede den unge Ebenezer, at han skulle være missionær og han søgte om optagelse på et privat teologisk seminarium i Edinburgh. Her blev han undervist i to år i engelsk grammatik, litteratur, retorik, græsk, hebraisk og systematisk teologi og fik ekstraundervisning i latin, fransk og kirkemusik. Han klarede sig godt, men var mere interesseret i sprog og litteratur end i teologi.

”Den ædle skotte”

Ebenezer Henderson fik ikke nogen lang teoretisk uddannelse, men seminarieårene var med til at indgyde ham selvdisciplin, og han var hele livet optaget af selvstudier og regnedes sidenhen for en lærd teolog og en fremragende sprogforsker.



Efter Ebenezer Henderson var kommet til Danmark, virkede han de første to år som præst for den engelske menighed i Helsingør og lærte sig hurtigt dansk og senere også islandsk. I 1807, da englænderne bombede København i forbindelse med Napoleonskrigene, flygtede han til Sverige og fik først i 1812 kongelig tilladelse til at vende tilbage til den danske hovedstad.



I de perioder, hvor Ebenezer Henderson var i Danmark, udnyttede han tiden optimalt i bibelsagens tjeneste. Han fik foranlediget uddeling af såkaldte bibeltraktater og fik skabt kontakter, ikke bare blandt danske kirkefolk, men også blandt intellektuelle og kulturpersonligheder.



Blandt andet havde han sin gang i Bakkehuset på Frederiksberg, hvor tidens skønånder samledes hos litteraten Knud Lyne Rahbek og hans hustru Kamma Rahbek, der omtalte Ebenezer Henderson som ”den ædle skotte”.

Studier i ventetiden

Da Ebenezer Henderson kom tilbage fra Sverige i 1812, opsøgte han Sjællands biskop, Friederich Münter, i bispeboligen i Nørregade i København og forelagde ham ideen om et dansk bibelselskab. Biskoppen var positiv, men mente, at dette skulle udsættes til krigen var afsluttet. Han opfordrede Henderson til at udnytte ventetiden og påbegynde studier ved Københavns Universitet.



Ebenezer Henderson fik herefter lov at følge diverse forelæsninger på Københavns Universitet, og han studerede ivrigt de bibelske grundsprog, hebraisk og græsk, ligesom han studerede de nordiske sprog, dansk, svensk og islandsk. Hans interesse for østerlandske sprog var også voksende. Han begyndte at læse arabisk, og han fik også fat i en armensk-tysk grammatik for at tilegne sig det armenske sprog.



Selv om Københavns Universitet lå i ruiner efter Københavns bombardement, og undervisningen fandt sted rundt omkring i byen, lykkedes det Ebenezer Henderson at få mange nye bekendtskaber blandt professorerne på universitet. Ikke mindst Jens Møller, der var professor i kirkehistorie, og som senere skulle blive medstifter af Det Danske Bibelselskab.



At Ebenezer Henderson har haft sans for at skabe netværk og dertil været sympatisk, begavet og til og med en flot mand vidner et brev om, som Kamma Rahbek har skrevet. I brevet skriver hun om, hvad Jacob Peter Mynster, der senere blev Sjællands biskop og som var med i Det Danske Bibelselskabs bestyrelse i 40 år, har fortalt hende om Ebenezer Henderson, som han havde mødt på universitetet. 



”Han forsikrede mig ogsaa, at han havde stor lyst til at kende et Menneske, der seer saaledes ud og. ..hører til en Classe Mennesker, der er den bedste og anstændigste i Verden, den skotske Geistlighed, nemlig.”

Holdt til ilden

I 1813 udgav Ebenezer Henderson en afhandling på engelsk om Hans Mikkelsen og de sproglige forbilleder for hans oversættelse af Det Nye Testamente fra 1524. Hans Mikkelsen, der var dansk storkøbmand og dertil bibelkyndig, var en af kong Christian den Andens nærmeste rådgivere.



Da krigen var forbi for Danmarks vedkommende i januar 1814, holdt Ebenezer Henderson nye møder med biskop Friederich Münter og andre kirke- og universitetsfolk om, hvordan statutter, det vil sige vedtægter, kunne udarbejdes efter Det Britiske Bibelselskabs forbillede.



Efter Det Danske Bibelselskabs oprettelse i maj 1814 var det Henderson, som ”fremdeles holdt Direktionen til Ilden og fik sat stadige Direktionsmøder i Gang”, som det hedder i en historisk oversigt fra Bibelselskabets 100 års jubilæum i 1914.



Ebenezer Henderson rejste også til Island og stod bag oprettelsen af Det Islandske Bibelselskab i 1815 og tog initiativ til en oversættelse af Bibelen til islandsk. I årene 1815-16 var han på ny i Danmark for at oprette filialer af Det Danske Bibelselskab rundt omkring i landet.



I 1818 blev han gift med Susannah Kennion, der også var skotte. Parret fik et barn, Thulia Susannah Henderson, der i 1859 fik udgivet sin fars erindringer, der stadig kan købes. ”Memoir of the rev. E. Henderson Including his Labours in Denmark, Iceland, Russia, Etc., Etc.”, London, Knight.

”Vor trofaste Medbroder”

Da Det Danske Bibelselskab kunne fejre sit fem års jubilæum i 1819 var der et stort fremmøde, og Ebenezer Henderson, der havde tilbragt vinteren i København, blev hyldet for sin indsats. På det tidspunkt var han på vej til Rusland på en længere rejse i bibelsagens tjeneste.



Kirkehistoriker Jens Møller, der var medlem af Det Danske Bibelselskabs bestyrelse, holdt festtalen, som han afsluttede med en bøn for de tilstedeværende og for Ebenezer Henderson i særdeles forud for hans rejse til Rusland.



”…idet vi saaledes nedbede din Velsignelse over os og vore Medtjenere paa hele Jordens Kreds, kunne vi ej forbigaae dit nidkjere Sendebud, vor Trofaste Medbroder, som det gudfrygtige Skotland fostrede i sit Skjød, og som glæder os i Dag – men, ak maaske for sidste Gang! – med sin Nærværelse. For at udbrede dit Navn og dit Evangelium iblandt Perser og Tartarer drager han nu til Volgas fjerne Bredder. Ligesom du hidindtil holdt din Haand over ham på Danmarks og Tysklands Sletter, iblandt Norges og Sveriges Klipper, paa Islands Strømme og Isfjelde: Saaledes vil Du i fremtiden beskytte ham og os og alle dem, der arbejde paa dit Riges Udbredelse, og paa at fremskynde den Stund, da der kun skal være én Hjord og én Hyrde”.



Efter næsten 14 år havde Ebenezer Hendersons mission i Norden nået sin afslutning.



Fra 1825 var Ebenezer Henderson tilbage i England og virkede som lærer i teologi og orientalske sprog, ligesom han også var præst for en frimenighed i London i en kort periode. Han blev æresdoktor ved universitetet i Kiel i 1817 og ved Københavns Universitet i 1840.



Ebenezer Henderson døde som 73-årig i 1858 i Mortlake ved London, hvor han også er begravet.