23.03.2016 Lisbet Kjær Müller, tidligere sognepræst
Langfredag tvinges vi med helt ned i døden
Kimen til påskemorgen lægges allerede langfredag, hvor vi må følge med helt hen til korsets fod. Læs her tidligere sognepræst Lisbet Kjær Müllers ord til langfredag
Der var nogle få, der holdt ud. Blev til den bitre ende. De fleste af hans disciple var over alle bjerge: de forrådte, fornægtede, flygtede. Men nogle få gik med hele vejen, sådan som vi også gør det i dag.
Langfredag er vores dag. Den dag i kirkeåret, hvor vi tvinges med helt ned i døden. Vi følger med helt hen til korsets fod, hvor de, som holdt ud, står. Selv her på gudsforladthedens sted, hvor alle har svigtet, selv her er der en lille gruppe, der holder ud, og som vi kan identificere os med.
Der var nogle få, der hørte ham til det sidste, og da han var død, tog de ham nænsomt ned, svøbte ham og lagde ham i en grav, så der var en grav at stå op af påskemorgen.
Jeg ved godt, at der er en tradition for at gøre langfredag til vores dag i den forstand, at her udfoldede alverdens onde kræfter sig, menneskets iboende ondskab; her afsløres denne verdens magthavere. Sorte – mørke – kærligheden blev kold. Døden sejrede. Men det var ikke sådan, de erindrede det og erindrede ham.
Han kaldte stadig liv og kærlighed frem i dem, derfor blev de. Det han havde gjort for dem, mens han levede, gjorde de nu for ham, da han ikke kunne selv. De behandler den døde krop som levende – omsorgsfuldt – ærbødigt – i glæde over alt det, han havde været for dem, betydet, ja, stadig betød: Gud kommer stadig til dem i ham; Guds ånd i deres varme ånde. De, hans mor, hans mors søster, Maria Magdalene og Johannes, den discipel han elskede – de huskede helt ind i hjertet, hvad han gav dem – og stadig giver dem.
Påskemorgen begynder allerede langfredag. Han står op i dødsøjeblikket. Og har været her siden. I fortællingerne om ham, i dåb og nadver, i dogmer og salmer.
Han er også i Helle S. Søtrups digt, Taksigelse no. 6:
Du har lært mig mit Fadervor.
Og mere til.
At pakke en kuffert,
at plante et træ,
at rense et sår.
Du talte til mig,
før jeg selv fik sprog,
og dit hjerteslag
var den første sang.
Du har lært mig blomsternes navne.
Du har vist mig, hvor lærkereden er.
Når jeg kan bære denne afsked,
så skyldes det alene,
at jeg har lært,
hvordan man gør
af dig.
- fra bogen Audiens, Religionspædagogisk Forlag, 2014
Lisbet Kjær Müller, er tidligere præst i Lindevang Kirke, Frederiksberg.
Find læsningerne til langfredag
Læs selv alle teksterne til langfredag – klik her
Hver uge kan du modtage prædikenteksten direkte i din indbakke
– tilmeld dig her
