Noget af det smukkeste, der er sagt om kærlighed, står i Bibelen. Det er så smukt, at da det blev læst ved prinsesse Dianas begravelse i 1997, var der mange, der bagefter sagde: Hvor var det et vidunderligt digt. Mon han selv havde fundet på det, ham som læste det. Det havde han ikke. Det står i Paulus’ Første Korintherbrev kapitel 13:

"Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op."

Guds kærlighed

Ordene læses ofte i forbindelse med bryllupper i kirken. Og det med god grund. Det er noget af det smukkeste og stærkeste, der er sagt om kærligheden.



Men hvor et brudepar og deres gæster formentligt vil høre ordene som udtryk for kærligheden mellem de to, der skal giftes, er det for Paulus en anden kærlighed, der er tale om, nemlig Guds kærlighed til mennesker. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke som menneske kan bruge ordene, spejle sig i dem og hente inspiration og styrke i dem. Det kan man i høj grad.

Kærlighed mellem mennesker

I det hele taget kan man hente stor inspiration i Bibelens tale om kærlighed, når man skal leve sammen i en familie og som et par.



Der er for eksempel historien om den barmhjertige samaritaner. Det er en fortælling om næstekærlighed. Altså en historie, som fortæller, at man har pligt til at stoppe op og hjælpe den, der har brug for det. Også selvom det ikke passer ind i kalenderen, og selvom man måske ikke er forpligtet på det gennem lovgivning.



Men historien om den barmhjertige samaritaner er også en historie om, hvordan man som menneske lever af, at nogen stopper op og giver én det, man skal leve af: Hjælp, tid, nærvær, ord, omsorg. Hvis ikke det sker, dør man.



En anden historie om kærlighed er historien om den gældbundne tjener. Den handler om et menneske, der skylder så mange penge væk, at han aldrig vil kunne betale sin gæld. Hans herre vil derfor smide både skyldneren og hans familie i fængsel, men vælger i sidste øjeblik i stedet at eftergive gælden.



Han slår med andre ord en streg over gælden og siger, at det ikke længere skal skille dem fra hinanden eller stå mellem dem. Han tilgiver.

Tilgivelse, hjælpsomhed, hensyn

Tilgivelse er en væsentlig del af kærligheden på samme måde som det, man kan kalde almindelig næstekærlighed. Altså, at man hjælper hinanden og har omsorg for hinanden; at man stopper op og giver hinanden det, man ikke kan leve foruden: Tid, nærvær, ord, omsorg.



Kærlighed har således mange facetter lige fra forelskelse og den sitrende følelse af tiltrækning og samhørighed, som kan være mellem to mennesker, over erotik til den kærlighed, der er mellem forældre og børn i en familie og altså også mellem ægtefæller, og som har tilgivelse og daglig hjælpsomhed som væsentlige kendetegn.