Læs også Første Mosebog 1,1-2,3 

Første Mosebog

KAPITEL 2

Mennesket i Edens Have
⁴ Dette er beretningen om himlens og jordens skabelse, om dengang Gud Herren dannede jord og himmel. ⁵ Der var endnu ingen buske på jorden, og ingen planter var spiret frem, for Gud Herren havde ikke ladet det regne på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke markerne. ⁶ Men der løb en kilde fra undergrunden,^* som vandede alle markerne. ⁷ Gud Herren formede mennesket af jord^* og blæste livsånde i dets næsebor, så mennesket, Adam,^* blev et levende væsen.

⁸ Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der satte han det menneske, han havde formet. ⁹ Gud Herren fik alle slags træer til at vokse frem fra jorden, træer som var smukke at se på og gode at spise af, og også livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt.

¹⁰ Fra Eden løb en flod, der vandede haven. Uden for haven delte den sig i fire. ¹¹ Den første flod hedder Pishon; det er den, der bugter sig igennem Havilas land, hvor der er guld. ¹² Guldet i det land er særligt fint, og der er også bedelliumharpiks og onyxsten. ¹³ Den anden flod hedder Gihon; det er den, der bugter sig igennem hele landet Kush. ¹⁴ Den tredje flod hedder Tigris; det er den, der løber øst for Assyrien. Den fjerde flod er Eufrat.

¹⁵ Gud Herren tog mennesket og satte det i Edens Have til at dyrke den og passe den. ¹⁶ Og Gud Herren befalede Adam: »Du må spise løs af alle havens træer, ¹⁷ men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af. Den dag, du spiser af det, dør du.«

¹⁸ Gud Herren tænkte: »Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en ligesom ham, der kan hjælpe ham.« ¹⁹ Af jorden formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle, og han førte dem hen til Adam for at se, hvad han ville kalde dem. Det, som Adam kaldte de levende væsner, blev deres navn. ²⁰ Sådan gav mennesket navne til alt kvæget, himlens fugle og alle de vilde dyr, men han fandt ikke en, der var ligesom ham selv og kunne hjælpe ham.

²¹ Så lod Gud Herren en dyb søvn falde over mennesket. Mens Adam sov, tog Gud Herren et af hans ribben og lukkede hullet med kød. ²² Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, formede han en kvinde og førte hende hen til Adam. ²³ Og Adam sagde:

»Endelig! Knogler af mine knogler
og kød af mit kød!
Hun skal kaldes kvinde,
for hun er taget af manden.«^*

²⁴ Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, så de bliver ét kød.

²⁵ Adam og hans kvinde var nøgne, og de følte ikke skam.

Fodnoter
^*2,6 Kan også forstås som en tåge steg op fra undergrunden.

^*2,7 På hebraisk er der ordspil mellem mennesket og jord.

^*2,7 Det hebraiske ord for mennesket er det samme som navnet Adam.

^*2,23 På hebraisk er der ordspil mellem kvinde og manden.