Brønden er vigtig af mange indlysende grunde i det bibelske univers, som er fuld af nomader og golde landskaber. Den giver det livsvigtige vand til dyr og mennesker. Men brønden er også vigtig af andre grunde: Den er Bibelens dating-portal. Her mødes unge mænd og kvinder af praktiske grunde – men det bliver også et smukt symbol på den læskende og livgivende kraft, kærligheden er. 



Da Isak eksempelvis skal udse sig Rebekka, foregår det ved en brønd, hvor den smukke, unge Rebecca gavmildt deler ud af sit vand – ja hun bruger alt det vand, hun har hentet op, så Isaks kameler også kan få, og hun må på den igen (1 Mos 24). At dele ud af brøndens vand, er vigtigt, og endnu et træk, hvor man ikke skal vide ret meget om kærlighed og erotik for at kunne udlægge symbolsk.

Jakobs møde med Rakel

I næste generation sker det afgørende møde også ved en brønd: Isaks søn, Jakob, kommer til en brønd langt væk hjemmefra. Han er flygtet fra sin bror Esau til sin onkel Laban i Karan, og ikke langt derfra støder han på en brønd. Det er midt på dagen, og solen skinner. Brønden er dækket til med en stor, flad sten, og først sidst på dagen – når de tre fåreflokke, der bruger brønden, alle er der – kan man ved fælles hjælp løfte stenen af. 



Pludselig kommer Rakel, Labans datter, gående med en af sin fars fåreflokke, og Jakob bliver straks forelsket. Hun er smuk og skøn, og hendes øjne funkler, og så sker det, som mange gange sker: at kærligheden giver ekstraordinære kræfter. Jakob flytter ene mand stenen på brønden, og vander Rakels fåreflok.

Syv år for Rakel og syv år for Lea

Stakkels Jakob må dog gå så forfærdelig meget igennem for at få hende. Rakel har nemlig også en knap så køn søster – Lea – som ifølge Bibelen i modsætning til Rakel har ”matte øjne”. Og deres far Laban lever op til sit navn, for han kan jo godt se, at Lea er meget sværere at få afsat, så han narrer Jakob ved på den afgørende brudenat ved Rakels og Jakobs bryllup at klæde Lea ud som Rakel. 



Og da Jakob vågner næste morgen, får hans tømmermænd en ny dimension, da han til sin skræk opdager, at han er blevet gift med Lea, og ikke med Rakel. Men bordet fanger. Laban går dog med til, at han kan tage Rakel som sin anden hustru, hvis han arbejder for ham syv år mere, så til sidst får de to, der mødtes ved brønden, hinanden (1 Mos 29).

Jesus på date?

Da Jesus i Johannesevangeliet så møder en kvinde ved en brønd (Joh 4,1-42) og tilmed beder hende om noget at drikke, er det meningen, at læseren skal tænke sit – at Jesus er på date. 



Fortællingen spiller nemlig helt bevidst på det, men man bliver skuffet (eller glædeligt overrasket, alt efter temperament). Det handler nemlig ikke om erotik, men om kærlighed på et langt dybere plan. Det ”levende vand” Jesus tilbyder kvinden har nemlig ikke med krop at gøre, men med ånd, ikke med menneskelig jordisk kærlighed, men med himmelsk. At kvinden har været gift fem gange, og at ”ham du har nu, er ikke din mand”, som Jesus konstaterer, understreger hvordan den kødelige kærlighed kan komme til kort.



Men Jesus’ ordveksling med kvinden viser også dybden af den kærlighed, han repræsenterer: Hun lyver nemlig, da hun fortæller, at hun ikke har nogen mand, men i stedet for at udlevere hende, da Jesus gennemskuer hende, siger han ”Dér sagde du noget sandt” og udlægger så, hvordan hun med sine mange mænd i virkeligheden ikke har nogen af dem. At blive set som den, hun er, uden at blive fordømt, gør at hun løber glad fra brønden, og fortæller alle om, hvad hun har oplevet. Hun har mødt en kærlighed af en anden slags.

Masser af kærlighed og sex

I Bibelen er der ellers masser af kærlighed og erotik. Der er grumme voldtægter, arrangerede ægteskaber, flerkoneri og utroskab. Når de gammeltestamentlige profeter som fx Ezekiel skal revse Israel for at vende sig bort fra Jahve og tilbede andre guder, bruger de ofte de saftigste og mest eksplicitte udtryk fra den del af kærlighedens domæne, der handler om utroskab og hor og det der er værre.



Men Bibelen rummer også de smukkeste kærlighedsdigte i ”Højsangen”, hvor de elskende ubekymret og lystfyldt hengiver sig til kærlighedens glæder, i et sprog, der kan få læseren til at rødme. Den elskede sammenlignes et sted med en lukket, frodig have, en park med granatæbletræer og de mest vellugtende planter. Og ”kilden i haven er en brønd med rindende vand, der strømmer fra Libanon” (Højs 4,12-16).



Jo, brønden er Bibelens dating-portal.