Poesi

Salmernes Bog, Jobs Bog og Højsangen er eksempler på poetiske tekster i Det Gamle Testamente. De poetiske tekster i Det Gamle Testamente er formet på en anden måde, end vi kender poesi i vores del af verden. Man gør for eksempel ikke brug af rim og rytme, men bygger versene op om fænomener som leddenes parallelisme og akrostikon.



Leddenes parallelisme betyder, at leddene eller betydningen i en sætning gentages i flere på hinanden følgende linjer eller vers - det ses i Salme 1,1. Akrostikon betyder, at den første linje i en tekst begynder med det første bogstav i alfabetet, den anden linje med det andet bogstav og så fremdeles. Dette poetiske træk benyttes i Salme 119, men det går selvfølgelig tabt i den danske oversættelse.



Generelt kan man dog definere poesi på samme måde som den poesi, vi kender fra vores tid og kulturkreds: Det er tekster, som struktureres på en bestemt måde, og som ofte bruger billeder til at formidle, hvad der ellers kan være svært at beskrive.

Profetlitteratur

De gammeltestamentlige profeter møder vi både i en del af de fortællende tekster i Det Gamle Testamente (for eksempel Første og Anden Kongebog) og i hele bøger med profetiske udsagn, som bærer deres navn (for eksempel Esajas’ Bog). De kan henvende sig til hele det israelitiske/jødiske folk eller mere specifikt til de politiske magthavere. De profetiske skrifter kan også både indeholde såkaldte lykkeorakler og ulykkesorakler og altså love henholdsvis frelse og dom.



Men profetskrifterne er i høj grad også bygget op om religiøs kritik af social ulighed, ligesom profeterne som sagt ofte står som et modsvar til den politiske magt.



Profetlitteraturen rummer altså ikke kun forudsigelser om noget fremtidigt, men er i lige så høj grad udsagn om den samtid, som profetlitteraturen er skrevet ind i. Det hænger sammen med, at en profets vigtigste opgave ikke er at forudsige fremtiden, men at tale på Guds vegne ind i samtiden. Ordet ’profet’ kommer af det latinske ’profemi’ der betyder ’fremsige’.

Lovstof

Baggrunden for alle typer af regler i Det Gamle Testamente er religiøs, men lovene handler om vidt forskellige dele af livet. Således kan lovstoffet i Det Gamle Testamente både være egentlige retsregler og kultiske/religiøse regler samt retningslinjer for det civile liv.



Man finder de fleste love i Mosebøger, og den mest kendte del af lovstoffet er De Ti Bud (2 Mos 20,1-17 og 5 Mos 5,6-21).