Bibelens personer: Jakob

Snyder og hæl

Navnet Jakob betyder egentlig ’snyder’ eller ’hæl’, begge dele noget, der har med Jakob og hans liv at gøre. Han holder sin ældre tvillingebror Esau i hælen, da Esau bliver født, og får på den måde Esau til at trække sig ud til livet. Senere snyder Jakob Esau og sin gamle far Isak, så det er Jakob, der får sin fars velsignelse og førstefødselsretten - og ikke Esau, som det burde være.

Israel

Men derudover har Jakob endnu et navn, som han får af Gud, nemlig Israel. Det får han ifølge fortællingen om Jakobskampen (Første Mosebog 32,29), fordi han kæmper med Gud og mennesker og sejrer. Men navnet Israel skyldes også, at Jakob sidenhen får 12 sønner. Disse tolv sønners efterkommere bliver til de 12 stammer, som det gamle Israel, Guds folk, består af. Jakob er med andre ord Israel, stamfader til det israelitiske folk.

Jakob på flugt

Da Esau opdager, at Jakob har snydt ham og snydt sig til faderens velsignelse, bliver han rasende. Jakob bliver nødt til at flygte af frygt for sit liv. Han opsøger sin morbror Laban, som bor i et andet land, og her oplever han også selv, hvordan det er at blive snydt. Du kan læse om, hvordan Laban snyder Jakob til at arbejde for ham for at få sin elskede Rakel her.

Jakobskampen

Efter at have arbejdet for sin svigerfar Laban i mange år, beslutter Jakob sig for at vende tilbage til sit land, Kana'an. På vejen tilbage møder Jakob i en sen nattetime ved floden Jabbok ’en mand.’ Teksten siger ikke andet om ham, end at det er ’en mand’.

De to begynder at kæmpe, og Jakob får et slag på hofteskålen af den fremmede. Han vinder alligevel og nægter at slippe den fremmede, før han er blevet velsignet af ham. Jakob bliver velsignet, og manden siger desuden til ham: ”Du skal ikke længere hedde Jakob, men Israel, for du har kæmpet med Gud og mennesker, og du har sejret.”

Det viser sig altså, at det er Gud selv, som Jakob har kæmpet med (Første Mosebog 32,23-33).

Fortid og fremtid

Om morgenen bliver Jakob konfronteret med sin gamle fjende og bror Esau, et møde han har frygtet, men Esau kaster sig om halsen på ham, og de forsones.

Jakobskampen er blandt andet en fortælling om at krydse sit spor, om at krydse tilbage over den flod, man gik over, da man lagde fortiden bag sig. Når man gør det, møder man spøgelserne, skylden og gælden derfra. Men det kan også være dette møde, der gør, at man kan starte forfra.

Det er også en fortælling om at leve på en velsignelse, man har snydt sig til og om at holde Gud fast på, at han er en Gud, der velsigner, og at man derfor vil velsignes, uden snyd.

Jakobsstigen

En anden vigtig begivenhed i beretningen om patriarken Jakobs liv har givet navn til den type julepynt, som vi kalder en ’jakobsstige.’

Jakob lægger sig på sin flugt fra Esau til at sove i det fri. I en drøm ser han himlen stå vidt åben. Guds engle stiger op og ned ad en stige, som går fra himlen til jorden og fra jorden til himlen.

Gud selv kommer til syne og lover Jakob, at han vil være med ham og hans slægt altid, og at Jakobs slægt skal brede sig over hele jorden. ”I dig og dit afkom skal alle jordens slægter velsignes,” lover Gud, ligesom han også har lovet Jakobs bedstefar Abraham det.

Jakob og Israel i Det Nye Testamente

I kristendommen tror man, at dette løfte opfyldes med Jesus Kristus, som er efterkommer af Juda, en af Jakobs 12 sønner.

Israels 12 stammer, som alle er Jakobs efterkommere, har stor betydning også i kristendommen. Det er grunden til, at Jesus har lige netop 12 apostle. Det er også derfor, at det er vigtigt for apostelgruppen at supplere sig selv, da Judas dør efter at have forrådt Jesus, så de igen er 12 (Apostlenes Gerninger 1,15-26). På den måde bliver det sagt, at de kristne er ’et nyt Israel’, Guds nye udvalgte folk.