Hvornår har du selv haft brug for håb?

”Jeg har nok sjældent haft så meget brug for håb som nu. Ikke fordi mit eget liv er i krise, men fordi verden ser så dyster ud. Krig, kynisme og magtmisbrug kan ryste mit håb. Jeg kæmper med det.

Jeg synes også, det ville være overfladisk bare at åbne Bibelen og finde et smukt citat, der kan give lidt sjælefred. Nogle situationer ser lige nu håbløse ud, og nogle gange må man mærke tungheden og lide med de mennesker, der lider.

Samtidig er mit liv fyldt med unge mennesker, der giver mig grund til håb. Jeg ser elever gå videre med noget godt med sig, og i den internationale katolske ungdomsmenighed møder jeg mange, som har fundet eller genfundet troen. Jeg græder med dem, der lider, og glæder mig med dem, der lever og håber.”

Hvilken bibeltekst vender du tilbage til, når håbet skal have ord?

”Salme 95, især ordene: ‘Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber. For han er vor Gud, og vi er det folk, han vogter.’

Det er ikke moderne at tale om at bøje sig for Gud. Men for mig ligger der håb i erkendelsen af, at Gud er Gud, og at vi mennesker ikke selv er det. Når vi tror, at alt afhænger af vores magt, vores muskler og vores opfindelser, mister vi let menneskeligheden.

Bibelen fortæller igen og igen, hvordan mennesker svigter, dræber deres brødre og vender Gud ryggen. Men Gud opgiver dem ikke. Han kalder dem til at vende om. Det giver mig håb om, at mennesker og samfund ikke behøver at blive ved med at være, som de er.”

Hvordan har din kirkelige baggrund formet den måde, du forstår håb på?

”Jeg tror ikke, det kun er katolsk, men min kristne baggrund har lært mig, at alt ikke afhænger af mig. Hvis jeg selv skulle redde verden, kunne jeg lige så godt give op.

Troen på evigheden betyder også, at døden ikke har det sidste ord. Det betyder ikke, at lidelse bliver mindre alvorlig, eller at man skal romantisere den. Men det kan være værd at leve sit liv for andre, også når man ikke kan se frugten her og nu.

Korset ligner nederlag og tab. Alligevel er det for kristne et tegn på, at kærlighed og tjeneste ikke er spildt. Håbet er, at det, vi giver videre i kærlighed, kan bære frugt på måder, vi ikke selv får overblik over.”

Hvor ser du lys og glæde bryde frem omkring dig lige nu?

”Jeg ser det især hos mennesker, der søger troen på ny. Mange er ikke vokset op religiøst, men kommer med en oprigtig nysgerrighed efter mening, sandhed og Gud. Jeg tror, at mange har mærket, at materiel velstand, konstant underholdning og forbrug ikke mætter helt.

Kirkerne kan måske også møde mennesker mere ærligt i dag. Ikke med skyld og skam eller med krav om at leve perfekt, men med forståelsen af, at det er svært at leve godt.

Det er glædeligt, når mennesker kommer og spørger: Hvad går det egentlig ud på? Når de ikke kommer for at få alle svarene, men for at lede.”

Hvad vil du sige til et menneske, der har svært ved at tro på det gode?

”Man må gerne fortvivle. Kristendom handler ikke først og fremmest om sjælefred, men om medfølelse. Hvis vi ikke bliver ramt af verdens lidelse, er der også noget galt.

Men vi skal passe på ikke at blive paralyserede. Jeg har ikke ansvar for hele verden, men jeg har ansvar for min egen del af den: min næste, mine handlinger og mine forbrugsmønstre.

Det er let at hade mennesker som Donald Trump. Men der kan også være lidt Trump i os selv: hårdhed, selvoptagethed og lysten til at placere skylden hos andre. Håbet begynder måske med at opdage det – og vælge at handle anderledes. At elske her og nu.”