Køb bøgerne her

Efter flere års forarbejde er de første prøveoversættelser til Danmarks næste autoriserede bibel nu udkommet. Det betyder, at offentligheden for første gang kan få et indtryk af, hvordan Bibelen kan komme til at lyde, når den i 2036 skal erstatte den autoriserede oversættelse fra 1992.

Johannes Baun, der er generalsekretær i Bibelselskabet og medlem af chefredaktionen for projektet, glæder sig over, at prøveoversættelserne nu er ude.

"Det føles både godt og spændende. Vi har brugt lang tid på at planlægge og forberede os, men nu har vi noget konkret at vise. Oversætterne har arbejdet intenst, og redaktionsgrupperne har trykprøvet teksterne. Nu er det tid til, at læserne kan være med," siger han.

De fire udvalgte skrifter er Første Mosebog, Højsangen, Markusevangeliet og Filipperbrevet. Udvalget afspejler Bibelens mange genrer: fortælling, poesi, evangelium og brevlitteratur.

En bibel til kommende generationer

"Det er vigtigt at slå fast, at vi ikke har revideret den gamle oversættelse. Vi har lavet en helt ny oversættelse direkte fra grundsprogene," siger Johannes Baun. Oversættelsesarbejdet tager afsæt i fire centrale hensyn: trofasthed mod kildeteksterne, et klart og moderne dansk, respekt for traditionen samt bevidsthed om, hvordan Bibelen bruges i gudstjeneste, undervisning og hverdagsliv.

Det indebærer også, at velkendte ord nogle steder er blevet udskiftet. Eksempelvis er ordet "træl" blevet til "slave", for at være mere præcis i forhold til betydningen. Et af de steder, der især har gjort indtryk på Johannes Baun, er en ny formulering i Filipperbrevet: "Det var alligevel smukt af jer at hjælpe mig, da jeg var presset."

"Det er formuleret meget enkelt og nærværende, samtidig med at det er tro mod den græske grundtekst. Det er netop det, vi ønsker," siger han.

Bag hvert ord ligger en diskussion

Søren Holst, der er teolog med speciale i Det Gamle Testamente og medlem af chefredaktionen for den nye oversættelse af Bibelen, har stået i spidsen for oversættelsen af de gammeltestamentlige tekster. Han fortæller, at arbejdet med skabelsesberetningen blandt andet har ført til grundige diskussioner om enkeltord og tone.

"Vi har valgt, at mennesket ikke længere skal herske over dyrene, men råde. Det er måske et lille skift, men det ændrer tonen og understreger menneskets ansvar," siger Søren Holst.

Et af de mange sproglige dilemmaer har været, hvordan man gengiver det hebraiske ord for "kvinde" eller "hustru". Skal det hedde "kvinde", "kone" eller "hustru"? Søren Holst understreger, at der sjældent er ét entydigt svar. 

"Sproget ændrer sig, og vi forsøger at finde de ord, der både fungerer teologisk og opleves naturlige i dag," fortæller han. 

Eva Skafte Jensen, der er seniorforsker ved Dansk Sprognævn og også er medlem af chefredaktionen for oversættelsesprojektet, har haft ansvar for det sproglige arbejde og de stilistiske retningslinjer. Hun fremhæver, hvor afgørende det er, at teksten også kan høres:

"Det er faktisk, når man læser den højt, at det bliver tydeligt, om rytmen holder. Om betydningen bærer," siger hun.

Et fælles projekt med plads til respons

Bibelselskabet inviterer alle til at læse med og sende deres reaktioner på de første prøveoversættelser til oversaettelse@bibelselskabet.dk. Responsen vil bidrage til arbejdet med den endelige oversættelse.

"Vi kan ikke svare alle, men vi læser alt, og det vil inspirere os til det videre arbejde," siger Johannes Baun.

Køb bøgerne her

Læs pressemeddelelse