Bibelen for begyndere - topbillede. Foto: Unsplash.
Frygt ikke! Alle kan prøve kræfter med Bibelen. Foto: Unsplash.

Bibelen for begyndere

Har du altid haft lyst til at læse Bibelen, men aldrig rigtig vidst, hvordan du skulle komme i gang? Fortvivl ej, for hjælpen er nær! Bibelen for begyndere er til jer, der sammen vil prøve kræfter med Bibelens bedste fortællinger

Bibelen for begyndere er et fælleslæsnings-koncept, som i al sin enkelthed går ud på, at man sammen læser i Bibelen. Bibelen for begyndere er ét ud af tre fælleslæsnings-koncepter, hvor dette materiale henvender sig til dig, som gerne vil udforske Bibelen, men ikke rigtig ved, hvordan du får hul på bogen.

Materialet er udviklet af sognepræst Camilla Maya Saaskin Diderichsen, vicegeneralsekretær Peter Nord Hansen, sognepræst Henrik Winther Nielsen og sognepræst Andreas Sylvest Wille. Sammen har de udvalgt tekster, som præsenterer dig for de bedste fortællinger, den smukkeste poesi og de mest tankevækkende beretninger i Bibelen.

Du kan læse mere om de seks forløb nedenfor. Til alle forløb finder du pdf'er med udvalgte bibeltekster fra Bibelen 2020.

Bibelen for begyndere - Den kulturelle. Foto: Unsplash.

Den kulturelle

Man kan læse Bibelen på mange måder. Her er forløbet til jer, som er optaget af filosofi, dannelse og kultur.

Læs mere

Bibelen for begyndere - Bibelens skønneste. Foto: Unsplash.

Bibelens skønneste

Hvis I vil give sanserne fuld neddykning i det skønneste billedsprog, Bibelen kan byde på, så er det her forløbet for jer.

Læs mere

Tornekrone. Foto: Shutterstock.

De bedste historier

Her får I nogle af de mest spændende historier. Vælg dette forløb, hvis I er vilde med den gode, actionfyldte historie.

Læs mere

Bibelen for begyndere - De store spørgsmål. Foto. Unsplash.

De store spørgsmål

Vælg denne rute, hvis I ikke er bange for at gå direkte til livets store spørgsmål, og vær klar til at lade det slå livsgnister.

Læs mere

Bibelen for begyndere - Kom hele vejen rundt. Foto: Unsplash.

Kom hele vejen rundt

Hvis I har lyst til at komme godt rundt i Bibelen og se, hvor meget forskelligt den har at byde på, er det her forløbet for jer.

Læs mere

Bibelen for begyndere - Litteraturkredsen. Foto: Unsplash.

Litteraturkredsen

Er I vant til at mødes om en god roman og sammen finde rundt i sproget og skæbnerne, så er det her forløbet for jer.

Læs mere

Under hvert af de seks forløb, er der mellem tre og seks tekstudvalg. Du kan vælge at læse alle tekster til ét forløb, du kan nøjes med en enkelt eller to tekster, eller du kan hoppe rundt fra forløb til forløb. Med andre ord: Der er ingen regler og ingen rigtig måde at gøre det på.

Hvordan læser man sammen?

Bibelen for begyndere er udtænkt sammen med to læsemetoder: guidet fælleslæsning og åben fælleslæsning. De to metoder minder om hinanden, men går lidt forskelligt til værks. Vælg den metode, som tiltaler dig mest.

Når man laver guidet fælleslæsning, så læser man sammen i læsegrupper. I læsegruppen vælger man en læseguide, som er den, der læser den udvalgte tekst højt. Undervejs i læsningen holder læseguiden nogle pauser, hvor resten af læsegruppen kan stille spørgsmål til teksten eller dele tanker om det tekststykke, der netop er blevet læst. Når man laver guidet fælleslæsning og taler om teksten, så er det vigtigt at huske på, at der ikke er noget rigtigt eller forkert ’svar’. Alt, hvad teksten minder dig om, eller det du ikke forstår i teksten, er velkomment. Når læsegruppen er klar, genoptages læsningen.

Du kan læse mere om metoden guidet fælleslæsning her:

Download pdf: Guidet fælleslæsning

Åben fælleslæsning er en anden metode, hvor man også læser sammen i læsegrupper, og hvor der er en læseleder, som læser højt. Hvor man i guidet fælleslæsning holder pauser undervejs i læsningen, så læser man hele teksten på en gang i åben fælleslæsning. Derefter holder man en pause på 10-15 minutter, hvor du kan notere, hvad der falder dig ind. Efter pausen sætter læselederen gang i en runde, hvor alle i læsegruppen kan fortælle, hvad de har noteret sig. Herefter læses hele teksten højt en gang til. Efter genlæsningen deler læsegruppen deres nye refleksioner.

Du kan læse mere om metoden åben fælleslæsning her:

Download pdf: Åben fælleslæsning

Alle kan læse med

Uanset om du allerede har en læsegruppe eller ej, så kan alle, der ønsker at udforske Bibelen starter her. Du kan læse sammen med en gruppe venner rundt om spisebordet; du kan læse med en eksisterende læsegruppe, hvor I udskifter en roman med en tekst fra Bibelen; du kan læse sammen med dit menighedsråd, din strikkeklub, dit gåhold osv. Med andre ord: Alle kan læse med. Det kræver ikke andet end en håndfuld mennesker, en kande kaffe eller et glas vin, og lysten til at dykke ned i nogle af Bibelens bedste fortællinger.

Rigtig god læselyst.

Udforsk Bibelen i fællesskab. Foto: Shutterstock.

Udforsk Bibelen i fællesskab

Find idéer og værktøjer til at udforske Bibelen 2020 i fællesskab med andre.

Læs mere

Bibelen 2020, 3 vinkler

Mere om Bibelen 2020

Bibelen 2020 er hele Danmarks nye bibel. Bliv klogere på den nye oversættelse.

Læs mere

Bibelen 2020 - softcover

Hele Danmarks nye bibel: En mundret og nudansk oversættelse
Bibelen 2020. Foto: Carsten Lundager.
399,95

Sidetal: 1672 sider
Indbinding: Hæftet softcover med flapper
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-228-5
Mål: 15 x 22 x 4 cm.
Udgave: 3. udgave
Andet: Vægt ca. 1,3 kg.