Bibelen online
Salmernes Bog Kapitel 94
Herre, du hævnens Gud,
du hævnens Gud, træd frem i stråleglans!
Rejs dig, du jordens dommer,
gør gengæld mod de hovmodige!
Hvor længe, Herre, skal de ugudelige,
hvor længe skal de ugudelige juble?
Frækt lader de munden løbe,
alle forbryderne bruger store ord.
De knuser dit folk, Herre,
de undertrykker din ejendom.
Enken og den fremmede slår de ihjel,
faderløse myrder de.
De siger: Herren ser det ikke,
Jakobs Gud lægger ikke mærke til det.
Så forstå dog, I tåber blandt folket!
I dårer, hvornår vil I tage mod fornuft?
Skulle han, som plantede øret, ikke høre,
skulle han, som dannede øjet, ikke se?
Skulle han, som opdrager folkene, ikke straffe,
han, som lærer mennesker kundskab?
Herren kender menneskers tanker,
han ved, at de er tomme.
Lykkelig den mand, du tugter, Herre,
og som du belærer efter din lov,
så du giver ham fred for onde dage,
indtil graven graves for den uretfærdige.
For Herren forkaster ikke sit folk
og svigter ikke sin ejendom;
retten kommer på ny til sin ret,
og alle de oprigtige skal følge den.
Hvem står sammen med mig mod de onde?
Hvem står på min side mod forbryderne?
Var Herren ikke kommet mig til hjælp,
havde jeg snart fået bolig i tavshedens land.
Når jeg sagde: Min fod vakler,
så støttede din trofasthed mig, Herre.
Når urolige tanker tog til i mit indre,
så gjorde din trøst mig glad.
Skulle du have fællesskab med ondskabens domstol,
som skaber lidelse i strid med loven?
De angriber den retfærdige
og dømmer det uskyldige blod skyldigt.
Men Herren blev min borg,
min Gud blev min tilflugtsklippe.
Han lod deres uret komme over dem selv
og tilintetgjorde dem i deres ondskab.
Herren, vor Gud, tilintetgjorde dem.
