Bibelen online

Esajas' Bog Kapitel 20

Billedhandling om Egyptens og Nubiens nederlag

I det år, da assyrerkongen Sargon sendte sin hærchef til Ashdod, og han angreb byen og indtog den, på den tid talte Herren ved Esajas, Amos' søn, og sagde: »Løs nu sækken om din lænd, og tag sandalerne af dine fødder.« Det gjorde han og gik nøgen og barfodet omkring.

Så sagde Herren: »Som min tjener Esajas har gået nøgen og barfodet omkring i tre år som et tegn og varsel for Egypten og Nubien, således skal assyrerkongen føre fanger fra Egypten og bortførte fra Nubien med sig, unge og gamle, nøgne og barfodede, med blottet bagdel, til skændsel for Egypten.« Da skal de blive fyldt af rædsel og skam over Nubien, deres håb, og over Egypten, deres stolthed. På den dag skal de, som bor på disse kyster, sige: »Således gik det vort håb, som vi flygtede til efter hjælp for at blive reddet fra assyrerkongen. Hvordan skal vi nu blive befriet?«

Krydshenvisning:

2 Kong 18,17

Drengen der ville tælle stjernerne

Og mange flere af de allerbedste historier fra Det Gamle Testamente
Drengen der ville tælle stjernerne
299,95

Forfatter: Louise Langhoff Koch
Illustrator: Birgitte Ahlmann
Sidetal: 160 sider
Indbinding: Indbundet m. lærredsryg
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-317-6
Mål: 20,5 x 26 cm
Andet: Med læsebånd