Kender du det med at skulle udpege din yndlingschokolade i en æske med fyldte chokolader? Eller din favoritvariant i bland-selv-slikbutikken? De fleste voksne holder op med at gøre den slags, fordi det sjældent lader sig gøre. Men det kan skærpe vores bevidsthed om tings værdi at blive tvunget til at vælge, og det kan også gøre os endnu skarpere på tings betydning, når vi kort skal forklare andre, hvorfor vi synes, at noget har en særlig værdi. Og derfor har Sørine Gotfredsen vovet sig ud i forsøget – ikke med chokolade eller slik – men med noget så omfangsrigt, kultur- og værdibærende som Bibelens tekster. 

Hun har – på opfordring af Bibelselskabet – udvalgt de 50 tekster fra Bibelen, som hun finder vigtigst og holder mest af. Og til hver tekst har hun skrevet sin egen korte refleksion, hvor hun inddrager alt fra folkelige tv-serier som Matador og Downtown Abbey over film som Rocky, Cabaret og Lost in translation til skønlitterære klassikere som Forbrydelse og straf og Greven af Monte Christo. Alt sammen for at skabe forbindelse mellem vores kulturelle fælles gods, sine egne livserfaringer og Bibelens tekster. 

Teksten om kvinden, som skulle stenes, læser Sørine Gotfredsen for eksempel i lyset af en kendt scene fra tv-serien Matador, hvor Mads Skjerns hustru skælder ham ud, efter at han har forvist sønnen Daniel og dennes kæreste fra hjemmet, fordi sønnen er homoseksuel.

”Jeg var fra begyndelsen sikker på, at jeg ville knytte de bibelske tekster sammen med noget, der ikke er bibelsk, sådan at næsten hver af mine tekster knytter an til et kunstværk – en film, en bog, en tv-serie. Jeg slår ned på noget uden for Bibelen og belyser bibelteksten gennem for eksempel en film eller en bog eller i nogle tilfælde noget, jeg har gjort eller erfaret i mit eget liv,” siger Sørine Gotfredsen.

Udvalgt med hjerne og hjerte

Bogen har fået den enkle titel 50 bibeltekster du skal kende, og den præsenterer bibelteksterne kronologisk, som de indgår i Bibelen – med tekster fra Det Gamle Testamente først og herefter tekster fra Det Nye Testamente, både fra evangelierne, fra Apostlenes Gerninger og fra nogle af brevene. Der er kernetekster, som det har været uomgængeligt at få med, men derudover har Sørine Gotfredsen tilladt sig også at vælge ud fra sit eget hjerte. Det betyder blandt andet, at det har været vigtigt for hende at få teksten om himlens fugle og markens liljer med, hvor Jesus opfordrer til at gøre som dem og ikke bekymre sig. Ligesom teksten om kvinden, der skulle stenes, og den om Nikodemus, der kommer til Jesus om natten for at høre, hvad han har at sige, også har været vigtig for hende.

”Den holder jeg så meget af, for jeg synes, at den siger meget om, hvordan vi som rationelt tænkende mennesker i en moderne verden har utroligt svært ved at overgive os til troen og til Bibelens univers, som jo kan virke fornuftsstridigt og modsætningsfyldt. Men hvis vi tør lægge vores skepsis lidt til side, kan Bibelen – ligesom opstandelsestroen – give os adgang til en mening og sandhed, som vi ikke finder andre steder,” siger hun.

I sin refleksion over teksten om fuglen og liljen bruger hun Søren Kierkegaard, og den berømte teolog og forfatter, som Sørine Gotfredsen har beskæftiget sig meget med og skrevet en lettilgængelig indføring i, dukker også op flere andre steder. Det samme gør forfattere som Fjodor Dostojevskij og Lev Tolstoj samt franske Michelle Houllebecq og svenske Astrid Lindgren. 

Skabelsesberetningen, som Sørine Gotfredsen har givet overskriften ”Fra mørke til lys”, kædes for eksempel sammen med Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte, hvor man møder brødrene Jonatan og Tvebak. Tvebak er dødeligt syg, og for at trøste ham fortæller Jonatan om landet Nangijala, der venter Tvebak efter døden. Ifølge Sørine Gotfredsen et billede på urskabelsen og på det, vi kan vende tilbage til: 

”I Nangijala findes livet i sin smukkeste vorden, og mange af os bærer taknemmeligt Brødrene Løvehjerte med os i hjertet. Det skyldes sandsynligvis, at vi med dette eventyr tidligt i livet blev bekræftet i troen på, at livet virkelig er godt, at begyndelsen virkelig er smuk, og at den om og om igen kan fortælles som trøsterig påmindelse om, at det gode er stærkere end det onde. Man mærker den fortrøstning, når man som det første i Bibelen læser ordene om skabelsen, der udgør den dybeste urberetning om altings skabelse fra mørke til lys, fra intet til alt.”

Muhammad Ali og livskraften

På lignende vis finder Sørine Gotfredsen samklang mellem Bibelens tekster og andre velkendte litterære værker, og man får således ikke kun mulighed for at læse 50 bibeltekster, men får også en illustration af, hvor dybe spor Bibelen har sat sig i vores kultur og tankegang. Og det er netop en af grundene til, at Bibelen er uomgængelig, påpeger forfatteren.

”Der er spor af Bibelen overalt. I sproget, i historien, i kunsten og i vores indre tankeverden. Jo mere man kender til Bibelen, desto bedre forstår man derfor både verden og sig selv.”

Sørine Gotfredsen har gjort sig umage for, at man ikke behøver at være særligt kulturelt dannet eller belæst for at læse bogen – eller for at bevæge sig videre derfra ind i Bibelen. Hun inddrager også sine egne erfaringer fra fodboldbanen og fra sin tid som sportsjournalist, ligesom hun beskriver sin fascination af boksning, der betød, at hun allerede i barndommen stod op midt om natten for at se bokselegenden Muhammad Alis kampe. Hvad fodbold og boksning har med Bibelens tekster at gøre, skal ikke afsløres her, men det har været vigtigt for Sørine Gotfredsen at skrive om bibelteksternes relevans som belysning af livet og ikke holde dem ud i æstetisk eller akademisk strakt arm.

”Mit eget forhold til Bibelen har udviklet sig fra at jeg som yngre rigtig gerne ville forstå Bibelens tekster – og det vil jeg stadig gerne – til at jeg mere og mere har lyst til at lade mig tiltale af Bibelen. Jeg har simpelthen erfaret, at Bibelen giver livskraft – styrke, inspiration og mod til at leve – og det er mit håb, at læserne vil opleve den samme bevægelse. Jeg vil gerne inspirere til at læse Bibelen som tekster, der vil os noget og kan sige os noget, som al mulig moderne videnskab og tænkning ikke kan sige os,” siger hun.

Som et eksempel nævner hun teksten fra Prædikerens Bog, ”Alting har en tid”, som i hendes udlægning kan fortælle os, at meget af det, vi i dag – med psykologiens hjælp – forsøger at få til at gå op eller forsvinde, måske i højere grad er noget, der hører det gudskabte liv til, og som vi derfor ikke behøver at kæmpe mod, men i stedet skal erfare og acceptere.

”Med de berømte ord om, at der er en tid til det ene og en tid til det andet, opfordres vi til ikke så ihærdigt at gennemanalysere enhver følelse. Vi vil aldrig formå at gennemskue, hvad denne gådefulde tilværelse egentlig handler om, og hvorfor modsætninger og uro hele livet igennem skal fylde så meget. For alting har en tid,” siger hun.

Til kamp for regnbuen

Inden hun begyndte at skrive bogen, spurgte hun forlagsredaktøren, om det var et problem, hvis nogle af hendes tekster blev polemiske – eller kunne opfattes som sådan. Men hun blev opfordret til at skrive ærligt og i sin vanlige – ifølge nogle – polemiske stil.

”Det satte mig fri til også at skrive nogle ting, som nogle sikkert vil opfatte som provokerende. For eksempel var det meget magtpåliggende for mig at gøre opmærksom på regnbuen som et stort bibelsk symbol, der altså har en længere og dybere historie end det, som de fleste forbinder den med i dag, hvor mange især associerer den med LGBT+-bevægelsen og minoritetsrettigheder,” siger hun.

Det eneste virkeligt vanskeligt ved at skrive bogen har været at skære udvalget ned til 50 bibeltekster, fortæller forfatteren.

”Der står mindst 50 mere og banker på, så jeg ville gerne lave en 2’er. Og mange vil sikkert opleve, at en af deres yndlingstekster mangler. Men så er der jo heldigvis selve den store bog at gå til,” siger hun.