Far. Søn. Ånd

Giver treenigheden mening? Bibelselskabets Håndbibliotek giver en indføring i begrebet

Én sand, treenig Gud. Det er, hvad den kristne kirke bekender sin tro på. Men hvad vil det sige?

Lars Sandbeck og Rikke Vanggaard tager med Far. Søn. Ånd udfordringen op. De viser, at det gamle dogme om Guds treenighed er langt mere end teknisk teologi. At det fortjener en chance – fortjener at blive forklaret og forstået.

Forfatterne bevæger sig tæt på de bibelske tekster, både Det Gamle og Nye Testamente, men mister aldrig blikket for hverdagens liv. Et meningsfuldt begreb om Gud, hævder de, går via treenigheden.

Far. Søn. Ånd udkommer som den fjerde bog i Bibelselskabets Håndbibliotek. En serie af små fagbøger, der udforsker væsentlige temaer i Bibelen. Tidligere udkom Jesus, Synd for begyndere og Himmelsk føde og forbuden frugt.

Klik her for at købe bogen som e-bog

119,95

Forfatter: Lars Sandbeck og Rikke Vanggaard
Sidetal: 100 sider
Indbinding: Hæftet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-933-7

Lars Sandbeck (f. 1974) er ph.d. i systematisk teologi og lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Han er en aktiv debattør og forfatter til flere bøger om det kristne gudsbillede.

Rikke Vanggaard (f. 1967) er sognepræst i Søllerød Kirke nord for København. Hun er specialuddannet i sjælesorg og har tidligere været hospitalspræst på Herlev Hospital.

Anmeldelser

Kristian Østergaard, Kristeligt Dagblad:

"FAR. SØN. ÅND er fortrinligt skrevet. Den er skarp, præcis og usentimental, og især i den sidste del af bogen udfolder forfatterne fornemt trinitetslæren: Gud lancerer nåden, Kristus manifesterer kærligheden, og Helligånden sørger for, at den kan blive vores fælles fremtid." Fire stjerner

Martin Ravn, Kirke.dk:

"Enhver, der har været stillet over for opgaven at skulle fremstille, hvad der ligger i kirkens treenighedslære, så det er til at forstå for enhver, ved, at det ikke er nogen nem opgave. Derfor er der grund til at tage hatten af for Vanggaard og Sandbecks forsøg ... den [bogen] lever op til sin ambition om at formidle et væsentligt teologisk begreb i et sprog, der er til at forstå. "

Lars Mandrup, Præsteforeningens Blad:

"... et stort emne er udfoldet på 100 sider og i et sprog, hvor mange kan være med. Forfatterne og Bibelselskabet har stor ære af denne udgivelse."

Peter Holm Rasmussen, lektørudtalelse:

"Letforståelig, men samtidig dyb bog om et fænomen, som vi ofte glemmer er yderst indviklet, modsætningsfyldt og udfordrende. Forfatterne formår at holde emnet helt nede på jorden, samtidigt med at et relativt højt akademisk niveau bibeholdes ... Bogen giver et tankevækkende og intelligent bud på en treenighedsopfattelse, der vil kunne sætte mange spændende samtaler i gang."

Allan Poulsen, Religion – tidsskrift for Religionslærerforeningen:

"En fin lille bog ... Bøgerne i "Bibelselskabets Håndbibliotek" er i det hele taget værd at lægge mærke til for religionslærere. De er korte og overskuelige, men dog rigtige små bøger, som kommer rundt om et emne ... De er skrevet af dygtige teologer, som er på forkant med forskningen"