Foto af et ukendt par
Fotografi af et ukendt par. Både kærlighed og den ægteskabelige institution har adskillige år på bagen, men sammenhængen mellem disse er relativt ny. Fotografiet findes på Åsen Museum og Historielaug og ejes af Johannes Naavik

Baggrund: Bryllupper og ægteskab i Bibelen

Der kan være langt fra opfattelsen af ægteskab og kærlighed fra Bibelen til i dag. Men nogle ting ændrer sig aldrig.

Jesus var engang til et bryllup, fortæller evangelisten Johannes i kapitel 2. Han lader også én af sine kendte lignelser udspille sig i et bryllupsscenarie. Det drejer sig om "de ti brudepiger", Matthæusevangeliet kapitel 25,1-13

Her og andre steder kan man se noget om de skikke, der har været forbundet med ægteskab og bryllup på den tid. Eksempelvis at det var almindeligt med brudepiger til et bryllup, at brudgommen hentede sin brud i hendes hjem, og at der blev festet godt og grundigt i forbindelse med et ægteskabs indgåelse.

Flere koner og svogerægteskab

Der er noget, man kan nikke genkendende til, men også en hel del man ikke kan. I Det Gamle Testamente kan en mand f.eks. have flere koner. Det havde patriarkerne og adskillige konger, selvom der også lyder advarsler imod det; primært fordi de mange koner bringer forskellige fremmede religioner med sig. Hustruer og kvinder i det hele taget blev i høj grad betragtet som mandens ejendom på linje med anden ejendom, dyr og hushold.

Tilsvarende kan man i Bibelen støde på den skik, at hvis en mand dør uden at have fået børn og efterlader sig en barnløs enke, så gifter den dødes bror sig med enken for at føre slægten videre.

Formentlig skal begge dele (flerkoneri og svogerægteskab) ses i lyset af, hvor vigtigt det var dengang at få børn. For uden (mange) børn kunne slægten ikke føres videre og uden videreførelse af slægten – var der ingen fremtid for folket.

At eje hinanden

I Det Nye Testamente siger Paulus i sit første brev til menigheden i Korinth (kap. 7 vers 4), at "en hustru råder ikke over sit legeme, men det gør hendes mand; ligeså råder heller ikke en mand over sit legeme, men det gør hans hustru."



Det er ord, der på mange mennesker umiddelbart vil virke fremmede og besynderlige, fordi man i dag i høj grad betoner det modsatte – at man ikke ejer hinanden, heller ikke i et ægteskab.  Om der måske alligevel er noget sandt i Paulus’ ord, kan man jo overveje og måske lade sig udfordre af.

Grundlaget for et ægteskab

Ovenstående, kan man sige, er praktiske forhold i forbindelse med ægteskab. Derudover kan der også på det mere indholdsmæssige og grundlæggende felt være forskelle på Bibelens og en nutidig opfattelse af ægteskab. I dag forbinder de fleste nok ægteskab og parforhold med romantisk kærlighed og forelskelse, samt at man er på bølgelængde og på den måde har en samhørighed.



Men denne nutidige opfattelse finder man ikke meget om i Bibelen. Det hænger sammen med, at både romantisk kærlighed og forelskelse er noget meget moderne og nyt. Faktisk skal man frem til romantikken i slutningen af 1700-tallet, før man for alvor støder på det.



Indtil da gifter man sig af praktiske grunde: Fordi to familier skal have et tættere forhold til hinanden, for pengenes skyld, fordi man ikke som menneske kan klare sig alene, for at få en god ramme om børns opvækst og for at få seksualiteten sat ind i en fast ramme, hvor den kan håndteres.



At gifte sig af kærlighed og forelskelse – det kunne man altså næppe forestille sig før i slutningen af 1700-tallet, og derfor heller ikke på Bibelens tid. Måske voksede kærligheden og samhørigheden frem undervejs. Men i udgangspunktet var og byggede et ægteskab på noget helt anderledes praktisk og kontant end romantisk kærlighed og forelskelse, og om hvorvidt man som ægtefæller talte samme sprog, både konkret og i overført forstand.

Hvad læses til bryllupper?

Men selvom der på den måde er en række forskelle på Bibelens verden og vores, er der selvfølgelig også ligheder. Derfor er der også umiddelbart genkendelige ord fra Bibelen om ægteskab og samliv. Det gælder fx Første Mosebog kapitel 2,24, hvor der står: "Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød." De ord bliver læst i kirken i forbindelse med vielse.



Det samme gør ordene fra Kolossenserbrevet kapitel 3,12-14: "Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd."

Lignelsen om de ti brudepiger

Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge.

De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham!

Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket.

Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.

Æslet der fik en historie

Juleevangeliet, som æslet oplevede det.
Æslet der fik en historie (netbutik)
199,95

Forfatter: Kim Fupz Aakeson
Illustrator: Signe Kjær
Sidetal: 32 sider
Forlag: Bibelselskabets Forlag
Varenummer: 978-87-7232-329-9
Mål: 21 x 21 cm.