Den kulturelle er et forløb under Bibelen for begyndere. Herunder finder du en oversigt over forløbets bibeltekster samt introduktion til de forskellige dele af Bibelen, som I kommer igennem.

Bibeltekster

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Ruths Bog

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Jobs Bog, uddrag

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Salmernes Bog, uddrag

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Prædikerens Bog, uddrag

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Højsangen

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Første Korintherbrev, uddrag



Ruths Bog (hele bogen)

Uddrag fra Jobs Bog

• Ulykke på ulykke: Jobs Bog kap. 1
• Gør hvad du vil med ham: Jobs Bog kap. 2
• Gid jeg aldrig havde set dagens lys: Jobs Bog kap. 3
• Uskyldige går ikke til grunde: Jobs Bog kap. 4
• Mennesket skaber selv sin smerte: Jobs Bog kap. 5 vers 1-16
• Vær glad for Guds straf: Jobs Bog kap. 5 vers 17–27
• Væmmes ved mit liv: Jobs Bog kap. 6
• Livet er et vindpust: Jobs Bog kap. 7
• Hvor var du, da jeg skabte verden: Jobs Bog kap. 38 vers 1-21
• Sandheden overgår min forstand: Jobs Bog kap. 42 vers 1-9
• Dobbelt så meget som før: Jobs Bog kap. 42 vers 10-17

Uddrag fra Salmernes Bog

• Hold din hånd under mig: Salmernes Bog kap. 6
• Herren er min hyrde: Salmernes Bog kap. 23
• Forfra og bagfra omslutter du mig: Salmernes Bog kap. 139

Uddrag fra Prædikerens Bog

• Alting er flygtigt: Prædikerens Bog kap. 1
• Der er ikke noget af ægte værdi i verden: Prædikerens Bog kap. 2
• Alting har sin tid: Prædikerens Bog kap. 3
• Nyd frugten af dit hårde arbejde: Prædikerens Bog kap. 5
• Meningen med det hele er langt væk: Prædikerens Bog kap. 7
• Alle får samme skæbne: Prædikerens Bog kap. 9
• Husk, hvem der har skabt dig: Prædikerens Bog kap. 12

Højsangen (hele bogen)

Første Korintherbrev kap. 13

 

Kort om bibelteksterne

Herunder finder du korte introduktioner til de enkelte bibeltekster, som I kommer igennem i dette forløb. Brug introteksterne, hvis I har lyst til at vide lidt mere om bibelteksterne på forhånd.

Kort om: Ruths Bog

Kvinder er ikke noget værd i Bibelen, den handler kun om mænd. Hov nej, vent engang! Hvis det er, hvad du tænker, så stop op her ved Ruths Bog, som hører til historieskrifterne i Det Gamle Testamente. Her er en kvinde i front som præmieeksemplet på loyalitet, ydmyghed og trofasthed. Ruth, som tilhører et af israelitternes fjendefolk moabitterne, vælger at forlade sin egen familie, kultur, religion og land og tage sin svigermor Noomis land og hendes Gud til sig for at være sammen med hende, efter de begge er blevet enker. Ruth bliver gift med sin afdøde mands slægtning og sikrer på den måde sin afdøde mands jord og familienavn og ikke mindst Noomis overlevelse.

For at forstå historien om Ruth og Noomi er det en fordel at kende til reglen om svogerægteskab fra den lov, Gud gav Moses, i Femte Mosebog:

Femte Mosebog kap. 25 vers 5-10: Når to brødre bor sammen, og en af dem dør uden at have fået en søn, så må den døde mands kone ikke gifte sig med en mand fra en anden familie. Mandens bror skal gifte sig med hende og sørge for at føre slægten videre på sin døde brors vegne. Hendes førstefødte søn skal have den døde brors navn, så mindet om ham ikke forsvinder fra Israel. Hvis manden afviser at gifte sig med brorens kone, skal hun gå hen til byens ledere, der holder til ved byporten, og sige: ›Min svoger vil ikke sikre, at hans brors navn overlever. Han nægter at sørge for, at hans brors familielinje kan fortsætte.‹ Så skal lederne tilkalde ham og tale med ham. Hvis han står fast, skal brorens kone gå hen til ham, mens byens ledere ser til. Hun skal tage hans sandal af og spytte ham i ansigtet, og så skal hun sige: ›Sådan gør vi ved mænd, der nægter at sørge for deres brødres familie!‹ Derefter vil hele mandens familie få tilnavnet ’den sandalløses familie’.

Ruth får med sin nye mand drengen Obed, som bliver bedstefar til den store kong David. Og det er ikke mindst interessant i Det Nye Testamente. For Ruth bliver gennem David også stammor til Jesus. Ruth er flygtning, kvinde og har den helt forkerte religion. Og derfor er hun både i Det Gamle og Det Nye Testamente et levende eksempel på, at Gud i Bibelen bruger dem, som verden ser ned på, til at føre sine planer ud i livet.

Kort om: Jobs Bog

Man spidser ører, når man hører om, at Satan og Gud mødes. Og navnlig hvis de indgår et væddemål. Og endnu mere, hvis væddemålet går ud på at ødelægge et menneskes liv for at se, om det vil få ham til at forbande Gud, eller om han vil blive ved med at være trofast overfor Gud. Står der virkelig sådan noget i Bibelen? Ja, det gør der. Jobs Bog handler om en mand, der mister sine børn, sin ejendom og sit gode helbred. Den er primært bygget op af lange poetiske passager, en slags klagedigte, hvor Job raser over sin hårde skæbne, som han insisterer på er fuldstændig uretfærdig og ufortjent. Og det ved læseren, at han har helt ret i. For klagedigtene – og Jobs venners svar, der også er formet som poesi - er nemlig rammet ind af historien om Gud og Satan, der har brugt Job i deres væddemål, om hvad der skal til, for at mennesker mister tilliden til Gud.

Det betyder, at Jobs Bog tilhører ”den skeptiske visdom” ligesom Prædikerens Bog. Hverken Prædikerens Bog eller Jobs Bog er nemlig spor sikre på, at det altid går den gode godt og den onde ondt. Det er ellers udgangspunktet i den traditionelle visdomslitteratur som i f.eks. Ordsprogenes Bog. Jobs Bog åbner måske i virkeligheden for flere spørgsmål, end den svarer på. Er Gud god eller ond? Eller er Gud udenfor kategorierne om godt og ondt? Under alle omstændigheder står det tilbage som en del af Bibelens historie om, at mennesker gerne må gå i rette med Gud - eller mere populært sagt: skælde ud på Gud.

Kort om: Salmernes Bog

Ak og tak – det er den korte gengivelse af de 150 salmer i Salmernes Bog i Det Gamle Testamente. Det er ikke salmer, som vi kender det fra salmebogen med vers og rim, som er skabt til at synge som fællessang. Men de er poesi, og man mener også, at de har været brugt til gudstjenesterne i templet og synagogerne, hvor de er blevet fremført, ikke nødvendigvis sunget, med musikledsagelse.

Mange af salmerne er direkte henvendelser til Gud, men de er meget forskellige i både længde og indhold, og i forskningen har de forskellige klassifikationer, efter hvad man regner med, de har været brugt til i oldtiden. Man taler f.eks. om individuelle klagesalmer, kollektive klagesalmer, tronbestigelsessalmer, kongesalmer m.fl. Men fælles for dem er, at de kredser om eller ender med taknemmelighed og tillid til Gud, selv i de ret markante klagesange. Som sagt, så handler salmerne om ”ak og tak”. Og fælles for dem er også, at de i både jødisk og ikke mindst kristen tradition er blevet brugt som personlige bønner, og at Salmernes Bog derfor står som en af de vigtigste og mest læste bøger i hele Bibelen.

Salmernes Bog bliver også kaldt Davidssalmerne, fordi 71 af dem bliver tillagt kong David, som ifølge Første Samuelsbog er en dygtig citerspiller. Der står også andre forfattere anført ved de enkelte salmer, f.eks. Korasønnerne, som David indsætter som sangere i templet i Første Krønikebog kap. 6 vers 16-22. En enkelt salme tilskrives Moses og et par stykker kong Salomon. Meget berømt er salme 22, som Jesus citerer, mens han hænger døende på korset: ”Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig”. I det hele taget bliver Salmernes Bog flittigt citeret i Det Nye Testamente, og det er også den bog fra Det Gamle Testamente, der bliver brugt mest i Folkekirkens gudstjenester.

Kort om: Prædikerens Bog

Jeg indså, at alt, hvad der sker i verden, er lige så flygtigt som at jage vinden. Alt er flygtigt (Prædikerens Bog kap. 1 vers 14). I forskningen kalder man – ikke underligt - indholdet i Prædikerens Bog for ”skeptisk visdom”. Traditionelt er visdomsgenrens måde at se verden på et nærmest automatisk forhold mellem et menneskes opførsel og dets skæbne: Hvis du opfører dig ordentligt og holder Guds love, så går det dig godt. Men Prædikerens Bog, som også hører til Det Gamle Testamentes visdomsskrifter, har et mere erfaringsnært – eller skeptisk – syn på det samme. Jeg-fortælleren har nemlig i sit lange liv oplevet, at det ikke altid går den onde dårligt og den gode godt. Den overordnede tanke er, at alt i tilværelsen er flygtigt. Derfor er det lige så formålsløst som at jage vinden, når man prøver at finde meningen. Men det er ikke det eneste, Prædikerens Bog har at sige, og man kan finde temmelig modstridende udsagn i Prædikerens Bog, som er en samling ordsprog, digte og filosofiske betragtninger. Der er ingen fortælling eller handling, men alt bliver præsenteret i jeg-form og fortællerstemmen præsenteres i første linje som ”søn af kong David, konge i Jerusalem”. Traditionen har derfor udpeget kong Salomon som forfatteren. Han er nemlig kong Davids søn og i Første Kongebog præsenteres han som den viseste og klogeste af alle. At være søn af kong David kan nu på hebraisk også bare betyde, at man er Davids efterkommer eller konge i Davids linje.

Man kan finde nogen af de allermest kendte ord i Bibelen lige her i Prædikerens Bog, f.eks. ”Der er intet nyt under solen” og ”Der er en tid til at fødes og en tid til at dø.”

Kort om: Højsangen

Det dufter og drypper, det smager sødt. Kærligheden i denne digtsamling om to unge elskende, der leder efter hinanden, finder hinanden, bliver ét og bliver adskilt igen, er fysisk og sanselig. Billedsproget er hentet i naturen, og de unge er omkring granatæbler, daddelpalmer, vingårde og gazeller, når de skal beskrive hinandens kroppe og deres hemmelige kærlighed. Digtene består af kærlighedssange fra en ung kvinde til en ung mand og omvendt, og løbende kommentarer fra hendes veninder og brødre. Traditionen kalder de to Salomon og Sulamit. Gud bliver slet ikke nævnt, og det er der faktisk heller ikke noget andet religiøst, der gør. Alligevel har både jøder og kristne traditionelt læst Højsangen på en helt anden måde end som en samling erotiske kærlighedsdigte. Man har forstået det som en symbolsk beskrivelse af Guds forhold til israelitterne eller Jesus’ forhold til den kristne kirke – eller Guds forhold til den troende jøde eller kristne.

Kort om: Første Korintherbrev

Du kender helt sikkert det klassiske smykkevedhæng kors-anker-hjerte. Det motiv er hentet lige her i Første Korintherbrev, i kapitel 13. Brevet er skrevet til de kristne i Korinth, som i det første århundrede efter Kristi fødsel var en travl handelsby.

Kristendommen voksede egentlig ud af jødedommen, men Paulus, som også selv var født som jøde, havde grundlagt en menighed her, som bestod af mennesker, som ikke havde været jøder, før de blev kristne. I brevet håndterer Paulus de mange konflikter og tvivlsspørgsmål, der åbenbart var i menigheden, f.eks. om religiøse spiseregler, men også om hvorvidt man virkelig kunne tro på, at Jesus stod op fra de døde, efter han blev henrettet. Og så var der problemer med moralen blandt menighedens medlemmer. Alt det tager Paulus sig af i brevet og fortæller menigheden i Korinth om, hvordan vi mennesker måske ikke kan se hele billedet nu, men at det vil komme en dag, når vi skal stå ansigt til ansigt med Gud. Og så fortæller han ikke mindst om tro, håb og kærlighed. Det er herfra, vi kan genkende korset, ankeret og hjertet. Korset er nemlig symbol på troen, ankeret er symbol på håbet og hjertet er symbol på den ægte kærlighed.