Bibelens skønneste er et forløb under Bibelen for begyndere. Herunder finder du en oversigt over forløbets bibeltekster samt introduktion til de forskellige dele af Bibelen, som I kommer igennem.

Bibeltekster

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Salmernes Bog, uddrag

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Højsangen

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Esajas' Bog, uddrag

Uddrag fra Salmernes Bog

• Hold din hånd under mig: Salmernes Bog kap. 6
• Herren er min hyrde: Salmernes Bog kap. 23
• Forfra og bagfra omslutter du mig: Salmernes Bog kap. 139

Højsangen (hele bogen)

Uddrag fra Esajas’ Bog

• Gud vil udrydde folket: Esajas’ Bog kap. 1 vers 1-23
• Historien om vingården: Esajas’ Bog kap. 5 vers 1-16
• Esajas bliver profet: Esajas’ Bog kap. 6
• Et stort lys: Esajas’ Bog kap. 8 vers 23 – kap. 9 vers 6
• Ørkenen skal blomstre: Esajas’ Bog kap. 35 vers 1-10
• Gud belønner sit folk: Esajas’ Bog kap. 40 vers 1-11
• Guds udvalgte: Esajas’ Bog kap. 42 vers 1-9
• Vær ikke bange: Esajas’ Bog kap. 43 vers 1-7
• Guds udvalgte lider: Esajas’ Bog kap. 52 vers 13 – kap. 53 vers 12
• Skønheden vender tilbage til Jerusalem: Esajas’ Bog kap. 54 vers 1-10
• En ny himmel og en ny jord: Esajas’ Bog kap. 65 vers 17-25 og kap. 66 vers 22

Kort om bibelteksterne

Herunder finder du korte introduktioner til de enkelte bibeltekster, som I kommer igennem i dette forløb. Brug introteksterne, hvis I har lyst til at vide lidt mere om bibelteksterne på forhånd.

Kort om: Salmernes Bog

Ak og tak – det er den korte gengivelse af de 150 salmer i Salmernes Bog i Det Gamle Testamente. Det er ikke salmer, som vi kender det fra salmebogen med vers og rim, som er skabt til at synge som fællessang. Men de er poesi, og man mener også, at de har været brugt til gudstjenesterne i templet og synagogerne, hvor de er blevet fremført, ikke nødvendigvis sunget, med musikledsagelse.

Mange af salmerne er direkte henvendelser til Gud, men de er meget forskellige i både længde og indhold, og i forskningen har de forskellige klassifikationer, efter hvad man regner med, de har været brugt til i oldtiden. Man taler f.eks. om individuelle klagesalmer, kollektive klagesalmer, tronbestigelsessalmer, kongesalmer m.fl. Men fælles for dem er, at de kredser om eller ender med taknemmelighed og tillid til Gud, selv i de ret markante klagesange. Som sagt, så handler salmerne om ”ak og tak”. Og fælles for dem er også, at de i både jødisk og ikke mindst kristen tradition er blevet brugt som personlige bønner, og at Salmernes Bog derfor står som en af de vigtigste og mest læste bøger i hele Bibelen.

Salmernes Bog bliver også kaldt Davidssalmerne, fordi 71 af dem bliver tillagt kong David, som ifølge Første Samuelsbog er en dygtig citerspiller. Der står også andre forfattere anført ved de enkelte salmer, f.eks. Korasønnerne, som David indsætter som sangere i templet i Første Krønikebog kap. 6 vers 16-22. En enkelt salme tilskrives Moses og et par stykker kong Salomon. Meget berømt er salme 22, som Jesus citerer, mens han hænger døende på korset: ”Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig”. I det hele taget bliver Salmernes Bog flittigt citeret i Det Nye Testamente, og det er også den bog fra Det Gamle Testamente, der bliver brugt mest i Folkekirkens gudstjenester.

Kort om: Højsangen

Det dufter og drypper, det smager sødt. Kærligheden i denne digtsamling om to unge elskende, der leder efter hinanden, finder hinanden, bliver ét og bliver adskilt igen, er fysisk og sanselig. Billedsproget er hentet i naturen, og de unge er omkring granatæbler, daddelpalmer, vingårde og gazeller, når de skal beskrive hinandens kroppe og deres hemmelige kærlighed. Digtene består af kærlighedssange fra en ung kvinde til en ung mand og omvendt, og løbende kommentarer fra hendes veninder og brødre. Traditionen kalder de to Salomon og Sulamit. Gud bliver slet ikke nævnt, og det er der faktisk heller ikke noget andet religiøst, der gør. Alligevel har både jøder og kristne traditionelt læst Højsangen på en helt anden måde end som en samling erotiske kærlighedsdigte. Man har forstået det som en symbolsk beskrivelse af Guds forhold til israelitterne eller Jesus’ forhold til den kristne kirke – eller Guds forhold til den troende jøde eller kristne.

Kort om: Esajas’ Bog

Man kan godt regne med, at det er – eller bliver - krisetid, når en profet træder ind på scenen i Bibelen, og Esajas er ingen undtagelse. Han er profet for israelitterne i Sydriget Juda i en tid, hvor kongeriget trues af tidens politiske stormagter. Hele bogen er ikke skrevet af den samme forfatter, for den behandler forskellige kriser, truslerne fra to forskellige stormagter i området, som opererede i to forskellige tidsperioder, nemlig Assyrerriget og Babylon.

En profet er Guds talerør og formidler på hans vegne advarsler og domfældelser til folket over deres forbrydelser mod Gud, og det gælder ikke mindst Esajas. Men Esajas leverer også nogle af de stærkeste billeder på håb midt i en katastrofe: En dag skal ørkenen blomstre; en dag skal de lamme gå og de blinde se. Bogen skifter hele tiden mellem fortællinger om Esajas’ liv og lange poetiske passager med Guds budskaber.

Esajas’ Bog er en af de store profetbøger i Det Gamle Testamente – og stor skal både forstås som lang og betydningsfuld. Det er ikke mindst i kristendommen, at Esajas spiller en central rolle. Det, som profetbogen er allermest kendt for, er nemlig digtene om Guds udvalgte, som plages af vold og sygdom for sit folks skyld, så de ikke selv skal betale prisen for deres svigt og forbrydelser. Guds udvalgte blev begravet sammen med forbrydere, men Gud helbredte ham og gjorde ham til noget særligt. Og det har man i kristendommen, som man også kan læse i Det Nye Testamente, helt fra begyndelsen læst som forudsigelser om Jesus.

Lige efter Salmernes Bog er Esajas’ Bog, den bog fra Det Gamle Testamente, der bliver læst mest fra i Folkekirkens gudstjenester.