Bibelen online

Salmernes Bog Kapitel 62

For korlederen. Efter Jedutun. Salme af David.

Kun hos Gud finder min sjæl ro,

fra ham kommer min frelse.

Kun han er min klippe og min frelse,

min borg, så jeg ikke vakler.

Hvor længe vil I storme mod et menneske

– I er alle sammen mordere –

som mod en hældende væg,

en faldefærdig mur?

De planlægger kun svig,

de bruger løgn for at lede på afveje,

med munden velsigner de,

men i deres indre forbander de.

Kun hos Gud finder min sjæl ro,

for mit håb kommer fra ham.

Kun han er min klippe og min frelse,

min borg, så jeg ikke vakler.

Hos Gud er min hjælp og min ære,

min sikre tilflugtsklippe er hos Gud.

Stol altid på ham, du folk,

udøs jeres hjerte for ham,

Gud er vor tilflugt.

Kun et vindpust er menneskene,

menneskebørnene er blændværk;

vægtskålen med dem hæver sig,

de er flygtigere end et vindpust.

Stol ikke på vold,

lad jer ikke blænde af rov!

Selv om rigdommen vokser,

så regn ikke med den.

Én ting har Gud sagt,

to ting har jeg hørt:

Hos Gud er der magt,

og: Hos dig, Herre, er der troskab.

For du vil gengælde enhver

efter hans gerninger.

Krydshenvisning:

Sl 39,1

Krydshenvisning:

Es 30,15

Krydshenvisning:

Sl 18,3

Krydshenvisning:

Sl 55,22

Krydshenvisning:

Sl 37,5

Krydshenvisning:

Sl 94,11

Krydshenvisning:

Matt 19,22

Luk 12,19

1 Tim 6,17

Sir 5,1 31,8

Krydshenvisning:

Sl 28,4

Matt 16,27

Rom 2,6

2 Kor 5,10

Sir 16,12 35,24

Drengen der ville tælle stjernerne

Og mange flere af de allerbedste historier fra Det Gamle Testamente
Drengen der ville tælle stjernerne
299,95

Forfatter: Louise Langhoff Koch
Illustrator: Birgitte Ahlmann
Sidetal: 160 sider
Indbinding: Indbundet m. lærredsryg
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-317-6
Mål: 20,5 x 26 cm
Andet: Med læsebånd