Af Christian Holmgaard

Kan det lade sig gøre at tage en næsten 2000 år gammel tekst, skrevet på et andet sprog og i en anden kultur og gøre den let forståelig på nudansk?

Bibelselskabet møder Malene Bjerre, cand. mag. i dansk og italiensk, sprogvasker og redaktør på Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk på Odense Banegård til en snak om, hvordan man gør budskabet i Det Nye Testamente lige så nemt at forstå som beskederne, der går ud over højtalerne på banegården.

Malene Bjerres virksomhed hedder Sprogvaskeriet, og hun rådgiver til daglig virksomheder i kommunikation. "Det handler om at vaske sproget rent for unødvendige besværligheder og indviklede omveje," siger hun.

Hun mener, at mange af de ting, der gælder for virksomhedskommunikation, også gælder for kirken. "Der sker det, at man får et fagsprog og en intern måde at tale til hinanden på, hvor man glemmer, hvem man taler til, og hvad det er man vil. Man glemmer, hvordan man gerne vil nå sine kunder. Det gælder for kirken som alt andet."

Grundfortællingerne skal være tilgængelige for alle

Malene Bjerre betegner sig selv som stærkt kulturkristen, og mener, at Det Nye Testamente indeholder nogle fantastiske og vigtige værdier.

"Der er en række litterære grundfortællinger, der henvises til i bøger og i film og på alle mulige andre måder. Det højner oplevelsen at kende dem. Det giver alle mulige ekstra lag. For mig er det en stor fornøjelse at kende alle de grundfortællinger, der er i Det Nye Testamente."

De grundfortællinger skal ifølge Malene Bjerre være tilgængelige for alle. "Jeg synes, børn skal kunne læse dem, jeg synes indvandrere, tosprogede og dem, der er helt ukirkelige, skal kunne læse dem, fordi de fortællinger er vigtige i debatten om, hvordan vi skal leve vores liv, opdrage vores børn og indrette vores samfund."

Og så handler det også om at gøre det nemt for danskerne at finde ud af, hvad kristendommen egentlig handler om. "I en tid med sammenstød mellem store religioner er det vigtigt at vide, hvad kristendommen går ud på. Kristendommen har jo særstatus i det danske samfund, og så skal vi også som danske statsborgere kunne læse, hvad den går ud på. Hvad det er, der bliver sagt om forholdet mellem mennesker og forholdet mellem mennesker og Gud."

Et glasklart, naturligt og upåfaldende sprog

Den Nye Aftale skal gøre Det Nye Testamente mere tilgængeligt for alle og er derfor på nudansk, men hvordan afgør man hvad der er nudansk?

"Det er noget, vi har måttet tilnærme os. For nudansk – hvis vi taler om, hvad der bliver talt lige nu, så bliver der jo talt rigtigt mange forskellige slags dansk. Det kommer an på alder og sted."

"Men det, vi sigtede efter, var, at sproget skal være neutralt og upåfaldende. Et sprog som alle, både dem på 10 og dem på 70, kan enes om at tale. Det er ikke påfaldende, det er ikke specielt, der er en gennemsigtighed i sproget og man hører kun, hvad der bliver sagt, ikke hvordan det siges."

"Vi vil lave et sprog, som er glasklart som en vinduesrude. Når man kigger igennem det, skal man ikke se glasset, så skal man kun se det, der er på den anden side. Man skal kun se indholdet. Gammelt glas kan jo være vældig smukt, det er bare ikke det glas, vi vil lave," siger hun.

Kan man være barmhjertig, retfærdig og salig på nudansk?

Malene Bjerre fortæller, at arbejdsgruppen har brugt forskellige værktøjer til at afgøre, hvad der er nudansk. Der har været brugerundersøgelser, men Google er også blevet brugt. "Vi har brugt Google til at finde ud af, hvad der er særlige Bibelord. 



For eksempel et ord som barmhjertighed. Der fandt vi ud af, at det faktisk kun optræder i kristne bibelske sammenhænge, og så er det, at sproget begynder at gøre opmærksom på sig selv."

Malene Bjerre peger også på, at et ord godt kan være flittigt brugt i danskernes hverdag, men faktisk have en helt anden betydning, end det har i Bibelen. Det gælder for eksempel et ord som retfærdighed. "Retfærdighed betyder i daglig tale noget i retning af at være fair og at dele sol og vind lige. Men i Bibelen betyder ordet jo faktisk at gøre som Gud vil have, og de to betydninger er der jo en verden til forskel på."

I Den Nye Aftale er saligprisningerne også blevet til 'heldig-prisninger’. Det forklarer Malene Bjerre: "Det er ikke heldig som i at vinde i lotto, men heldig som i 'nej, hvor er jeg bare heldig, at jeg har sådan nogle skønne døtre', og det udsagn handler ikke ret meget om held eller tilfældighed. Det handler om taknemlighed."



"Og så opdager man, hvor totalt provokerende det må have været for folk at høre det, Jesus siger. Det er der mange, der slet ikke har set før. Han siger jo, at folk, der har det rigtigt skidt – folk, der bliver plaget og forfulgt, fordi de er kristne – i virkeligheden er heldige."

Nærhed og vitalitet til den gamle tekst

På den måde mener Malene Bjerre, at Den Nye Aftale bringer ny vitalitet til den gamle tekst, og hun fortæller en stærk historie om en 90-årig mand, som havde læst i Bibelen hele sit liv, men som læste Den Nye Aftale og efterfølgende havde fortalt sin datter, at alt det havde været en stor oplevelse. "Nu er alt det dunkle blevet klart," sagde han.

Den Nye Aftale kan altså både være med til at gøre Det Nye Testamente mere tilgængeligt for dem, der ikke kender den i forvejen, men den kan også være en øjenåbner for dem, der kender den meget godt.

Malene Bjerre fortæller selv om sin oplevelse med den velkendte tekst fra juleevangeliet, som hun har hørt hver jul hele sin barndom: "Den tekst er jo vanvittig smuk, og når jeg hører den, så er det som om, jeg bliver ni år igen. 



Men hvis jeg virkelig gerne vil vide, hvordan det var, så skal jeg have fat i Den Nye Aftale. Så får jeg en helt anden fornemmelse for Maria. Hun var jo helt alene, og hun var 19 år, hun skulle jo have født sammen med sin mor og nabokonerne, og så ender hun alene ude blandt dyrene. Jeg får en helt anden nærhed igennem Den Nye Aftales sprog."