Bibelen online

Zakarias' Bog Kapitel 3

Synet om Josvas iklædning til ypperstepræst

Så lod han mig se ypperstepræsten Josva, som stod foran Herrens engel, mens Satan stod på hans højre side for at anklage ham. Herren sagde til Satan: »Herren irettesætter dig, Satan; Herren, som har udvalgt Jerusalem, irettesætter dig. Denne mand er jo et stykke brænde, der er trukket ud af ilden.« Josva stod foran englen med snavsede klæder på. Da sagde englen til dem, der stod foran ham: »Tag de snavsede klæder af ham.« Til Josva sagde han: »Se, jeg fjerner din skyld fra dig og giver dig festklæder på.« Så sagde han: »Sæt en ren turban på hans hoved.« De satte en ren turban på hans hoved og gav ham andre klæder på, mens Herrens engel stod der. Herrens engel formanede Josva: Dette siger Hærskarers Herre:

Hvis du vandrer ad mine veje

og holder mine bud,

skal du styre mit hus

og vogte mine forgårde,

og jeg giver dig adgang til at færdes

blandt dem, der står her.

Hør nu, Josva, ypperstepræst:

Du og dine brødre, der sidder foran dig,

I er varsler om,

at jeg lader min tjener Semak komme.

For på den sten, jeg lægger foran Josva,

– én sten med syv øjne –

på den indgraverer jeg selv indskriften,

siger Hærskarers Herre.

Jeg fjerner dette lands skyld på én dag. På den dag, siger Hærskarers Herre, skal I indbyde hinanden til at sidde under vinstokken og figentræet.

Note:

Satan betyder anklager, modstander.

Krydshenvisning:

Ezra 5,2

Hagg 1,1

Job 1,6

Åb 12,10

Krydshenvisning:

Jud 9

Zak 1,17 2,16

Am 4,11

Krydshenvisning:

Åb 3,5

Krydshenvisning:

Es 8,18

Jer 23,5 33,15

Zak 6,12

Krydshenvisning:

Zak 4,10

Åb 5,6

Krydshenvisning:

1 Kong 5,5

Mika 4,4

1 Makk 14,12

Drengen der ville tælle stjernerne

Og mange flere af de allerbedste historier fra Det Gamle Testamente
Drengen der ville tælle stjernerne
299,95

Forfatter: Louise Langhoff Koch
Illustrator: Birgitte Ahlmann
Sidetal: 160 sider
Indbinding: Indbundet m. lærredsryg
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-317-6
Mål: 20,5 x 26 cm
Andet: Med læsebånd