Tine Lindhardt og Cecilie Vestergaard Raaberg
Bibelens personer: Moses
Moses er på mange måder den vigtigste person i Det Gamle Testamente – så vigtig, at danske jøder er organiseret i Dansk Mosaisk Trossamfund opkaldt efter ham. Moses er ikke bare ham, som leder israelitterne fra slaveri i Egypten – det er også ham, som modtager Loven fra Gud, heriblandt de ti Bud, ligesom han lægger navn til de fem Mosebøger
Israelitterne i Egypten
Første Mosebog fortæller, at israelitterne kom til Egypten som Josefs familie og dermed som æresgæster. Men da Moses bliver født flere hundrede år senere, har deres efterkommere vokset sig så talrige, at den nye Farao bliver bekymret for, at de bliver for mange. De bliver gjort til slaver, og oveni befaler Farao, at alle deres nyfødte drengebørn skal slås ihjel. Denne fortælling kan man læse i Anden Mosebog.
Moses i sivkurven
Da Moses bliver født, skjuler hans mor ham derfor og sætter ham i en sivkurv ud på Nilen for at give ham en chance for at overleve. Faraos datter finder ham og tager ham til sig som sin søn, og derfor vokser israelitten Moses op hos Farao.
Da han bliver voksen, viser Gud sig for Moses i en brændende tornebusk. Han skal stå i spidsen for israelitterne, når Gud vil føre dem ud af Egypten tilbage til det land, som han lovede Abraham, Isak og Jakob, Kanaans land. I det hele taget viser Gud sig flere gange for Moses end for nogen anden i Bibelen.
De ti plager og den første påske
Moses går til Farao for at få ham til at give israelitterne fri, men Farao nægter. Derfor sender Gud ti plager over Egypten, blandt andet pest, mørke og græshopper. Til sidst kommer den værste plage af alle: Herrens engel går gennem ægypternes gader og slår alle førstefødte ihjel.
Israelitterne er i forvejen blevet advaret af Gud gennem Moses. De kan derfor redde sig fra dødsenglen ved at slagte et lam og smøre blodet derfra på husets dørstolpe. Englen går forbi de huse, hvor der er blod på dørstolpen. Men den går ind i alle andre huse, og Farao må give israelitterne lov til at tage af sted fra Egypten for at stoppe den tiende plage.
Det er denne begivenhed, som danner baggrund for den jødiske påske, som siden igen danner baggrund for den kristne påske. Du kan læse mere om påsken her.
Det Røde Hav
Da den tiende plage stopper, skifter Farao dog mening og sætter efter israelitterne med sine soldater. Israelitterne har nu Faraos soldater bag sig og Det Røde Hav foran sig. Men Moses kløver havet, så der bliver tør landjord midt igennem det. Israelitterne kan derfor gå tørskoede gennem havet, men da egypterne følger efter, slår vandet sammen over dem, og de dør.
Moses i ørkenen
Nu kommer israelitterne til Sinajørkenen, hvor de hurtigt begynder at have ondt af sig selv, fordi de er i ørkenen og ikke ved Egyptens kødgryder. Der var de måske slaver, men fik dog mad. Her i ørkenen mangler de først vand, så brød og siden kød. Gud giver dem mad, men det er ikke nok.
Denne ørkenvandring er et kendt motiv i vores kultur – alene det, at vi har udtrykket ’en ørkenvandring,' siger noget om dette. På den anden side er folket også tæt på Gud i ørkenen. Derfor er ørkenen både det gudsforladte sted og det sted, hvor Gud er tæt på sit folk. Det er det sted, hvor noget nyt kan opstå.
Moses og Loven
I ørkenen kalder Gud Moses op på Sinaj Bjerg, hvor han giver ham de 10 bud på to stentavler. Senere dikterer han også en meget omfattende lov, som fylder det meste af Tredje og Fjerde Mosebog.
Gud laver en pagt med Moses på folkets vegne. Ifølge pagten vil Gud være med sit folk og være deres Gud, hvis de holder loven og holder sig til Gud. Loven, Torah, som den hedder på hebraisk, er derfor noget af det vigtigste i jødedommen.
Spejderne og Guds vrede
Da folket endelig nærmer sig Kanaans land, sender de 12 spejdere ind for at udforske området. De fortæller, at landet er befolket af kæmper, som man umuligt kan klare sig imod. Igen giver folket ondt af sig og ønsker sig tilbage til Egypten. De stoler med andre ord igen ikke på Gud.
Derfor beslutter Gud at lade dem vandre rundt i ørkenen i 40 år. Han vil være sikker på, at alle dem, som drog ud af Egypten, er døde, inden deres efterkommere kommer ind i Kanaans land.
Moses i splid med Gud
Moses er Guds udvalgte, måske i højere grad end nogen anden i Bibelen - på nær selvfølgelig Jesus. Alt, hvad Gud vil sit folk, fortæller han til dem gennem Moses. Moses får også flere gange held med at gå i forbøn for folket, når Gud er vred.
Men selv Moses kommer til at gøre Gud vred, da han ikke stoler på, at Gud nok skal sørge for sit folk. Han beder Gud skaffe israelitterne vand, men tror alligevel ikke helt på, at det vil kunne ske. Manglen på tillid betyder, at Gud heller ikke vil lade Moses komme ind i det land, som han har ført sit folk frem til igennem 40 år.
Moses i Det Nye Testamente
I Det Nye Testamente møder vi Moses en enkelt gang, nemlig ved den begivenhed, vi kalder ’forklarelsen på bjerget’, Matthæusevangeliet 17,1-8. Det er her, Matthæusevangeliet viser os, at Jesus ikke kun er menneske, men også Gud. Her tager Jesus tre af sine disciple med op på et bjerg. På bjerget taler Jesus med Moses og profeten Elias.
Ellers hører vi ikke direkte noget om Moses i Det Nye Testamente, men i høj grad indirekte, fordi Loven fylder meget, både i jødernes og i Jesus’ bevidsthed. På den ene side siger Jesus, at han ikke vil ændre et komma i loven. Og på den anden side bryder han den igen og igen – for eksempel ved at helbrede på sabbatten, den jødiske hviledag.
Gud og hans folk
Den lange fortælling om Moses er ikke mindst en fortælling om Gud og hans folk. Den handler om, at man skal have tillid til Gud. Og den handler om, at selvom Gud bliver vred, er han også en Gud, der vil være sammen med sit folk. En Gud, der slutter pagt.
Moses i kunsten
Da Moses kommer ned fra bjerget med lovtavlerne, fortæller Bibelen, at han har stråleglans fra sit ansigt, fordi han har været tæt på Gud. En gammel skrivefejl, fra dengang man transkriberede, betød, at der i stedet kom til at stå, at han kom ned fra bjerget med horn. Derfor er Moses ofte i kunsthistorien blevet afbildet med horn i panden, blandt andre af Michelangelo.
I tegnefilmen Prinsen af Egypten og i den gamle storfilm De Ti Bud kan man se nogle af filmkunstens bud på historien om Moses.
Ægyptens ti plager
Første plage: Alt vand i Ægypten blev til blod.
Anden plage: Frøer kravlede op fra moser og vandløb og dækkede Ægypten.
Tredje plage: Støvet i Ægypten blev til myg, der sværmede om mennesker og dyr.
Fjerde plage: Faraos hus og ægypternes land blev fyldt med fluer.
Femte plage: Ægypternes kvæg blev ramt af pest og døde.
Sjette plage: Mennesker og dyr i Ægypten blev ramt af bylder og udslæt.
Syvende plage: Hagl og lyn slog ned i hele landet, og ødelagde afgrøder og træer.
Ottende plage: Græshopper spredte sig over hele Ægypten og spiste alt på deres vej.
Niende plage: I tre dage var der mørke over Ægypten.
Tiende plage: Alle dyrs og menneskers førstefødte i Ægypten blev dræbt. Kun jødernes huse gik Herren forbi, for jøderne havde mærket deres huse med blod fra påskelammet.
Læs om plagerne i Anden Mosebog 7-12.
