Højsangen er Bibelens store kærlighedsdigt, hvor Salomon og Sulamit synger til hinanden om kærlighed, nydelse og lidenskab. Digtet er netop udkommet i en nudansk oversættelse med tre essays om kærlighedens liv og væsen.

I sit essay sender psykolog Mattias Stølen Due de to elskende fra Det Gamle Testamente i parterapi. Det hele starter med, at Sulamit skriver til Mattias:

Kære Mattias,

Vi er et par, som var meget lidenskabelige i starten af vores forhold. Vi var som lyse ottendedelsnoder i den smukkeste melodi. Vi indgik i akkorder i den mest romantiske sang.

Sidenhen er vi blevet indhentet af dagligdagens trummerum med arbejde, børn og hæsblæsende logistik. Vi vil stadig hinanden, men synes bare, at samlivet er blevet lidt for hverdagsagtigt. Vi savner at mærke kærligheden som i gode gamle dage. Af samme grund vil vi høre, om det er muligt at booke et parterapeutisk forløb hos dig?

Venlige hilsner

Sulamit

P.S. Min mand Salomon er ikke så begejstret for idéen om parterapi, men han har sagt god for, at jeg skriver til dig.

Herefter kommer læseren med til Mattias’ første samtale med Salomon og Sulamit, hvor han spørger dem, om ikke kærligheden stadig er værd at bygge på, selv nu, hvor den store lidenskab er blevet indhentet af dagligdagens trummerum.

Hvordan fik du idéen til at sende Salomon og Sulamit i parterapi anno 2019?

Højsangen eller Kærlighedssangen, som den hedder i nyoversættelsen, handler om den lidenskabelige kærlighed, hvor følelserne er intense, og bølgerne går højt. Dér, hvor vi er hovedkulds forelskede og forgabte og slet ikke kan få nok af hinanden. Det er en fantastisk tid, men også en tid, der ikke varer evigt. Derfor syntes jeg, det var en sjov og interessant idé at sende Salomon og Sulamit i terapi – forestille sig, at de nu var blevet ramt af dagligdagens trummerum, som alle os andre, og nu ønskede hjælp til at mærke kærligheden som i gode gamle dage.

Er det noget, du genkender som parterapeut?

Ja, jeg får mange henvendelser fra par, der fortæller, at de føler, ’gnisten’ er forsvundet, nu, hvor de er blevet forældre, hvor hverdagen går op i praktik og logistik, og hvor de mere føler sig som venner end som elskende.

Hvad tænker du om det?

Altså, når par henvender sig, ligesom Sulamit og Salomon, er det, fordi de gerne vil bygge videre på deres parforhold, og det er jo rigtig positivt. Men jeg tænker også, at vi lever i en tid, hvor vi stiller rigtig høje krav til os selv og hinanden, både på jobbet og i privaten. Vi skal være passionerede medarbejdere – tag bare et kig på, hvordan mange formulerer jobopslag i dag. Derhjemme skal vores parforhold helst også være lidenskabeligt med højfrekvent sex, dyb intimitet og nærvær og solotid med hinanden. Og når parforholdet ikke lever op til det, ender vi måske med at gå fra hinanden. Så begynder vi ’forfra’ med en ny partner, hvor det måske starter lidenskabeligt, men hvor man efter noget tid ender samme sted igen.

Er det et problem?

I en vis forstand, ja. Vi lever i en tid med en vis hedonistisk tilvænning og i en kultur, hvor alt skal være sjovt og spændende. Men jeg tror, at det, at vi udskifter vores relationer, gør, at vi taber dybde i vores relationer. Det, jeg ønsker at inspirere til, er, at vi kalibrerer vores kompas og vores forventninger til, hvad vores parforhold skal kunne. Vi kan ikke blive ved med at opleve den store gnist. Vi skal basere vores parforhold på noget andet, nemlig et dybt venskab og en fundamental oplevelse af tryghed og samhørighed.

Skal vi så bare ’affinde’ os med parforhold uden lidenskab?

Det, jeg forsøger, er at nedtone vores fokus på intense følelser – både derhjemme og på arbejdet. Kunden skal være i centrum, vi skal være agile, vi skal være passionerede medarbejdere. Det er alt sammen flotte ord og begreber – men hvad betyder de konkret? Og gør de det nemmere for os at handle? Når vi siger ’jeg elsker dig’ til vores partner, refererer ordene til en følelse. Men følelser er vi ikke altid herre over. Hvis vi i stedet tænker på kærlighed som konkret adfærd, bliver det meget nemmere at udleve kærligheden. At elske for mig er ikke en mere eller mindre abstrakt følelse. At elske er for mig, når min kone lytter til mig, når jeg er ked af det, eller når hun giver mig et kram og en kop kaffe, når hun kan se, at jeg trænger til det. Sådanne ”små” konkrete handlinger er kærlighed, hvis vi ellers begynder at forstå kærlighed som adfærd og ikke kun som følelser.

Hvad er der galt med at tænke kærlighed som en følelse?

Det er der som sådan ikke noget galt i. Men hvis vores egen følelse er det, vi primært er optaget af, så risikerer vi at blive meget egocentrerede. Apropos, at denne bog udgives på Bibelselskabets Forlag, så kan man jo passende referere til Bibelens hovedperson. I min læsning af de bibelske tekster virker det ikke, som om Jesus talte om, at vi skal føle noget bestemt. Når han talte om, at vi skal elske andre som os selv og om næstekærlighed, så er pointen netop, at vi skal vise godhed over for andre i praksis.

Hvad skal dit råd så lyde til de par, der gerne vil lykkes med kærligheden?

Insistér på, at kærlighed er noget, som skal udleves som konkrete handlinger over for hinanden – hver dag.

Hvad håber du, læserne af din parterapi med Salomon og Sulamit får med sig?

Jeg vil som nævnt gerne inspirere til, at vi alle dagligt øver os i at vise kærlighed i konkret adfærd. Og så håber jeg på at inspirere til, at vi alle bliver lidt mere realitetsorienterede over for hinanden i parforholdet. Med et realistisk blik på kærligheden, parforholdet og hinanden og med en større konkret indsats i det daglige er der gode chancer for, at vi kan lykkes med at bevare et godt parforhold. Ikke et forhold uden problemer, men et, der er forbundet med tryghed og trivsel.