Første Mosebog

Klik her for at læse kapitel 2

KAPITEL 3

Adam og Eva bliver fordrevet fra Edens Have
¹ Slangen var det mest udspekulerede af alle de vilde dyr, som Gud Herren havde skabt. Den spurgte kvinden: »Har Gud virkelig sagt, at I slet ikke må spise af havens træer?« ² Kvinden svarede slangen: »Vi må gerne spise af frugten på havens træer. ³ Det er kun frugten på træet midt i haven, som Gud har forbudt os at spise af og røre ved. Hvis vi gør det, dør vi.« ⁴ Men slangen sagde til kvinden: »I dør overhovedet ikke! ⁵ Men Gud ved, at den dag I spiser frugten, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud^* og kommer til at kende godt og ondt.« ⁶ Kvinden så, at træet var godt at spise af og dejligt at se på, og at det var tiltrækkende, fordi det gav indsigt. Hun tog af frugten og spiste. Hun gav også til sin mand, der var sammen med hende, og han spiste. ⁷ Så åbnede deres øjne sig, og de indså, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om sig.

⁸ Ved aftenstid hørte Adam og hans kvinde Gud Herren gå rundt i haven, og de gemte sig for ham mellem træerne. ⁹ Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?« ¹⁰ og han svarede: »Jeg hørte dig gå rundt i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen. Og så gemte jeg mig.« ¹¹ Gud Herren spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?« ¹² Adam svarede: »Det var kvinden, som du gav mig; hun gav mig frugt fra træet, og så spiste jeg.« ¹³ Så spurgte Gud Herren kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen narrede mig, og så spiste jeg.«

¹⁴ Og Gud Herren sagde til slangen:
»Fordi du gjorde dette,
skal du være forbandet
blandt alle tamme dyr
og alle vilde dyr!
Du skal krybe på din bug,
og du skal æde støv
hele dit liv.
¹⁵ Jeg gør dig og kvinden til fjender,
jeg gør dine efterkommere og hendes efterkommere til fjender:
Hendes afkom skal knuse dit hoved,
og du skal bide hendes afkom i hælen.«

¹⁶ Til kvinden sagde han:
»Jeg vil gøre din graviditet meget pinefuld,
og du skal føde dine børn i smerte.
Du skal begære din mand,
og han skal have magten over dig.«

¹⁷ Til Adam sagde han:
»Du lyttede til din kvinde
og spiste af træet,
som jeg forbød dig at spise af.
Jorden skal være forbandet på grund af dig!
Med pinefuldt arbejde skal du skaffe mad fra den
hele dit liv.
¹⁸ Den skal give dig tjørn og tidsel,
og du skal leve af markens planter.
¹⁹ I dit ansigts sved
skal du spise brød,
indtil du vender tilbage til jorden,
for af den er du taget.
Ja, jord er du.
Og til jord skal du vende tilbage.«

²⁰ Adam kaldte sin kvinde Eva, for hun blev mor til alle mennesker.^*21 Gud Herren lavede tøj af skind til Adam og hans kvinde og klædte dem på. ²² Og Gud Herren sagde: »Nu er mennesket kommet til at kende godt og ondt ligesom os. Bare de nu ikke plukker af livets træ og spiser frugten og kommer til at leve evigt.« ²³ Derfor sendte Gud Herren dem ud af Edens Have for at dyrke jorden, som de var taget af. ²⁴ Han fordrev dem, og han anbragte keruberne og det lynende flammesværd øst for Edens Have for at bevogte vejen til livets træ.

Fodnoter
 ^*3,5 Kan også betyde som guder.

 ^*3,20 På hebraisk er der ordspil mellem Eva og alle mennesker, ordret: »alt levende«.