Hvor eller hvornår læser du i Bibelen?

Jeg læser naturligvis meget i Bibelen i forbindelse med prædikenskrivning, men herudover sker det typisk, når jeg går rundt med en ordlyd eller en passage i hovedet og vil have både dén og sammenhængen genopfrisket. Så læser jeg afsnit igennem, da det er vigtigt for mig ikke at miste følingen med Bibelens kronologi. Man kan hurtigt blive vant til at klat-læse de i forvejen kendte steder og glemme de store linjer. Af og til kan jeg desuden få lyst til lige at læse skriftsteder, der bare er så vigtige, at det er dejligt at blive mindet om, at de rent faktisk står der sort på hvidt. Jeg læser altid i Bibelen hjemme i min blå sofa, der ligner noget fra 1800-tallet.

Hvem er din favoritperson fra Bibelen?

Det er jo lidt for forudsigeligt at nævne Jesus som favoritperson, så det vil jeg undlade og i stedet sige, at Peter har en særlig plads i mit hjerte. Hans endeløse forsøg på at få det verdslige liv til at give mening i mødet med Jesus er rørende og idealistisk, og Peter er på mange måder i evangeliet bindeleddet mellem os og almagten. Han tænker, som mennesker tænker, og vil have det guddommelige til at passe med sin egen forstand, men hans kærlighed til Jesus fremstår samtidig så oprigtig, at den på smuk vis symboliserer hengivenhed i troen. At Peter så i mangel på mod fornægter Jesus, når det kommer til stykket, viser blot, at vores tro aldrig bliver stærk nok.

Hvad er dit yndlingsvers eller -skrift?

Mit yndlingsskriftested er Lukas 23, 34: ”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.” Både relationen mellem os og Gud og mellem Sønnen og Faderen bliver her beskrevet. Vi er de faldne, der handler i blinde, og Jesus er den, der går i forbøn for os hos Faderen. Ordene skærer én i hjertet, mens de samtidig er forunderligt løfterige og fremstiller Jesus som ham, der både sørger over menneskene og ønsker at bevare dem. Jeg kunne herudover pege på mange elskede skriftsteder, men mit arbejde med Som Sørine læser Bibelen har virkelig genvakt min begejstring for skabelsesberetningen og syndefaldet i Første Mosebog som noget af det mest utrolige, der er nedfældet.

Hvorfor skal vi læse i Bibelen?

Vi skal først og fremmest læse i Bibelen for at blive bekendt med, at Jesus har været i verden. Det er nødvendigt at kende evangeliet for til fulde i livet at kunne gøre sig alle de tanker om døden, syndigheden, det onde, evigheden, nåden og kærligheden, som har rødder dybt nede i os. Desuden skal vi læse Bibelen for at kende til det historiske, mytologiske, poetiske, filosofiske og religiøse fundament for en stor del af den menneskelige civilisation og i høj grad også den danske virkelighed. Samt den daglige debat. Kendskab til Bibelen forsyner mange af vores diskussioner og værdispørgsmål med et særligt perspektiv, og i en verden, hvor religion aldrig forsvinder, mangler man ganske enkelt viden, indsigt og veje til visdom uden kendskab til Bibelen.

Hvilken fortælling vil du anbefale til en ny bibellæser?

Jeg er nødt til at anbefale to ting. For det første skal en ny læser gå i gang med Første Mosebog med skabelse og syndefald for at få kendskab til det udgangspunkt, alt andet skal læses i lyset af. Og dernæst skal han eller hun læse lignelsen om den fortabte søn i Lukasevangeliet, der jo handler om, hvordan det faldne menneske bliver samlet op igen. På den måde får man en fornemmelse af den position, mennesket ifølge Bibelen er sat i – skabelse, syndefald, tilgivelse – og så forstår man, at Det Gamle og Det Nye Testamente ikke må skilles ad. For uden kendskab til det første, forstår man ikke dimensionen ved nybruddet i det andet og dermed heller ikke radikaliteten i kristendommen. Bibelen skal læses som ét samlet værk.

Sørine Gotfredsen (f. 1967) er cand.theol. og sognepræst ved Jesuskirken i Valby. Desuden forfatter til en række bøger, senest Som Sørine læser Bibelen, som er er udkommet på Bibelselskabets Forlag.