*Salmisten skriver: 

Gud, vær mig nådig i din godhed,

udslet mine overtrædelser

i din store barmhjertighed!

Vask mig fuldstændig ren for skyld,

rens mig for synd!

For jeg kender mine overtrædelser,

og min synd har jeg altid for øje.

Mod dig alene har jeg syndet,

jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;

så er du retfærdig, når du anklager,

og ren, når du dømmer.

I skyld har jeg været, fra jeg blev født,

i synd, fra min mor undfangede mig.

Du elsker sandhed i det dunkle,

du lærer mig visdom i det skjulte.

Rens mig med isop for synd,

vask mig hvidere end sne!

Forkynd mig fryd og glæde,

lad de knogler, du knuste, juble!

Vend dit ansigt bort fra mine synder

og udslet al min skyld!

Skab et rent hjerte i mig, Gud,

giv mig på ny en fast ånd!

Kast mig ikke bort fra dig,

og tag ikke din hellige ånd fra mig!

Lad mig atter frydes over din frelse,

styrk mig med en villig ånd!

Jeg vil lære lovbrydere dine veje,

så syndere kan vende om til dig.

Fri mig for blodskyld, Gud, min frelses Gud,

så min tunge kan juble over din retfærdighed.

Herre, åbn mine læber,

så min mund kan forkynde din pris.

For du vil ikke have slagtoffer,

og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;

mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd,

et sønderbrudt og sønderknust hjerte

afviser du ikke, Gud.

Salmisten skriver: 

Gud være os nådig og velsigne os,

han lade sit ansigt lyse over os,    

så din vej kendes på jorden

og din frelse blandt alle folkene. 

Folkene skal takke dig, Gud,

alle folkene skal takke dig.

Folkeslagene skal glæde sig og juble,

for du dømmer folkene retfærdigt,

og du leder folkeslagene på jorden.   

Folkene skal takke dig, Gud,

alle folkene skal takke dig.

Jorden har givet sin afgrøde.

Gud, vor Gud velsigne os,

Gud velsigne os,

og hele den vide jord frygte ham.

Epistlen skrives i brevet til hebræerne: Sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres indre og skriver dem i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige: »Kend Herren!« For alle kender mig, fra den mindste til den største. Jeg tilgiver deres uret og husker ikke længere på deres synd.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken: »Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!« Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger: »Der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans stier jævne!« Johannes bar klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet, og hans føde var græshopper og vildhonning. Da drog Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder. Men da han så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt af ham, sagde han til dem: »Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.«