Tine Lindhardt og Cecilie Vestergaard Raaberg
Bibelens personer: Maria Magdalene
Maria Magdalene er en af de figurer i Bibelen, som vi synes, vi kender bedst. Det er lidt pudsigt, for hendes optræden i Det Nye Testamente er meget kortfattet, og det, de fleste synes, de kender hende for, står slet ikke i Bibelen. Så hvem er Maria Magdalene?
Discipel, elskerinde?
Det er navnlig efter forfatteren Dan Brown’s bestsellerroman Da Vinci Mysteriet, at Maria Magdalene er blevet kendt. Her fremstilles hun som en kvinde, der havde et kærlighedsforhold til Jesus, men forestillingen om hende som særlig tæt på Jesus er nu meget ældre.
Allerede i den tidlige kristendom optræder hun i apokryfe evangelier som en særligt indviet discipel, der får helt særlig indsigt fra Jesus selv. Det kan man blandt andet læse i Mariaevangeliet, som er opkaldt efter hende. Det kan måske dateres helt tilbage fra det andet århundrede efter Kristus.
Kvinden, der levede i synd?
Samtidig er der en tradition i navnlig den katolske kirke og bibellæsningen, som siger, at den prostituerede kvinde, som vi hører om i Lukasevangeliet 7,37-50, er identisk med Maria Magdalene. Men det er altså ikke noget, vi kan læse direkte i Det Nye Testamente.
Bibelen antyder heller ikke med ét ord, at Maria Magdalene skulle være Jesus’ elskerinde og mor til hans barn, som Da Vinci Mysteriet hævder.
Maria i haven
Til gengæld har hun en anden og meget væsentlig betydning, som Det Nye Testamente fortæller om. Hun er nemlig ifølge Johannesevangeliet 20,1-18 den første, som møder Jesus, efter at han er stået op fra de døde.
Maria Magdalene er beskrevet som en af de kvinder, som følger Jesus. Tre dage efter korsfæstelsen er hun taget ud i den have, hvor han blev begravet i en klippehule for at salve hans lig, som man gjorde dengang.
Maria og den opstandne Jesus
I stedet finder hun en tom grav. Jesus’ lig er forsvundet. Hun møder en mand, som, hun tror, er havemanden, og beder ham fortælle, hvor han har flyttet liget hen. Da siger manden hendes navn, og i det samme genkender hun ham som Jesus.
Herefter bliver det Maria Magdalene, som tager tilbage til disciplene og fortæller, at hun har mødt Jesus Kristus, og at han er opstanden.
Den første forkynder
Maria Magdalene er altså ifølge Johannesevangeliet den første forkynder. Hun er den første, som fortæller videre i verden, at Jesus ikke bare er korsfæstet, men at han også er stået op fra de døde. Det er i virkeligheden en langt mere provokerende pointe end alle forestillingerne om Maria Magdalene som en, der har et seksuelt forhold til Jesus.
For i den tid, da evangelierne er skrevet, var kvinder ikke noget værd som for eksempel vidner i en retssag. At det altså er en kvinde, der som den første fortalte det budskab videre, som den kristne kirke bygger på, er derfor revolutionerende og meget markant i sig selv.
"Noli me tangere"
Denne sætning, der betyder 'rør mig ikke' eller 'hold mig ikke tilbage,' er den latinske oversættelse af Jesus' ord til Maria Magdalene, da han møder hende uden for graven i Johannes-evangeliet.
Noli me tangere er også betegnelsen for en ikonografisk tradition indenfor kristen kunst, hvor en lang række malere har brugt mødet mellem Maria Magdalene og Jesus som motiv blandt andet Titian og Holbein den Yngre. Det sædvanlige motiv er en knælende eller nejende Maria Magdalene foran en Jesus, der med en afvisende hånd skaber fysisk afstand til hende.
Romeren Gaius Solinus skrev et værk om verdens vidundere i 200-tallet. Her fortalte han, at man kunne finde hvide hjorte med et bånd om halsen, hvor der stod: "Noli me tangere, Caesaris sum." (Rør mig ikke, for jeg er Cæsars.)
