E-bog: Kærligheden holder aldrig op
Kærligheden holder aldrig op tager udgangspunkt i bibelske fortællinger, der viser kærligheden i alle dens former: forældrekærlighed i fortællingen om Abraham og Isak, det fortrolige venskab i novellen om Ruth og Noomi, erotisk kærlighed i Højsangen, Jesus’ radikale bud om næstekærlighed og Paulus’ ord om at ”kærligheden er det største”.
Kærligheden holder aldrig op viser, at Bibelens ældgamle fortællinger – også dem om kærlighed – fortsat er friske og relevante. Også for moderne mennesker. En del af Bibelselskabets Håndbibliotek.
Findes også som trykt bog.
Forfatter: | Else Kragelund Holt |
---|---|
Forlag: | Bibelselskabet |
Varenummer: | 978-87-7523-992-4 |
---|---|
Udgave: | E-bog |
Anmeldelser
Lisbeth Smedegaard Andersen, Weekendavisen:
"Else Kragelunds bog er oplysende og giver en god, solid gennemgang af et vigtigt emne ... Bogen kan absolut anbefales både nye og gamle bibellæsere."
Thomas Reinholdt Rasmussen, Kristeligt Dagblad:
"Else Kragelund Holt skriver i et flydende og lettilgængeligt sprog, som åbner de bibelske tekster med kærligheden som tema. Det er flot. Bogen kan anvendes til egen opbyggelse, men også i studiekredse og måske som gave til brudepar, der skal lære at se kærligheden som en del af den største fortælling."
Lars Mandrup, Præsteforeningens Blad:
"Else Kragelund Holt er en glimrende fortæller og formidler af de bibelske fortællinger og giver herved læseren uventede og overraskende oplevelser. Det er tydeligt, at hun er på hjemmebane, både når hun fortæller de gammeltestamentlige beretninger og når hun fint og indforstået tolker disse fortællinger ... Else Kragelund Holt kommer dybt ned i kærlighedens væsen i sin bog. Det betyder på ingen måde, at det er tung læsning. Bogen er skrevet i et flydende og lettilgængeligt sprog, som er en nydelse at læse. Den er ikke skrevet for specielt teologisk kyndige læsere, men den kan også stærkt anbefales for lægfolk, som ønsker at komme tættere den bibelske forståelse."
Henri Nissen, Udfordringen:
"... forhåbentlig kan bogen også minde nogle læsere om, hvilken vidunderlig bog Bibelen i virkeligheden er, hvor rig på indhold og skønne beretninger, den er – ikke mindst om kærlighed."
Grundtvigsk Tidende:
"Bibelen er kærlighedens bog. Dét ved Else Kragelund Holt … Her [i Kærligheden holder aldrig op] rulles hele den bibelske love story mellem Herren og hans skabning op. Fra etisk-praktiske anbefalinger til skamløs erotik. "
Peter Holm Rasmussen, lektørudtalelse:
"En fin bog, der formår at komme rigtig godt rundt om sit emne. Holt formår, blandt Bibelens historier om krig, sorg, glæde, fjendskab, troløshed, tro og vantro at fremmane det helt centrale budskab: Gud er kærlighed, og at vise hvordan teksterne stadig kan inspirere, provokere og oplyse."