Per Vers
Sangteksten til "Se lige mig"
Læs sangteksten til den gribende rap i Per Vers´ Se lige mig, der er inspireret af Bibelens fortælling om Kain og Abel. Det er først og fremmest det psykologiske aspekt i fortællingen, der har optaget Per Vers.
Se lige mig
Tekst og musik: Per Vers
Inspireret af Bibelens tekst om Kain og Abel fra Første Mosebog kapitel 4,1-16
Sangen kan købes på Itunes og diverse streamingtjenester.
Scenen er sat: interiør, dagligstue
med en far der er vigtig og travl lige nu
Far arbejder – far stønner
far har fars knejter – to sønner
Og ja, en dag skal dine sønner forlade dig
men lige nu kravler de rundt i glad leg
Med hver deres sæt byggeklodser
de er aldrig uvenner, højst hyggeslåsser
Og laver en labyrint hvor far ska' gæt' vejen
men farmand har lige en deadline
Så han lover at kigge – imorgen
nu stabler de klodserne til to orn'li' tårne
Og de når knap far til knæerne
men i børnehøjde svarer det til Pyrenæerne
Se mig, se mig far
Se hvad jeg kan
kom nu far, se mig
Den halvmægtige fader
Smiler – eller han lader
Og siger “Nøj Abel!
- det var da godt nok en høj stabel”
Kigger kort op på sine knejter
kigger så ned igen og arbejder
Abel smiler over hele sin femøre
Kain har aldrig tænkt at hans bror var grim før
Men nu fordamper alt det festlige
pludselig er de klodser så hæslige
Voldsom er Kains hævn
da han smadrer de to tårne, total nine-eleven
Se mig, se mig far…
Familie og følelser er de farligste F-ord
fællesnævneren er: vi ka' ikke lyve for dem
Klip tyve år frem, bror – Abel blev på hjemegnen
Kain rejste sin vej
og blev bad-ass-business-haj i Dubai
Dater kun damer der er de dyreste
en fyr-den-af fyrste
Med fame, fjams, finans
førstepræmien er hans
Altså Kains – nummer eins
han har et drive som ingen kan stands’
Aldrig stilstand
Abel har ét spørgsmål han ville still’ ham:
“Ku’ vi blive tætte igen, lissom dengang, Kain
da vi lå i mors mave som et yin-yang-tegn?”
Men det ville gøre ondt værre
svaret ville være: “Au contraire mon frère –
Jeg ka’ ikk’ saxe tid ud til at maxe og relaxe
jeg skal putte fler’ point på min aktie”
Så han ser kun Bror Kains flab
i Børsen når der er årsregnskab
Hvor han ruller i en Bimmer fuld af guld og glimmer
og bli’r fodret med frugt af et fugtigt fruentimmer
”Finans-Einstein hvor får han det fra?”
- nu er Kain i prime time for at svare
Hans velklædte valgtale om at vækste
ka’ Abel godt undertekste:
Se mig far…
Copyright: Bibelselskabet
Læs mere
Brug Se lige mig i undervisningen
Se sammenhængen mellem bibeltekst og sang
Bagom fortællingen om Kain og Abel
Kain og Abel
Engang bragte Kain en offergave af jordens afgrøde til Herren. Også Abel bragte en offergave, fedtstykkerne af sit småkvægs førstefødte. Herren tog imod Abels offergave, men Kains offergave tog han ikke imod. Så blev Kain meget vred og gik med sænket hoved. Herren sagde til Kain: »Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket hoved? Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.« Siden talte Kain til sin bror Abel, og da de en dag var ude i det fri, overfaldt Kain sin bror Abel og slog ham ihjel.
Læs hele Bibelens fortælling om Kain og Abel