Hjerter. Foto: Unsplash.

Af Louise Højlund, sognepræst

Samtaler for livet: Kærlighed

Der er mange slags kærlighed i vores liv og de forskellige slags har hver deres betydning, udtryk og sprog. Her får du mulighed for at udforske kærligheden gennem Bibelen – også med vejledning til at afholde en særlig venindeaften om kærlighed

Kærlighed er et forløb under Samtaler for livet. Herunder finder du en lille introduktion til temaet og en oversigt over forløbets bibeltekster. Teksterne kan læses efter metoden guidet fælleslæsning. Find også idéer til, hvordan I kan lave en venindeaften om kærlighed og Bibelen.

Download pdf: Guidet fælleslæsning

Kort om kærlighed og Bibelen

Kærlighed og kildevand! Love is all you need. Det lyder så enkelt, men måske er der en grund til, at Gud ikke bare foreslår men bestemmer, at du skal elske din næste. Det er måske ikke helt så enkelt at make love not war. Erfaringerne giver et noget broget billede. Ja, kærligheden er det mest indlysende lette og sande i verden og ja, kærligheden er det mest indviklede og komplekse. Den er en stor gåde og daglig udfordring. Kærlighedens oase kan godt blive ørken. Og kærligheden kan såre os dødeligt. Det har mange erfaret.  Alligevel må vi prøve igen. Indsatsen er høj, men det er udbyttet også. Og alternativet er ikke til at holde: Uden kærlighed dør vi. Bliver forkrøblede og ude af stand til at give noget fra os. Der er en sandhed i Bibelens ord om at vi elsker fordi vi selv blev elsket først. Vi skal have kærlighed fra en kilde uden for os selv for selv at kunne give den til andre.

Der er mange slags kærlighed i vores liv og de forskellige slags har hver deres betydning, udtryk og sprog. Vores liv er fyldt af historierne om vores liv med dem, vi elsker. De præger os og giver dybde og mening til livet, for fælles for de forskellige kærlighedsrelationer vi har, er at de egentlig er det vigtigste i livet.

Bibeltekster

Kærlighed 1 (til venindeaften):

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Kærlighed 1

  • Kærligheden er det største: Første Korintherbrev kap. 13
  • Din kærlighed er bedre end vin: Højsangen kap. 1 og kap. 4

Kærlighed 2:

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Kærlighed 2 

  • Samaritaneren: Lukasevangeliet kap. 10 vers 25-37
  • Hvor du går hen, dér går jeg også hen: Ruths Bog kap. 1 vers 1-18

Sådan kan du lave en venindeaften om kærlighed

Hvis du går og overvejer at arrangere en venindeaften, men ikke rigtig ved, hvordan man kombinerer veninder og bibel, så har vi et par idéer til dig:

Lav en fælles kærlighedsplayliste

  • Hvem har ikke grædt til Whitney Houstons I Will Always Love You eller skreget med på Den jeg elsker, elsker jeg? Skyd aftenen i gang, ved at lave en fælles kærlighedsplayliste, hvor I mindes jeres første kys, den svære kærestesorg og den stormende forelskelse.

Dekorer honninghjerter

  • Det er en kendt juleskik, at man bager honninghjerter og pynter dem med glansbilleder. Men udover at være hyggeligt julebag, så fortæller traditionen os, at honningkagerne også havde en romantisk funktion: Når familien blev enige om et ægteskab, tog det kommende brudepar hen til præsten, så han kunne godkende forlovelsen. Han tog et honninghjerte frem og delte det i to. Det unge par spiste så hver sin halvdel, mens præsten gav sin velsignelse.
  • Lad jer inspirere af traditionen, og pynt honninghjerter med billeder af jeres elskede, familie og venner, eller berømte filmkys (fx et honninghjerte med Richard Gere og Julia Roberts)

10 spørgsmål om kærlighed

  • Du har sikkert udfyldt diverse venindebøger, med spørgsmål om, hvor høj du er, hvem dit idol er og hvad der er din livret. Det er oplagt med en venindebog til en venindeaften, men måske spørgsmålene kunne være mere interessante og samtidig passe til aftenens tema om kærlighed. Lav din egen liste med spørgsmål, hvor du printer en liste til hver af dine veninder, som hver især noterer deres svar. Når alle har svaret, kan I lave en runde, hvor I deler jeres svar. Spørgsmålene kunne fx være:
  • Sidste gang jeg følte kærlighed, var da …
  • Hvilke kærlighedsforhold findes der i dit liv?
  • Hvad er din stærkeste kærlighedsoplevelse?
  • Fortæl en kikset historie fra dit kærlighedsliv
  • Hvordan forandrer kærligheden sig for dig?
  • Hvad sætter dig i stand til at elske?
Udforsk Bibelen i fællesskab. Foto: Shutterstock.

Udforsk Bibelen i fællesskab

Find idéer og værktøjer til at udforske Bibelen 2020 i fællesskab med andre. 

Læs mere

Bibelen 2020, 3 vinkler

Mere om Bibelen 2020

Bibelen 2020 er hele Danmarks nye bibel. Bliv klogere på den nye oversættelse.

Læs mere

Bibelen 2020 - softcover

Hele Danmarks nye bibel: En mundret og nudansk oversættelse
Bibelen 2020. Foto: Carsten Lundager.
399,95

Sidetal: 1672 sider
Indbinding: Hæftet softcover med flapper
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-228-5
Mål: 15 x 22 x 4 cm.
Udgave: 3. udgave
Andet: Vægt ca. 1,3 kg.