Tidlige oversættelser
De tidligste bibeloversættelser
Allerede tidligt begyndte man at oversætte de bibelske skrifter. Fra det 2. århundrede f. Kr. foreligger den første oversættelse af Det Gamle Testamente og fra det 2. århundrede e. Kr. de første oversættelser af Det Nye Testamente fra græsk til latin.
Det Gamle Testamente på græsk
Det Gamle Testamente blev som nævnt oversat fra hebraisk til græsk i det 2. århundrede f. Kr. På det tidspunkt levede mange jøder langt fra Israel og kunne ikke hebraisk længere, men da teksterne stadig var en væsentlig del af deres liv og selvforståelse, blev de oversat til et sprog, de kunne forstå.
Oversættelsen fra hebraisk til græsk kaldes Septuaginta. Ifølge traditionen foretog 70 mænd oversættelsen, og tallet 70 hedder Septuaginta på latin, deraf titlen. Udover de 39 bøger, vi kender som Det Gamle Testamente, indeholdt Septuaginta yderligere 11 bøger. De har siden fået betegnelsen De Apokryfe eller Deuterokanoniske Bøger.
I den ortodokse kirke regner man de apokryfe bøger, der findes i Septuaginta, for en del af kanon. De protestantiske kirker fastholder dog, at kun de 39 bøger er kanoniske, mens den katolske kirkes kanon inkluderer 7 af de Septuaginta-apokryfe bøger.
Udover de apokryfe bøger blev endnu en gruppe bøger udeladt fra kanon. De er senere samlet under betegnelsen de gammeltestamentlige Pseudepigrafer.
Du kan læse mere om, hvordan Bibelen er blevet til, her. Hvis du vil vide mere om de skrifter, der ikke kom med i Bibelen, kan du gøre det her.
Andre oversættelser af Det Gamle Testamente
Fra oldtiden foreligger der udover Septuaginta også andre oversættelser af Det Gamle Testamente. Det drejer sig om en syrisk oversættelse, den såkaldte Peshitta samt en latinsk oversættelse, der kaldes Vulgata. Disse tre oversættelser danner grundlaget for de senere oversættelser til f.eks. koptisk, armensk, slavisk, persisk og arabisk.
Oversættelser af Bibelen
Hvor Det Gamle Testamente blev oversat til græsk i 2. århundrede f.Kr., kom de første oversættelser af Det Nye Testamente i det 2. århundrede e.Kr. Oversættelserne var på latin og syrisk. Senere i oldtiden blev Det Nye Testamente også oversat til en række andre sprog. Der drejer sig om oversættelser til f.eks. koptisk, gotisk, etiopisk, armensk og arabisk.
Meget tyder på, at der har været for mange forskellige latinske versioner i omløb. I det 4. århundrede bad pave Domasus nemlig sin sekretær Hieronymus om at lave en autoriseret bibeloversættelse. Hensigten var at bruge den i kirken i det latin-talende område.
I middelalderens Europa var nye bibeloversættelser imidlertid en sjældenhed. Hieronymus' oversættelse blev derfor brugt frem til Reformationen, hvor Luther i 1534 oversatte Bibelen til tysk. Få år senere kom så de første danske oversættelser, der blev foretaget på grundlag af Luthers tyske oversættelse fra grundsprogene græsk og hebraisk. Det drejer sig om Christian d. II og Christian d. III´s Bibel.
Æslet der fik en historie
Forfatter: | Kim Fupz Aakeson |
---|---|
Illustrator: | Signe Kjær |
Sidetal: | 32 sider |
Forlag: | Bibelselskabets Forlag |
Varenummer: | 978-87-7232-329-9 |
---|---|
Mål: | 21 x 21 cm. |