Første Mosebog

KAPITEL 1
Begyndelsen
¹I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.*

²Jorden var formløs og tom. Der var mørke over Dybet, og Guds ånd* svævede over vandene. ³Gud sagde: »Der skal være lys.« Og der blev lys. ⁴Gud så, at lyset var godt og skilte lyset fra mørket. ⁵Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen. Det var den første dag.

⁶Gud sagde: »Der skal være en hvælving midt i vandene, og den skal skille vand fra vand.« ⁷Gud skabte hvælvingen, og den skilte vandene under hvælvingen fra vandene over den. Og sådan blev det. ⁸Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften, og det blev morgen. Det var den anden dag.

⁹Gud sagde: »Vandene under himlen skal samles ét sted, så det faste land kommer til syne.« Og sådan blev det. ¹⁰Gud kaldte det faste land jord, og det sted, hvor vandene samledes, kaldte han hav. Og Gud så, at det var godt.

¹¹Gud sagde: »Jorden skal blive grøn med planter, som sætter frø, og frugttræer, som bærer frugt med kerner.« Og sådan blev det. ¹²Jorden frembragte alle slags grønne planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Og Gud så, at det var godt. ¹³Så blev det aften, og det blev morgen. Det var den tredje dag.

¹⁴Gud sagde: »Der skal være lys på himlens hvælving til at skille dag fra nat. Lysene skal være tegn for festtider, dage og år. ¹⁵De skal sidde på himlens hvælving for at lyse over jorden.« Og sådan blev det. ¹⁶Gud skabte de to store lys; det største til at herske over dagen og det mindste til at herske over natten. Og han skabte stjernerne. ¹⁷Gud satte dem på himlens hvælving til at lyse over jorden, ¹⁸til at herske over dagen og over natten og til at skille lys fra mørke. Og Gud så, at det var godt. ¹⁹Så blev det aften, og det blev morgen. Det var den fjerde dag.

²⁰Gud sagde: »Vandet skal vrimle med levende væsner, og fugle skal flyve over jorden oppe under himlens hvælving.« ²¹Gud skabte de store havuhyrer og alle slags levende væsner, der vrimler og myldrer i vandet, og alle slags vingede fugle. Og Gud så, at det var godt. ²²Gud velsignede dem og sagde: »Vær frugtbare og bliv mange, og fyld vandet i havene. Også fuglene skal blive mange på jorden.« ²³Så blev det aften, og det blev morgen. Det var den femte dag.

²⁴Gud sagde: »Jorden skal frembringe alle slags levende væsner, kvæg, kryb og vilde dyr.« Og sådan blev det. ²⁵Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og al slags kryb. Og Gud så, at det var godt.

²⁶Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vores billede, så de ligner os og kan råde over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr* og alt, som kryber på jorden.«

²⁷Gud skabte mennesket i sit billede;
i Guds billede skabte han det,
han skabte dem som mand og kvinde.*

²⁸Gud velsignede dem og sagde til dem: »Vær frugtbare og bliv mange, spred jer over jorden og tag den i besiddelse. I skal råde over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der bevæger sig på jorden.« ²⁹Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle jordens planter, der sætter frø, og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have at spise af. ³⁰Til alle jordens dyr, alle himlens fugle og alt, som kryber på jorden, alt, der har liv i sig, giver jeg alle grønne planter som mad.« Og sådan blev det. ³¹Gud så alt, hvad han havde gjort, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen. Det var den sjette dag.

KAPITEL 2
¹Sådan blev himlen og jorden med alt, hvad de indeholder, fuldendt. ²På den syvende* dag gjorde Gud sit arbejde færdigt, og på den dag holdt han inde med alt sit arbejde. ³Gud velsignede den syvende dag og gjorde den hellig, for på den dag holdt han inde* med alt det arbejde, han havde haft med at skabe.

Fodnoter
*1,1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var formløs og tom ... kan også oversættes Da Gud begyndte at skabe himlen og jorden. Jorden var dengang formløs og tom, og der var mørke over Dybet, men Guds ånd svævede over vandene – da sagde Gud: »Der skal være lys.«

*1,2 Guds ånd kan også betyde Guds storm eller Guds åndedræt.

*1,26 alle de vilde dyr. I den hebraiske grundtekst står der hele jorden, hvilket formodentlig er en tidlig fejl.

*1,27 Det hebraiske betegner mere ordret hankøn og hunkøn, også hos dyr.

*2,2 En række af oldtidens oversættelser har den sjette.

*2,3 Der er ordspil mellem det hebraiske ord for »holde inde« og ordet »sabbat«.