Bibelen online
Esajas' Bog Kapitel 46
Babylons fald
Bel går i knæ, Nebo synker sammen,
gudebillederne læsses
på lastdyr og okser.
De, der blev båret af jer, løftes op på trætte dyr;
men de synker sammen og går i knæ,
de kan ikke bringe deres byrde i sikkerhed,
guderne selv må gå i fangenskab.
Hør mig, Jakobs hus,
alle, der er tilbage af Israels hus:
Lige fra fødslen blev I løftet op,
I blev båret fra moders liv.
Til I bliver gamle, er jeg den samme,
til I bliver grå, bærer jeg på jer.
Det har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer,
bære på jer og bringe jer i sikkerhed.
Med hvem vil I sammenligne mig, så det ligner?
Hvem stiller I mig lige med, så vi ligner hinanden?
De ryster guld ud af pungen
og vejer sølv af på vægten,
de lejer en guldsmed, som laver det til en gud;
så tilbeder de den og kaster sig ned for den.
De løfter den op på skulderen og bærer den;
stiller de den ned, bliver den stående,
den rokker sig ikke af stedet.
Skriger man til den, svarer den ikke,
den frelser ikke, når man er i nød.
Husk dette, lyt opmærksomt,
læg jer det på sinde, I syndere!
Husk, hvad der skete tidligere, for længe siden!
For jeg er Gud, der er ingen anden,
jeg er Gud, der er ingen som jeg.
Fra begyndelsen har jeg forkyndt fremtiden,
i fortiden det, der endnu ikke var sket.
Nu siger jeg: Min beslutning står fast,
alt det, jeg vil, gør jeg.
Jeg kalder en rovfugl fra østen,
fra det fjerne land ham, der udfører min beslutning.
Knap har jeg talt, så lader jeg det ske,
knap har jeg tænkt det, så gør jeg det.
Hør mig, I overmodige,
I som er langt fra retfærdighed!
Jeg bringer min retfærdighed nær, den er ikke langt borte,
min frelse lader ikke vente på sig.
Jeg giver frelse i Zion
og min herlighed i Israel.
