Bibeltekst: Den fortabte søn 

Jesus sagde også: »En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem. Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere. 

Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd, og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste. 

Sørine

Som barn kendte jeg til frygten for at blive væk. I Magasin i Aarhus eller i Fårup Sommerland, hvor jeg vidste, at der kun skulle et enkelt øjebliks uopmærksomhed til, før min far var ude af syne og jeg ville stå der helt alene i en komplet uoverskuelig verden. Det er en grundangst, der er på spil, og den udspringer ikke blot af, at man kan blive væk fra sin jordiske far. Man kan også blive væk fra den himmelske, og det er jo i bund og grund det, lignelsen om den fortabte søn handler om. Nok kan man foruroligende nemt identificere sig med den misundelige og pligtopfyldende bror, der bliver hjemme og ikke i sit eget lille regnskab føler sig tilstrækkelig værdsat, men det er hans bror, der er hovedpersonen. For det er ham, der virkelig erfarer, hvordan det føles at blive væk. 

Historiker Henrik Jensen udgav i 2020 det store værk Efter Gud, hvor han beskriver det moderne vestlige menneske, der ligesom den fortabte søn på sin færd i verden har mistet orienteringen og sansen for, hvor det hører til. Den åndelige tomhedsfølelse, som mange i dag kender til, er beslægtet med den fortabte søns skæbne i svinestien, hvor han drives hen, fordi han jo skal finde næring et eller andet sted. I åndelig forstand kommer man nemt til at lade sig nøje, når man bevæger sig lidt planløst rundt i forsøget på at blive selvrådende, men midt i forvirringen kan der ske noget. Den fortabte søn går i sig selv. Han når frem til en vis selverkendelse og indser, hvor meget han har givet køb på, og beslutter sig for at vende hjem. For Henrik Jensen er lignelsen da også fyldt med opbyggelighed. Han skriver: »Gudstusmørket rummer sit eget tungsind. Vejen væk fra faderen og ind i det fremmede har måske været nødvendig, for det er først i det fremmede, i det gudsfjerne, at den tabte tradition igen får karakter af hjem. Først i tusmørket lyser faderens skikkelse igen. Derved har den hjemvendende på sin omvej måske erfaret mere end den der, der blev hjemme.«

Alle kender til frygten for at blive væk og ende i tusmørket. Som barn handlede det om at blive væk fra sin far og mor, og som voksen kan man erkende, at følelsen af fortabthed i virkeligheden har at gøre med ønsket om ikke at blive afskåret fra at stå i forhold til Gud. Til selve tilgivelsens kraft. Jeg tror, at Henrik Jensen har ret. Fordi vi i vores sekulære og ikke særlig religiøse tid ved så meget om dette at forvilde sig ud i det uvisse, er vi også dem, der kan opnå særlig indsigt i, hvordan det føles at komme hjem igen. Og virkelig længes efter at tro på, at den ubetingede guddommelige kærlighed findes.

Denne tekst er et uddrag fra 50 bibeltekster du skal kende, side 175-179.