Æslet der fik en historie
Jeg er æsel. Der er ikke noget at sige om mig, jeg er et æsel blandt æsler. Men nu er jeg blevet købt af en tømrer, og vi er på vej. Tømreren går forrest, og kvinden på mig. Han kalder hende Maria. Hun kalder ham Josef. Mig kalder de Æsel.
Kim Fupz Aakeson har digtet juleevangeliet, som æslet oplevede det. Fra æslets egen mund hører vi den helt utrolige historie om, hvordan det gik til den nat i Betlehem.
Forfatter: | Kim Fupz Aakeson |
---|---|
Illustrator: | Signe Kjær |
Sidetal: | 32 sider |
Forlag: | Bibelselskabets Forlag |
Varenummer: | 978-87-7232-329-9 |
---|---|
Mål: | 21 x 21 cm. |
Anmeldelser
Anna K. Skyggebjerg, Weekendavisen:
"Fupz fornyr stoffet ved at bruge æslet som fortæller ... det virker både originalt og frisættende for fortællingen ... Sproget er enkelt, mundret og naivt, som det sig hør og bør for et æsel ... Sprogtonen kan minde om det altid sindige og beskedne æseldyr i A.A. Milnes Peter Plys ... rørende og smukt tegnet ... Balancen i fortællingen er helt, som den skal være. Fupz og Kjær opfører sig hverken for ærbødigt eller respektløst over for grundlaget. Kjærs analoge tegninger, som bevidst er udformet i en gammeldags (og ahistorisk) stil, klæder fortællingen, og bogproduktionen er flot ..."
Kulturkapellet, Juma Nellemann Kruse:
"... historien er både humoristisk og varm og Signe Kjærs streg gør sit til læseoplevelsen ... vinklen med at iagttage historien om Jesu fødsel fra et æsels synspunkt, er både pudsig og sjov og original, og man kunne overveje at bruge bogen som dåbsgave, når det er december."
Kirkekultur.nu:
"Bogen er en fin genfortælling af juleevangeliet for mindre børn"