Nu er juleforberedelsernes tid snart forbi. Det er blevet tid til at puste ud, stoppe op og give sig tid til at lytte til de ord, vi hører hvert eneste år på dette tidspunkt:

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden …

Vi kender ordene så godt, fordi vi hører dem hver eneste jul. Det kan ikke være jul uden, og de betyder, at det er blevet tid til at glæde sig. Glæde sig til at fejre jul sammen med vores kære, såvel store som små.

For mange af os er julen dog samtidig den tid på året, hvor alle tab og fortrydelser og frygt for fremtiden alligevel indhenter os. Vi fælder en tåre over dem, vi har mistet. Vi reflekterer over tiden, der er gået på godt og ondt – og på tiden, der kommer os i møde. Det er helt i sin orden at fælde en tåre, og det uanset om vi græder af glæde eller af sorg. For julens budskab omfatter begge dele.

Julebudskabet lyder i natten og viser os, at mørket er et grundvilkår for os mennesker. Men også, at der er håb og lys – uanset hvilket mørke, vi befinder os i. Selv det tætteste mørke.

Da Guds søn kom til verden, brød et stort lys igennem nattens mørke, og Herrens engel sagde til hyrderne:

Frygt ikke, se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.

Datidens hyrder var robuste folk og havde et hårdt arbejde, som de færreste havde lyst til. De skulle beskytte hjorden af får og geder både overfor tyve og vilde dyr. Dyrene var jo ikke deres egne, så hyrderne blev hentet fra de laveste samfundslag blandt dem, der ikke rigtigt ejede noget.

At det netop var til dem, at det gode budskab om verdens frelser lød, er ikke tilfældigt. Den frelser, der er for hele folket, skulle forkyndes for netop dem, der levede på kanten. Intet livsvilkår er for ringe eller for hårdt til, at Guds Søn vil være en del af det. Han blev jo selv født i en snavset stald som et fattigt barn af ydmyge forældre. Dette barn var udsat fra begyndelsen.

Men da han var blevet en voksen mand, lærte han mennesker at have tillid til Gud i alle forhold. Hans og vores himmelske far har omsorg for os og giver os både klæder og mad. Selvom Jesus beskrev sig selv som en husvild, der ikke havde sit eget sted, hvor han kunne lægge sig til hvile, kaldte han netop også sig selv for den gode hyrde, fordi hans liv var i tjeneste for os.

Denne gode hyrdes forkyndelse af, at vi kan leve i tillid til Gud, er gengivet så fint i Grundtvigs salme:



Lille Guds barn, hvad skader dig?

Føden og klæderne nok du får

af ham i morgen såvel som i går

mennesket lever af Guds ord

hjemme har børn, hvor fader bor

O, Gud ske lov!

Kim Larsen & Kjukken sang uddrag af salmen ved en koncert i koncertsalen i det gamle radiohus. Det er godt set af den danske sanger, at han ind i mellem salmeversene indfletter ord fra Davids salme 23:

Herren er min hyrde,

mig skal intet fattes,

han lader mig ligge på grønne vange,

han vederkvæger min sjæl

– skal jeg end vandre i dødsskyggens dal,

jeg frygter ej,

thi du er med mig

Kim Larsen giver på denne måde nyt liv til den gamle salme. Der opstår en frugtbar dynamik i Grundtvigs Lille Guds barn, der ånder af ubekymrethed og sorgløshed, når den bringes i spil med Davidssalmens hyrdebillede.

Salme 23 er hjertesprog. Kim Larsen reciterer bibelteksten udenad. Den er også mange soldaters yndlingsskriftsted. Som feltpræst fik soldaterne mig til at laminere teksten, så de kunne lære den udenad og have den med sig i felten. Gode ord, der bor i hukommelsen, er en stor trøst at have med, når livet bliver hårdt og barsk.

Kim Larsens kobling af Davidssalmen og Grundtvigs Lille Guds barn er frimodig og fremragende læsning af begge dele. Og det er god sjælesorg, at forbinde Grundtvigs opfordring til at tænke på vores Fader i himmerig, som er rig og god og vil os det godt! – med Davids lovprisning af Gud, som er med os til alle tider.

Salmen taler både til børn og voksne. Eller rettere: taler også til det lille Guds barn, der stadig gemmer sig i os, efter at vi er blevet voksne i en verden, hvor sorg, bekymringer og frygt er en del af vores virkelighed.

Kim Larsens koncertversion af den velkendte salme bringer stilfærdigt et budskab, der svarer til englens jule julenat:

Frygt ikke, se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren – lyder juleevangeliet. Og salme 23 fortsætter:

Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal,

jeg frygter ej ondt, thi du er med mig.

Den lille dreng fra himlen er julens store glæde. Men det er også en glæde for alvor, fordi livet er det. Hyrderne, der kendte til, at livet kan være hårdt, var de første, der fik at vide, at den gode hyrde var blevet født. Deres hyrde, vores hyrde, hele folkets hyrde og frelser.

Juleaften er det, som om alt står stille. Alt ånder fred og lyser af et forklarelsens lys i mørket. Måske det er kun for et øjeblik – et kort sekund. Men det er også nok. Nok til at vi kan gribe chancen til at lade os røre af de ord, der lyder – Guds ord – og dermed blive rørt i hjertets inderste rum.

Det står i en kontrast til tidens tale om, at vi skal tro på os selv. Selvfølgelig skal vi det, men det er også gået over gevind. Vi kender det fra slogans, hvor det hedder: Du skaber selv dit liv eller Stand out. Unleash your inner potential. Vi skal ifølge reklamer og meget andet, vi møder, være vores egne livs designere, skabe vores egen lykke og være unikke. Men vi kan ikke skabe vores egen lykke, vi fejler konstant – for vi er dybt afhængige af andre. Vi mennesker er ikke som øde øer. Vi er bundet af fællesskaber. Fællesskaber med familie og venner, naboer og kolleger, ja, på alle dem vi møder på vores livsveje inklusiv ved siden af os på kirkebænken.

Julens budskab er, at vi får skænket meningen og håbet og glæden og freden fra oven, fra himlen, fra Gud, der sendte sin søn til os som frelser for at sætte os fri. Jesus blev hele verdens bror for at enhver, der hører julebuddet, kan se sig selv som et Guds barn. Så - lille Guds barn – hvad skader dig?

Glædelig jul!

Ulla Thorbjørn Hansen er biskop i Roskile Stift. Læs også hendes svar på fem skarpe om Bibelen.

Se videoen med Kim Larsen og Kjukken