Af Kasper Bro Larsen, Ph.d. og lektor i teologi
Bibelen 2020 aflyser korsfæstelsen
I den nye bibeloversættelse Bibelen 2020 bliver Jesus ikke længere ’korsfæstet’. Han bliver ’henrettet på et kors’. Der lægges ikke fingre imellem: Korsfæstelsen var en ydmygende romersk henrettelsesmetode
Jesus af Nazaret blev dømt til offentlig henrettelse i Jerusalem af den romerske guvernør Pontius Pilatus omkring år 30 e.Kr. Det var om fredagen i den jødiske påskeuge, den dag, vi på dansk kalder langfredag. Jesus’ henrettelse var et traume for Jesusbevægelsen, og kristendommen har kæmpet med at forstå begivenheden lige siden.
Allerede i Det Nye Testamente er korsfæstelsen et hovedtema. Den autoriserede oversættelse fra 1992 oversætter det græske stauroun med ’at korsfæste’. Det er der intet galt med. Udtrykket forstås jo på dansk. Eller gør det? Korsfæstelse som henrettelsesmetode er ikke en del af vores danske erfaringsverden, heldigvis. Udtrykket bruges derfor mest i en kirkelig sammenhæng som i trosbekendelsens ord om Jesus som ”korsfæstet, død og begravet”.
Vi har i dag glemt, at korsfæstelse var en grusom sag. Det var en henrettelsesmetode, som romerne brugte til at afstraffe oprørere og uromagere fra underklassen. Vel at mærke i en tid før Amnesty International. De dømte blev hængt op til skræk og advarsel. De blev tortureret, indtil de efter nogle dage døde af udmattelse eller kvælning, når kroppens vægt efterhånden snørede luftvejene til. Der hang den døde krop, henrettet og udskammet.
Som hovedregel er ’korsfæste’ erstattet med ’henrette på et kors’, så læseren fornemmer, at korsfæstelsen virkelig var en offentlig henrettelse.
Bibelen 2020 prøver at antyde nogle af disse barske realiteter på nudansk. Som hovedregel er ’korsfæste’ erstattet med ’henrette på et kors’, så læseren fornemmer, at korsfæstelsen virkelig var en offentlig henrettelse. Fx forudsiger Jesus, at han vil blive ’henrettet på et kors’, når han kommer til Jerusalem. Det vil disciplen Peter ikke høre af – og man forstår ham måske bedre, når Jesus taler så konkret om sin henrettelse som i Bibelen 2020 og ikke benytter sig af trosbekendelsens senere sprogbrug.
Efter Jesus’ død begyndte de kristne at forstå korset som noget positivt i lyset af Jesus’ opstandelse fra de døde. I Bibelen 2020 fortæller Paulus, hvordan jøder og grækere ganske vist rystede på hovedet af den tåbelige tro på ”Kristus, der blev henrettet på korset”. Har man måske hørt om en konge, der dør som en nøgen slave på et kors? Men for Paulus var dette paradoks selve pointen med Jesus. Ikke at guvernøren Pilatus havde forstået pointen. Som han siger i Johannesevangeliet: »Skal jeg virkelig henrette jeres konge på et kors?«
Det var først i 300-tallet efter Kristus, at korset for alvor begyndte at gå sin sejrsgang som kristendommens visuelle symbol. Endnu i dag er symbolet et paradoks. Det er på en og samme tid et makabert torturinstrument og et billede på Jesus’ ubetingede hengivenhed til mennesker. Bibelen 2020 rummer her et oversætterparadoks: Sproget kan komme tættere på korsfæstelsens betydning, når man undlader at bruge selve udtrykket ’korsfæste’.
Læs mere om Bibelen 2020 på www.bibelen2020.dk
Se forskellen på oversættelserne
Den autoriserede oversættelse 1992
Pilatus sagde til jøderne: »Her er jeres konge!« Da råbte de: »Bort med ham, bort med ham, korsfæst ham!« Pilatus sagde til dem: »Skal jeg korsfæste jeres konge?« Ypperstepræsterne svarede: »Vi har ingen anden konge end kejseren.« Da udleverede han Jesus til dem, for at han kunne blive korsfæstet.
Johannesevangeliet 19,14b-16
Bibelen 2020
Pilatus sagde: »Se, her er jeres konge.« Men de råbte: »Væk med ham, væk med ham. Op på korset med ham.« »Skal jeg virkelig henrette jeres konge på et kors?« spurgte Pilatus. »Vi har ingen anden konge end kejseren i Rom,« svarede præsterne. Så overlod Pilatus Jesus til soldaterne, for at han kunne blive henrettet.
Johannesevangeliet 19,14b-16
