Bibelen online

Anden Mosebog Kapitel 11

Tiende plage: Drabet på de førstefødte

Herren sagde til Moses: »Endnu en plage vil jeg bringe over Farao og Egypten. Efter den vil han lade jer gå herfra. Og når han lader jer gå, vil han ligefrem jage jer ud herfra! Giv nu folket besked om, at alle, mænd og kvinder, skal bede deres naboer om ting af sølv og guld.« Herren havde nemlig ladet egypterne fatte velvilje for folket. Også manden Moses nød stor anseelse i Egypten, både hos Faraos hoffolk og hos folket.

Moses sagde: »Dette siger Herren: Ved midnat går jeg midt gennem Egypten. Så skal alle førstefødte i Egypten dø, lige fra den førstefødte hos Farao, som sidder på tronen, til den førstefødte hos trælkvinden, som sidder ved kværnen; også alt det førstefødte af kvæget skal dø. I hele Egypten skal der lyde så højt et skrig, at noget lignende aldrig har lydt og heller ikke skal lyde igen; men ikke en hund skal gø ad israelitterne, hverken ad mennesker eller dyr. Sådan skal I forstå, at Herren holder egypterne adskilt fra israelitterne. Alle dine hoffolk skal komme og kaste sig ned for mig og sige: ›Drag bort både du og hele det folk, der følger dig!‹ Derefter vil jeg drage bort.« Så forlod han Farao i glødende vrede.

Herren sagde til Moses: »Farao vil ikke høre på jer; det sker, for at mine undere i Egypten skal blive mange.« Alle disse undere havde Moses og Aron gjort over for Farao, men Herren gjorde Farao hård, så han ikke lod israelitterne gå ud af sit land.

Krydshenvisning:

Visd 18,5-19

2 Mos 12,31-33 12,39

Krydshenvisning:

Visd 18,5-19

2 Mos 3,21-22

Krydshenvisning:

Visd 18,5-19

Krydshenvisning:

Visd 18,5-19

Krydshenvisning:

Visd 18,5-19

2 Mos 4,23

Krydshenvisning:

Visd 18,5-19

Krydshenvisning:

Visd 18,5-19

2 Mos 9,4

Krydshenvisning:

Visd 18,5-19

Krydshenvisning:

Visd 18,5-19

Krydshenvisning:

Visd 18,5-19

2 Mos 4,21

Krydshenvisning:

Visd 18,5-19

Krydshenvisning:

Visd 18,5-19

Drengen der ville tælle stjernerne

Og mange flere af de allerbedste historier fra Det Gamle Testamente
Drengen der ville tælle stjernerne
299,95

Forfatter: Louise Langhoff Koch
Illustrator: Birgitte Ahlmann
Sidetal: 160 sider
Indbinding: Indbundet m. lærredsryg
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-317-6
Mål: 20,5 x 26 cm
Andet: Med læsebånd