
Syv år for Rakel
Da Esau opdager, at Jakob har snydt ham og snydt sig til faderens velsignelse, bliver han rasende. Jakob bliver nødt til at flygte af frygt for sit liv.
Han tager op til sin morbror Laban og forelsker sig der i Labans yngste datter Rakel, som har smukke, klare øjne. Jakob og Laban aftaler, at Jakob skal arbejde for Laban i syv år for at få lov at gifte sig med Rakel.
Men da giftermålet står efter de syv år, er det Jakob, der bliver snydt af Laban. Jakob bliver nemlig i stedet gift med Rakels søster, Lea med de matte øjne. Når det kunne lade sig gøre at snyde Jakob på den måde, skyldes det, at kvinderne på den tid var tilslørede til selve bryllupsnatten.
Derfor er det først efter selve brylluppet, at Jakob forstår, at han er blevet snydt. Jakob bliver vred, men da Laban tilbyder ham, at han kan gifte sig med Rakel ugen efter og så arbejde hende af de næste syv år, slår Jakob til.
Bønnens vej

Forfatter: | Niels Nymann Eriksen |
---|---|
Sidetal: | 176 sider |
Indbinding: | Indbundet med smudsomslag |
Forlag: | Bibelselskabet |
Varenummer: | 978-87-7232-332-9 |
---|---|
Mål: | 12,5 x 18,5 cm. |