Vi kender ham med horn i panden og siger, han ligger i detaljen. Men hvem er Djævelen ifølge Bibelen?
I Djævelen forfølger teolog Henrik Winther Nielsen den gådefulde skikkelse i det bibelske univers. Fra slangen i Paradis, over Jobs ødelægger til fristeren, der møder Jesus med slagtilbud på magt i en af Det Nye Testamentes mest kendte tekster.
Bogen undersøger Djævelens forskellige roller og slår fast, at forståelsen af hans domæne – hvad Djævelen kan og vil – har betydning for opfattelsen af Gud. ”Kristologien må stemme overens med dæmonologien,” skriver Winther Nielsen, når han argumenterer for at se Djævelen som mere end en kuriøs nichefigur.
Bogen optegner Bibelens portræt af Djævelen og giver et bud på, hvad der er på spil teologisk, når hans rolle udlægges.
Små bøger om store emner
Djævelen er en del af Bibelselskabets Håndbibliotek, som nu rummer ni små fagbøger, der udforsker væsentlige temaer og begreber i Bibelen. De andre bøger i serien er:
- Synd for begyndere
- Jesus
- Himmelsk føde og forbuden frugt
- Far, Søn, Ånd
- Når Bibelen oversættes
- Kærligheden holder aldrig op
- Gud og det onde
- Møder med Gud
Om Henrik Winther Nielsen
Henrik Winther Nielsen, f. 1972, er uddannet teolog fra Københavns Universitet. Siden 2008 sognepræst ved Frederiksborg Slotskirke i Hillerød. Har bidraget til flere bøger og holder desuden foredrag med afsæt i den nudanske bibeloversættelse Bibelen 2020, til hvilken han bidrog til læsevejledningen Bibelen for begyndere.
Læs interview: Menneskers ondskab er ikke Djævelens værk
Djævelen
Forfatter: | Henrik Winther Nielsen |
---|---|
Sidetal: | 128 sider |
Indbinding: | Hæftet |
Forlag: | Bibelselskabet |
Varenummer: | 978-87-7232-245-2 |
---|---|
Mål: | 16 x 19 cm. |