Bag om Kain og Abel

Kain og Abel - Første Mosebog 4, 1-16

Da Eva havde født Kain udbrød hun: ”Jeg har født en mand ved Herrens hjælp.” Så selvom hun og Adam var smidt ud af Paradiset - og selvom hun som straf nu skal føde sine børn med smerte – så er der stadig et stærkt bånd mellem Gud og menneskene. Fortællingen om verdens førstefødte barn Kain og hans lillebror Abel viser også tydeligt, hvordan Gud er omdrejningspunktet for ur-mytens mennesker. 



Kain vokser op og bliver bonde, mens Abel bliver fårehyrde. De ønsker begge at ofre til Gud, så Kain ofrer korn og Abel ofrer ”fedtstykkerne af sit småkvægs førstefødte”. 

Offergaverne

I de fleste fortællinger i Det Gamle Testamente bliver der ofret ved at brænde offergaven, så røgen stiger til himlen, som er Guds bolig. Derfor har billedkunstnere og andre også forestillet sig Kain og Abels ofre som brændofre, selvom det ikke står i teksten. Og man har forestillet sig, at røgen fra Abels bål steg lige op, hvilket var tegn på, at Gud tog imod gaven. Omvendt har man malet, hvordan røgen fra Kains bål blæste langs jorden som tegn på Guds afvisning. Læg mærke til, at det ikke bare er Kain, der overfortolker og tror, at Gud overser ham. Teksten lyder: ”Herren tog imod Abels offergave, men Kains offergave tog han ikke imod.”  Men vi får ingen forklaring på forskelsbehandlingen. Havde Abel gjort sig særlig fortjent til Guds opmærksomhed? Havde Kain gjort noget forkert?

Det første mord

Gud ser Kains vrede og advarer ham om ikke at gå med sænket hoved og lade synden komme til. Men advarslen er forgæves: Kain dræber sin bror. I kunsten og fortælletraditionen er mordvåbenet ofte kæben fra et æselkranium, men bibelteksten siger bare, at Kain slog sin bror ihjel.



Kain kan selvfølgelig ikke skjule sin udåd for den altseende Gud, der stiller det påtrængende spørgsmål ”Kain, hvor er din bror?” Kain nægter imidlertid at gå til bekendelse, og han svarer ganske flabet med det berømte modspørgsmål ”Skal jeg vogte min bror?” 

Straffen

Så må Gud igen gribe til straf, ligesom han generationen før måtte straffe Kains forældre. Kain bliver bandlyst fra jorden, og som agerdyrker får Kain den hårde straf, at jorden ikke mere vil give ham føde. Gud slutter sin fyndige dom med at erklære: ”Fredløs og flygtning skal du være på jorden!”



Men Kain klager sig: ”Min straf er for stor at bære.”  Særligt frygter han dommen som fredløs, som betyder, at han må dræbes af alle, der møder ham. Og Gud mildner straks sin dom, ligesom han i sin tid mildnede udvisningen af Adam og Eva fra Paradis, ved at sy varme skindklæder til dem. Gud sætter et mærke – Kainsmærket – på Kain som tegn på, at ingen må dræbe ham.  Herefter drager Kain bort for at skabe sig et liv i ”landet Nod øst for Eden.”

Ikke en historisk fortælling

Fortællingen om Kain fortsætter i vers 17 med ordene ”Kain lå med sin kone, og hun blev gravid og fødte Enok.” Hvis man googler ”Kain og Abel” finder man flere spørgsmål, der handler om, hvor Kains kone kom fra. Spørgsmålet viser hvilke logiske problemer, der kan opstå, hvis man læser myten om Kain – og de andre bibelske ur-myter – som historiske beretninger. Så må man ud i forklaringer om, at Kain må have giftet sig med sin lillesøster, for der var jo ikke andre kvinder end Eva, der kunne føde en pige. Eller at konen måtte stamme fra en anden menneskeslægt, som Bibelen bare ikke fortæller om. 



Hvis man i stedet tolker fortællingen om Kain og Abel som en ur-myte, så giver det ikke mening at spørge, hvor Kains kone kom fra – fordi spørgsmålet falder helt uden for det, som myten handler om og vil forklare. 

Flertydige moraler

Men hvad er det så, at Bibelens fortælling om Kain og Abel kan fortælle? Dét er til gengæld det, man kalder et godt spørgsmål. For fortællingen har ikke en klar pointe eller morale. Men til gengæld er der store temaer på spil: uretfærdighed, jalousi, vrede, dom og tilgivelse. Og der er noget brutalt og vildtvoksende over handlingen: Guds uforklarlige forskelsbehandling, Kains ustyrlige vrede, brodermordet, Kains stædige fornægtelse og Guds hårde dom – der umiddelbart efter bliver mildnet. Og det er måske netop fortællingens vildskab og mangel på tydelig morale og belæring, der gør, at den er så fascinerende og tidløs. Eller som Per Vers formulerer det i interviewet om sin sang:



”Magien i de her sagn er åbenheden (…) blikket kan ligesom falde fra alle vinkler, og det er formuleret på så åben en måde, at det kalder på svaret inde i dig selv. I Kain og Abel historien blev det tydeligt for mig, at moralerne er flertydige, og der dukker nye op ved flere gennemlæsninger.”

Læs mere

Læs teksten til Se lige mig



Brug Se lige mig i undervisningen



Se sammenhængen mellem bibeltekst og sang