Gud gør ikke forskel

1 Dig, som er jøde, har heller ingen undskyldning. Når du dømmer de andre, falder det tilbage på dig selv, for du gør det samme, som du dømmer dem for. 2 Vi ved, at Gud har ret, når han dømmer dem, der opfører sig på den måde, 3 så hvorfor tror du, at du kan slippe for hans dom, når du selv gør det, du dømmer andre for? 4 Eller foragter du Guds store godhed, hans overbærenhed og tålmodighed? Forstår du ikke, at Gud er så god mod dig for at få dig til at ændre dit liv? 5 Men når du hårdnakket nægter det, hober Guds vrede sig op mod dig. Den vil ramme dig, når han på vredens dag afslører sin retfærdige dom, 6 nemlig den dom, vi hver især har fortjent. 7 Dem, der tålmodigt gør det, der er godt, og prøver at opnå udødelighed og anseelse hos Gud, vil få evigt liv. 8 Men dem, der kun tænker på sig selv, som nægter at bøje sig for sandheden og i stedet gør det, der er ondt, de bliver straffet med Guds vrede. 9 Nød og angst vil ramme dem, der opfører sig sådan – både jøderne og alle andre. 10 Dem, der gør det, der er godt, får til gengæld fred og anseelse hos Gud – både jøderne og alle andre. 11 Gud gør ikke forskel på nogen.

12 Hvis I ikke lever, som Gud vil have det, gør det ingen forskel, om I kender den lov, han har givet Moses, eller ej. De ikkejøder, der lever forkert, er uden håb, selvom loven ikke er blandet ind i det, og de jøder, der lever forkert, bliver dømt efter loven og har heller intet håb. 13 Det er nemlig ikke nok at kende loven for at undgå at blive dømt af Gud, man skal også gøre det, der står i den. 14 Hvis mennesker, som ikke er jøder og altså ikke er underlagt loven, alligevel instinktivt gør det, der står i den, så viser det, at loven er indbygget i dem. 15 De er født med loven i sig. Det er deres samvittighed også et bevis på, når de diskuterer med sig selv, hvad der er rigtigt og forkert. 16 Der kommer en dag, hvor Gud vil dømme mennesker for alt det, de har holdt skjult. Det er det, der ligger i budskabet om Kristus.