Kom hele vejen rundt er et forløb under Bibelen for begyndere. Herunder finder du en oversigt over forløbets bibeltekster samt introduktion til de forskellige dele af Bibelen, som I kommer igennem.

Klik her for at læse mere om Bibelens mange genrer

Bibeltekster

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Urhistorien

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Abraham

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Jakob

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Josef

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Historien - Davidshistorien

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Visdom og poesi - Jobs Bog, uddrag

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Profeterne - Jonas' Bog

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Evangelierne - Lukasevangeliet, uddrag

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Brevene - Første Korintherbrev, uddrag

Mosebøgerne og loven: Uddrag fra Første Mosebog

• Urhistorien
  
  Slangen og frugttræet: Første Mosebog kap. 3 vers 1-24
  
  Kain og Abel: Første Mosebog kap. 4 vers 1-15                                                                    
  
  Tårnet der skulle nå himlen: Første Mosebog kap. 11 vers 1-9                                     
• Abraham
  
  Gud sætter Abraham på prøve: Første Mosebog kap. 22 vers 1-19           
• Jakob
  
  Jakob snyder Esau: Første Mosebog kap. 27 vers 1-40      
  
  Jakob ser Gud i en drøm: Første Mosebog kap. 28 vers 10-22                     
  
  Jakobs store kamp: Første Mosebog kap. 32 vers 23-33
• Josef
  
  Josef bliver solgt som slave: Første Mosebog kap. 37 vers 1-11                  
  
  Brødrene sælger Josef som slave: Første Mosebog kap. 37 vers 12-36
  
  Farao drømmer om køer og korn og Josef forklarer Faraos drøm: Første Mosebog kap. 41 vers 1-36

Historien: Uddrag fra Davids-historien

• David og Goliat: Første Samuelsbog kap. 17
• David og Saul: Første Samuelsbog kap. 18
• David trues på livet: Første Samuelsbog kap. 19 vers 1-17
• David og Jonatan: Første Samuelsbog kap. 20
• David og Batseba: Anden Samuelsbog kap. 11 vers 1 –  kap. 12 vers 25
• David døde: Første Kongebog kap. 1 vers 1 – kap. 2 vers 10

Visdommen og poesien: Uddrag fra Jobs Bog

• Ulykke på ulykke: Jobs Bog kap. 1
• Gør hvad du vil med ham: Jobs Bog kap. 2
• Gid jeg aldrig havde set dagens lys: Jobs Bog kap. 3
• Uskyldige går ikke til grunde: Jobs Bog kap. 4
• Mennesket skaber selv sin smerte: Jobs Bog kap. 5 vers 1-16
• Vær glad for Guds straf: Jobs Bog kap. 5 vers 17 – 27
• Væmmes ved mit liv: Jobs Bog kap. 6
• Livet er et vindpust: Jobs Bog kap. 7
• Hvor var du, da jeg skabte verden: Jobs Bog kap. 38 vers 1-21
• Sandheden overgår min forstand: Jobs Bog kap. 42 vers 1-9
• Dobbelt så meget som før: Jobs Bog kap. 42 kap. 10-17

Profeterne: Jonas' Bog (hele bogen)

Evangelierne: Uddrag fra Lukasevangeliet

• Intro: Lukasevangeliet kap. 1 vers 1-4
• Hvis du er Guds søn: Lukasevangeliet kap. 4 vers 1-15  
• Fra nu af skal du fange mennesker: Lukasevangeliet kap. 5 vers 1-11
• Må man redde liv på en sabbat: Lukasevangeliet kap. 6 vers 1-11
• Slettetalen: Lukasevangeliet kap. 6 vers 17-36
• Lignelsen om bonden der tilsåede sin mark: Lukasevangeliet kap. 8 vers 4-15
• Jeg har fundet mit får og fået min søn tilbage: Lukasevangeliet kap. 15
• Bøn på Oliebjerget: Lukasevangeliet kap. 22 vers 39-48
• Jeg kender ham overhovedet ikke: Lukasevangeliet kap. 22 vers 54-62
• Far, tilgiv dem: Lukasevangeliet kap. 23 vers 26-46
• Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde: Lukasevangeliet kap. 24 vers 1-32

Brevene: Første Korintherbrev kap. 13

Kort om bibelteksterne

Herunder finder du korte introduktioner til de enkelte bibeltekster, som I kommer igennem i dette forløb. Brug introteksterne, hvis I har lyst til at vide lidt mere om bibelteksterne på forhånd.

Kort om: Første Mosebog

Hvorfor findes der mennesker, planter og dyr, himmel, jord og stjerner i stedet for ingenting og tomhed? Første Mosebog er kristendommen og jødedommens fortælling om, hvordan alting begyndte. I de første 11 kapitler fortælles det, man kalder Urhistorien, historien om hvordan Gud i begyndelsen skaber orden i kaos, så der ud af mørke og kaos, kommer en ordnet verden med himmel foroven og hav forneden og jorden med mennesker og dyr i midten af det hele. Herfra grundlægges vilkårene for et menneskeliv, da Adam og Eva bliver skabt som de første mennesker. Vi følger dem fra en sorgløs tilværelse i Edens Have, Paradis, til det skæbnesvangre møde med en slange, der lokker dem til at gøre oprør mod Gud. Og straffen bliver som sagt alle menneskers, for fra nu af vil kvinder føde børn i smerte efter en opslidende graviditet, og mænd vil komme til at arbejde hårdt for føden. Edens Have er lukket land. Senere bliver menneskeheden, som indtil nu har været én samlet gruppe, skilt fra hinanden af Gud, da han roder deres sprog sammen, så de ikke længere kan forstå hinanden. Også denne gang som en straf for oprør mod Gud.

Fra nu af skifter Gud og fortællingen fokus, og Gud koncentrerer sig om en enkelt mand og hans slægt. Gud indgår en aftale med Abraham om at være hans Gud, og lover ham, at selvom han er gammel og barnløs, vil han få uendeligt mange efterkommere, og Gud vil give dem et land, Kanaan, hvis de vil overholde deres del af aftalen. Abrahams søn Isak og hans barnebarn Jakob fører slægten og historien videre, og de tre bliver israelitternes patriarker. Jakob får nemlig det nye navn ”Israel” af Gud efter en natlig brydekamp, og hans 12 sønner bliver stamfædre til Israels 12 stammer.

Første Mosebog er Bibelens svar på, hvorfor verden ser ud, som den gør, og hvorfor et menneskeliv er både hårdt og smukt.

Kort om: Samuelsbøgerne og Kongebøgerne

Historien om kong David er én lang, sammenhængende og stærk fortælling, nærmest som en roman fordelt henover flere bøger i Bibelen: Første og Anden Samuelsbog og begyndelsen af Første Kongebog. Samuelsbøgerne og Kongebøgerne tilhører historieskrifterne i Det Gamle Testamente, og de fortæller historien om israelitternes kongedømme fra grundlæggelse til storhed og fald.

Hyrdedrengen David bliver udpeget af Gud til at overtage tronen fra israelitternes første konge Saul, da Saul bryder Guds regler for offergaver og mister Guds velvilje. Men først indgår David i et kompliceret forhold til Saul, som er plaget af en ond ånd, efter Gud har forladt ham. David er på den ene side den eneste, der kan berolige den plagede konge, og samtidig en kilde til vild misundelse og angst hos ham for at miste tronen. Det er også i historien om David, at man kan finde de berømte historier om Davids kamp mod kæmpen Goliat og Davids skæbnesvangre forelskelse i Urias’ hustru Batseba. Under Davids regeringsperiode bliver Jerusalem rigets hovedstad og territoriet vokser. Men David begår også forbrydelser og svigter Gud, og det bliver begyndelsen til enden for kongeriget, som i Kongebøgerne går i opløsning, bliver delt i to og ender med at blive indtaget af fremmede stormagter.

Forholdet til kongemagten er tvetydigt i hele Det Gamle Testamente. Kongen er indviet med hellig olie og er på den måde noget særligt for Gud. Men samtidig burde israelitterne kunne nøjes med at have Gud som deres egentlige leder. Gud har kun givet dem konger, fordi de insisterede på at komme til at ligne de andre folk. Kongedømmet er altså på samme tid i sig selv et oprør mod Gud, og denne indbyggede konflikt kommer til at præge alle kongerne i Det Gamle Testamente.

Selvom David ikke er perfekt, har han særstatus i hele Bibelen, og Gud bliver ved med at have et særligt forhold til ham. Han udmærker sig ved to ting: Det er Gud, der har udvalgt ham. Og han bliver ved med at tro på Gud og have tillid til ham, uanset hvordan livet drejer sig for ham. Et af de gennemgående temaer i Bibelen er, hvordan Gud udvælger den, som ikke umiddelbart står først i rækken, til at drive Guds plan fremad. Det gælder ikke mindst for hyrdedrengen David.

David er særligt interessant for kristendommen, fordi Matthæusevangeliet kapitel 1 fortæller, at han er forfader til Marias mand Josef og derfor også bliver stamfar til Jesus. Igennem hele Det Gamle Testamente løber et løfte fra Gud til David, om at en af hans efterkommere altid skal sidde på Jerusalems trone. Det løfte opfylder Gud ifølge Det Nye Testamente endeligt med Jesus, samtidig med at kongeriget bliver udvidet til at omfatte hele verden.

Kort om: Jobs Bog

Man spidser ører, når man hører om, at Satan og Gud mødes. Og navnlig hvis de indgår et væddemål. Og endnu mere, hvis væddemålet går ud på at ødelægge et menneskes liv for at se, om det vil få ham til at forbande Gud, eller om han vil blive ved med at være trofast overfor Gud. Står der virkelig sådan noget i Bibelen? Ja, det gør der. Jobs Bog handler om en mand, der mister sine børn, sin ejendom og sit gode helbred. Den er primært bygget op af lange poetiske passager, en slags klagedigte, hvor Job raser over sin hårde skæbne, som han insisterer på er fuldstændig uretfærdig og ufortjent. Og det ved læseren, at han har helt ret i. For klagedigtene – og Jobs venners svar, der også er formet som poesi - er nemlig rammet ind af historien om Gud og Satan, der har brugt Job i deres væddemål, om hvad der skal til, for at mennesker mister tilliden til Gud.

Det betyder, at Jobs Bog tilhører ”den skeptiske visdom” ligesom Prædikerens Bog. Hverken Prædikerens Bog eller Jobs Bog er nemlig spor sikre på, at det altid går den gode godt og den onde ondt. Det er ellers udgangspunktet i den traditionelle visdomslitteratur som i f.eks. Ordsprogenes Bog. Jobs Bog åbner måske i virkeligheden for flere spørgsmål, end den svarer på. Er Gud god eller ond? Eller er Gud udenfor kategorierne om godt og ondt? Under alle omstændigheder står det tilbage som en del af Bibelens historie om, at mennesker gerne må gå i rette med Gud - eller mere populært sagt: skælde ud på Gud.

Kort om: Jonas’ Bog

Israelitternes onde fjender i byen Nineve skal straffes, og Gud udpeger Jonas til at være profet og tage til Nineve for at advare dem om undergangen. Mange af Bibelens profeter siger i første omgang pænt ”nej tak” til opgaven, når de bliver udpeget af Gud. Men Jonas sætter nye standarder for, hvor modvillig man kan være: Han siger ikke bare nej af beskedenhed, men flygter fra Gud og hans profetarbejde og tager et skib langt væk fra Nineve.

Jonas’ Bog er berømt i alle børnebibler, fordi Jonas undervejs på flugten ender i maven på en stor fisk. I Bibelen er Jonas’ Bog et af Det Gamle Testamentes 12 små profetskrifter, som samlet kaldes tolvprofetbogen. Jonas’ Bog er dog lidt anderledes end de andre profetskrifter, som normalt i høj grad består af en masse taler, hvor profeterne fortæller Guds budskaber videre. Jonas’ Bog er i stedet en kort og velkomponeret fortælling med en sammenhængende historie om den modvillige profet, som efter opholdet i fiskens mave ender med at acceptere opgaven.

I stedet for at lade os høre profetens dundertale til Nineve følger vi med i ordvekslingerne mellem Gud og Jonas. Jonas bliver sur og skuffet, for Gud ender med at tilgive Nineve, efter befolkningen har fortrudt deres ondskab. Jonas’ Bog handler nemlig slet ikke om Nineves forbrydelser: Den handler om, at Gud ikke kun er Gud for israelitterne, men at han har skabt alle mennesker og bekymrer sig om dem. Og at han er en Gud, man kan påvirke og tale med.

Jesus kan også bruge Jonas, og i Det Nye Testamente dukker han op igen i både Matthæusevangeliet og Lukasevangeliet, der bruger Jonas’ tre dage i den store fiskemave som et symbol på, hvad der kommer til at ske med Jesus efter hans henrettelse.

Kort om: Lukasevangeliet

Evangelierne findes i Det Nye Testamente og betyder ”godt budskab” eller ”gode nyheder” og er en samlet fortælling om Jesus Kristus, hans liv, død og opstandelse - en slags biografi. Meget i Lukasevangeliet ligner Markus- og Matthæusevangeliet, men omkring en tredjedel af historierne er særlige for Lukasevangeliet. Det henvender sig til ikke-jøder og har i modsætning til Matthæusevangeliet ikke fokus særligt på jøder, men på alle menneskers forhold til Gud. Og så er Lukasevangeliet præget af at være særligt optaget af de fattige, udsatte og udstødte mennesker. I Lukasevangeliet finder man to af de mest kendte bibelhistorier, som på hver sin måde har særligt fokus på de udstødte: nemlig Juleevangeliet, hvor Jesus bliver født i en stald med samfundets udskud som barselsgæster, og lignelsen om den barmhjertige samaritaner, som fortæller, at selv en foragtet samaritaner, en af jødernes fjender, kan være en bror.

Der hører også et bind 2 til Lukasevangeliet. Det er nemlig den samme forfatter, der har skrevet Apostlenes Gerninger (De første kristne), som handler om tiden efter Jesus, hvor troen på, at han er Guds søn bliver udbredt, og den kristne kirke bliver opbygget af mange menigheder over hele Middelhavsområdet.

Kort om: Første Korintherbrev

Du kender helt sikkert det klassiske smykkevedhæng kors-anker-hjerte. Det motiv er hentet lige her i Første Korintherbrev, i kapitel 13. Brevet er skrevet til de kristne i Korinth, som i det første århundrede efter Kristi fødsel var en travl handelsby.

Kristendommen voksede egentlig ud af jødedommen, men Paulus, som også selv var født som jøde, havde grundlagt en menighed her, som bestod af mennesker, som ikke havde været jøder, før de blev kristne. I brevet håndterer Paulus de mange konflikter og tvivlsspørgsmål, der åbenbart var i menigheden, f.eks. om religiøse spiseregler, men også om hvorvidt man virkelig kunne tro på, at Jesus stod op fra de døde, efter han blev henrettet. Og så var der problemer med moralen blandt menighedens medlemmer. Alt det tager Paulus sig af i brevet og fortæller menigheden i Korinth om, hvordan vi mennesker måske ikke kan se hele billedet nu, men at det vil komme en dag, når vi skal stå ansigt til ansigt med Gud. Og så fortæller han ikke mindst om tro, håb og kærlighed. Det er herfra, vi kan genkende korset, ankeret og hjertet. Korset er nemlig symbol på troen, ankeret er symbol på håbet og hjertet er symbol på den ægte kærlighed.