Bibelen online

Ordsprogenes Bog Kapitel 2

Min søn, hvis du tager imod mine ord

og gemmer mine bud hos dig,

så du lader øret lytte til visdom

og vender hjertet mod forstandighed,

ja, hvis du råber på indsigt

og løfter din røst efter forstandighed,

hvis du leder efter den som efter sølv,

søger efter den som efter skatte,

da forstår du, hvad det er at frygte Herren,

da opnår du kundskab om Gud.

For Herren giver visdom,

fra hans mund kommer kundskab og forstandighed;

han har forråd af fornuft til de retskafne,

han er skjold for dem, der vandrer retsindigt;

han beskytter de rette stier

og vogter sine trofastes vej.

Da forstår du retfærdighed, ret og retskaffenhed,

alle de gode veje,

for visdom fylder dit hjerte,

og kundskab gør dig godt.

Din omtanke vogter dig,

forstandigheden beskytter dig;

den redder dig fra den onde vej,

fra folk, der taler svigefuldt,

folk, der har forladt retskaffenheds stier

for at vandre ad mørkets veje,

folk, der glæder sig over at øve ondt

og fryder sig over ondskab og svig,

folk, der går krogveje

og viger ud af deres spor;

den redder dig fra en anden kvinde,

den fremmede kvinde, der taler indsmigrende,

som svigter sin ungdoms elskede

og har glemt pagten med sin Gud.

Hendes hus synker ned i døden,

til dødningene fører hendes spor;

ingen af dem, der går ind til hende, vender tilbage,

de når ikke frem til livets veje.

Derfor skal du vandre ad de godes vej

og holde dig til de retfærdiges stier;

for de retskafne skal bo i landet,

de retsindige blive tilbage i det.

Men de uretfærdige skal udryddes af landet,

de troløse rives bort derfra.

Krydshenvisning:

Jak 1,5

Krydshenvisning:

Jak 1,5

Krydshenvisning:

Jak 1,5

Krydshenvisning:

Jak 1,5

Krydshenvisning:

Sl 7,11

Krydshenvisning:

Ordsp 6,24

Krydshenvisning:

Ordsp 5,5

Krydshenvisning:

Sl 37,9

Matt 5,5

Krydshenvisning:

Ordsp 10,30

Drengen der ville tælle stjernerne

Og mange flere af de allerbedste historier fra Det Gamle Testamente
Drengen der ville tælle stjernerne
299,95

Forfatter: Louise Langhoff Koch
Illustrator: Birgitte Ahlmann
Sidetal: 160 sider
Indbinding: Indbundet m. lærredsryg
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-317-6
Mål: 20,5 x 26 cm
Andet: Med læsebånd