Tine Lindhardt og Cecilie Vestergaard Raaberg
Bibelens personer: Judas
Judas Iskariot er den store skurk i Det Nye Testamente. Selvom der egentlig ikke står særlig meget om ham i Biblen, er han alligevel en af de mest berømte karakterer. Han er nemlig den, der forråder Jesus
Det man rent faktisk kan læse om Judas i Det Nye Testamente er, at han er en af de 12 apostle, som Jesus udvælger. I Johannesevangeliet kap. 12,6 hører vi yderligere, at han er ansvarlig for pengekassen i den lille kreds, men at han stikker penge til side til sig selv.
Da Jesus og hans disciple når Jerusalem op til påske, opsøger Judas selv ypperstepræsterne og de skriftkloge og spørger dem, hvad de vil give for, at han forråder Jesus. Han får 30 sølvpenge af dem for at afsløre, hvor man kan finde Jesus og pågribe ham, uden at det kommer til optøjer og uro.
Skærtorsdag forudsiger Jesus, at han vil blive forrådt og fortæller, at han ved af hvem. Det er ham, som dypper sit stykke brød i en skål samtidig med Jesus. Judas forlader bordet og måltidet efter på den måde at være blevet peget ud. Om aftenen fører han så ypperstepræsternes soldater til Getsemane Have, hvor Jesus er gået hen efter måltidet. Her viser Judas vagterne, hvem Jesus er ved at kysse ham. Han forråder altså Jesus med et kys, og derfor er ’judaskysset’ den dag i dag et meget berømt udtryk for det ultimative forræderi.
I Matthæusevangeliet kap. 27,3 fortryder Judas det, han har gjort, da han ser, at hans forræderi har fået Jesus dømt til døden, og han forsøger at levere de 30 sølvpenge tilbage til ypperstepræsterne og Jesus’ andre fjender. De vil dog ikke tage imod dem, men Judas kaster dem alligevel fra sig.
Pengene kan ikke gå tilbage i tempelkassen, da de bliver opfattet som urene blodpenge, og i stedet køber man for pengene en mark, som man kan begrave fremmede på. Selv de mennesker, som hyrede Judas og var hans medsammensvorne, tager altså afstand fra ham.
Herefter hænger Judas sig ifølge Matthæusevangeliet kap. 27,5. I Apostlenes Gerninger kap. 1,18 er der en lidt mere farverig beskrivelse af hans død: Her styrter han på hovedet, så hans mave går i stykker, og alle hans indvolde vælter ud.
Det, man til gengæld ikke kan læse om i Det Nye Testamente, er, hvorfor Judas gør, som han gør. Det tætteste på en forklaring, man kommer, er at han i Johannesevangeliet kap. 13,27 og i Lukasevangeliet kap. 22,3 er Satans redskab: Begge steder er det beskrevet meget kort med, at Satan farer i ham. Han har altså ikke selv nogen vilje i forhold til, hvad han gør, men alligevel har han ansvaret.
Derudover reflekterer forræderiet, som ikke mindst foregår ved det sidste aftensmåltid, et motiv fra Salme 41 i Salmernes Bog:
”Selv min ven, som jeg stolede på, og som spiste brødet med mig, har løftet hælen mod mig”.
Judas' forræderi er således en optakt til beskrivelsen af langfredag, hvor Jesus bliver ladt alene af alle.
Judasevangeliet
Det såkaldte Judasevangelium blev fundet i 1970'erne. Det er en gnostisk tekst, der er nedskrevet i 200-300-tallet.
Evangeliet er ikke skrevet af Judas selv, men handler om hans forhold til Jesus.
I evangeliet er Judas Jesus' særligt fortrolige, der forstår hans budskab, mens de andre disciple på flere måder misforstår, hvad Jesus forsøger at lære dem.
Skriftet var kendt i oldkirken og blev fordømt som kætteri, fordi tekstens budskab adskilte sig fra den accepterede kristne lære blandt andet i synet på Guds natur og Jesus' rolle.
