Anne Lise Marstrand-Jørgensen udgiver nu Under solen, en gendigtning af fortællinger fra Det Gamle Testamente. Romanen følger efter Natten åbner sig som en port fra 2023, hvor hun skrev sig ind i Det Nye Testamente. Denne gang bevæger hun sig dog ind i et langt mere uoverskueligt stofområde.

“Det Gamle Testamente er i øst og vest, uden en klar kronologi. Jeg måtte finde ud af, hvad der bandt det hele sammen,” fortæller Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

Hvor arbejdet med Det Nye Testamente fulgte en næsten naturlig dramaturgi med fødsel, liv, død og opstandelse, måtte hun i arbejdet med Det Gamle Testamente først finde en sammenhæng.

En Gud med kærlighed og krav

Den røde tråd blev gudsbilledet. Mange forbinder Gud i Det Gamle Testamente med vrede og lunefuldhed, men Anne Lise Marstrand-Jørgensen ser også en Gud, der vil menneskene det godt. Samtidig, siger hun, ligger der en vedvarende pointe i, at mennesket aldrig kan leve op til alle kravene:

“Selv når de prøver, fejler de. Alligevel er der plads til dem. Det er først, når de helt vender sig bort, at det går galt.”

Arbejdet med teksten greb ind i hendes eget trosliv. Hun havde tidligere mest læst Det Gamle Testamente som et interessant, men svært og ofte fremmedartet univers.

“Der er dele af Det Gamle Testamente, som er svære at holde af, med slaveri, vold og et mærkeligt forhold mellem mænd og kvinder,” siger hun.

Men jo mere Anne Lise Marstrand-Jørgensen dvælede ved teksterne, desto tydeligere blev de eksistentielle lag.

“Barnløshed, jalousi, arvestrid og magtkampe, det er jo alt sammen temaer, vi stadig kæmper med,” siger hun.

Som at bygge et stengærde

Skriveprocessen med Under solen var tung og krævende, næsten fysisk.

“Det føltes som at bygge et stengærde hver dag,” fortæller Anne Lise Marstrand-Jørgensen. 

Arbejdet krævede, at hun gik til teksterne med alt, hun havde – både fordomme, vrede og irritation, men også nysgerrighed og modtagelighed. Noget af det vigtigste for Anne Lise Marstrand-Jørgensen var at fastholde kompleksiteten i Det Gamle Testamente. Hun ville ikke polere historierne, men lade både det smukke og det grimme stå frem.

“Noa skulle ikke ende idyllisk. Han drikker sig fuld og forbander sit barnebarn, og det er også en del af historien,” siger hun.

En af de figurer, der gjorde størst indtryk, var Saul. Han begyndte som en lovende konge, smuk og stærk, men mistede gradvist evnen til at overgive sig.

“Han blev enerådig, fralagde sig ansvar og endte i et brutalt fald,” fortæller Anne Lise Marstrand-Jørgensen. “Man kan næsten ikke holde det ud, men man føler også med ham.”

Netop derfor understreger hun, at romanen ikke er et heltekatalog.

“Jeg har skrevet om mennesker, der er fejlbarlige og komplekse, ligesom os.”

Gud trækker sig tilbage

Anne Lise Marstrand-Jørgensen ser også en udvikling i Guds rolle gennem teksterne i Det Gamle Testamente. I begyndelsen er Gud tæt på, vandrende i Edens have og talende direkte til menneskene. Senere bruger Gud engle eller stedfortrædere, og til sidst er det gennem love og regler, mennesker må orientere sig. 

"Nærværet bliver mere abstrakt og samtidig næsten umuligt at leve op til," fortæller Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

Titlen Under solen peger på netop denne dobbelthed. Alt foregår under solen: kærlighed, slid, tab og kamp. Solen er både varme og byrde og et billede på Guds nærvær.

“At leve under solen er at stå i paradokset,” siger Anne Lise Marstrand-Jørgensen. “Vi er båret af kærlighed, men vi mærker også hele tiden tab og slid. Troen gør det ikke mindre vanskeligt, men kan minde mennesker om, at de ikke står alene.”