”Jeg har endnu ikke mødt en kvinde som hende”

Maria Hellebergs seneste roman Sommerfugl handler om et stykke norsk historie, som hænger tæt sammen med Danmarks historie. Den historiske roman foregår i senmiddelalderens Norge, da Norge og Danmark var samlet under ét rige. Romanen skildrer den norske kvinde Ingerds mangespektrede liv, som det udfolder sig i tiden under reformationen i Norge.

Sommerfuglen

”Ingerd er én af middelalderens overklassepiger og bliver som 15-årig gift med Norges førstemand den noget ældre Nils, som er meget forelsket i hende. Nils ser hende som kulørt og frygtløs, men også sårbar. Nils ser også Ingerd som sin lige. Han kalder hende for sin sommerfugl. Nils er meget opsat på at udvikle og skole Ingerd under deres ægteskab og han uddanner hende til at kunne lede,” fortæller Maria Helleberg.

Nils og Ingerd får fem døtre sammen, og efter Nils' død bliver Ingerd alene om positionen som Norges førstedame. Ingerd, sommerfuglen, skal nu folde sine vinger ud og leve op til den position, hun har i middelaldersamfundets top.

I fodsporene af den historiske Ingerd

”Jeg har endnu ikke mødt en kvinde som hende, der tegnes et billede af i de breve fra middelalderen, som jeg har læst,” siger Maria Helleberg benovet.



Maria Helleberg fortæller, at hun i sin research til romanen har læst flere breve skrevet af den historiske Ingerd for at sætte sig ind i, hvilken kvinde Ingerd var, hvilken tilværelse hun førte og hvilken position hun havde.



”På en måde er Ingerd en moderne kvinde, der er havnet i den mest voldsomme del af middelalderen. Hun lever ikke et typisk liv for en kvinde i middelalderen. Ingerd er privilegeret fra barnsben, og bliver i løbet af sit liv beskyttet af de mænd, som omgiver hende. Først hendes far, så ægtemanden og dernæst hendes svigersønner. Det er derfor, hun som kvinde når vidt. Ingerd forstår mænd, hun forstår at trække i de rigtige tråde på de rigtige tidspunkter og hun er en god forretningskvinde, forklarer Maria Helleberg, og tilføjer med forundring i stemmen:



”Dertil kommer, at Ingerd føder sine fem døtre uden de store problemer, at hun får mange sunde og raske børnebørn og ender med at dø i en alder af 88 år. Intet af det er typisk for livet i middelalderen.”

Den norske reformation

Det er ikke helt nemt for Ingerd som kvinde at skulle navigere i toppen af et samfund, hvis magtstrukturer er under kraftig forandring grundet reformationen i Europa. Men sammen med sine døtre og sine danskfødte svigersønner fastholder hun sin position og bliver en aktiv medspiller i indførelsen af den nye tro, protestantismen, i Norge:



”Reformationen i Norge foregår anderledes end i Danmark. I Danmark starter reformationen for mig at se med de nyuddannede unge mennesker med tilknytning til Tyskland. Fortællingen om den nye version af kristendommen siver herfra op til de adelige i samfundets top. I Norge foregår reformationen omvendt. Her går de adelige, heriblandt Ingerd, hendes døtre og svigersønner, som de første over til den nye tro og den nye version af kristendommen siver fra de øvre samfundslag og ned,” forklarer Maria Helleberg.

”Mens Ingerds ægtemand Nils tror på det den katolske kirke står for, så begynder Ingerd allerede under ægteskabet at forholde sig til den nye tro. Hun undrer sig blandt andet over, at hendes ægtemand kan gøre bod for en synd ved blot at sælge jord til kirken. Det er dog først efter ægtemandens død, at Ingerd for alvor begynder at forholde sig kritisk. Ingerd begynder at læse i Bibelen og forholde det hun læser med sin virkelighed i diskussioner med sin kapellan Søren,” fortæller Maria Helleberg.



”Reformationen i Norge er en smule mere grusom og kaotisk end i Danmark. Norge er et stort land, hvor afstandene imellem byerne er store og der er for få mennesker til at holde styr på tingene. Der er ingen hjælp at hente fra Danmark, for Danmark har travlt med Grevens fejde, kongeskifte og egen reformation,” tydeliggør Maria Helleberg.



Ingerds nye tro, hendes køn og hendes position, som får hende til at ønske politisk magt, fører til flere voldsomme sammenstød med ærkebiskoppen, som blandt andet plyndrer hendes besiddelser af flere omgange, og som står bag mordene på to af hendes svigersønner.

Maria Mø som den stolte adelsfrue

Maria Helleberg tror, at det eneste af den katolske tro, som Ingerd har svært ved at give slip på, er Maria Mø, Jomfru Maria:



”De norske statuer af Jomfru Maria fra perioden forestiller en adelsfrue med krone og flot tøj, der stolt sidder i sin domstol og viser verdens smukkeste arving frem. Det er den Jomfru Maria, Ingerd kender, og fremstillingen af Jomfru Maria som adelig og stolt kan Ingerd forholde sig til. Derfor har Ingerd nok svært ved at slippe Maria Mø, selvom hun går over til den protestantiske tro,” fortæller Maria Helleberg.

Maria Helleberg er også selv begejstret for den norske Maria Mø:



”Maria Mø bliver ikke afbilledet som en blød, sød og ydmyg kvinde, der kigger ned i gulvet. Maria Mø er aristokrat. Jeg har aldrig set noget lignende og det er befriende synes jeg,” siger Maria Helleberg med et lille grin.



”Jomfru Maria har en helt unik karakter, fordi hun er en mor. Maria kunne have sluppet sin søn løs, men nej hun er med ham hele vejen. Helt indtil den sidste tragiske oplevelse. Herefter tager andre, der har mødt sønnen, over. Maria har ikke som andre i Bibelen mødt sin søn. Maria har båret ham og fået ham. Det gør hende til en af Bibelens mest spændende figurer, ” slår Maria Helleberg fast.

Middelalderen skal opleves

Maria Helleberg har i forbindelse med udgivelsen af den historiske roman indgået et samarbejde med de to ensembler Almune og Götterfunken, som har indspillet en cd med middelalderens ”største hits”, fordi læserne med musikken kommer endnu tættere på livet i middelalderen:



”Jeg er forelsket i alle numre på cd'en, men jeg må indrømme, at jeg føler en særlig kærlighed for nummeret Fortuna desperata. Dette nummer udtrykker middelalderens dobbelthed. På den ene side virker livet i denne periode som en jammerdal. Man fødes, man lever og man dør. Men på den anden side, så byder livet i perioden også på interessante oplevelser, total sanselighed, magt, rigdom, vidunderlige fester og frihed til stort set alt,” siger Maria Helleberg begejstret.